Jeg har fået skruet mig en lettere forrykt uge sammen med ret meget arbejde og en del andre to-do’s.
Det er fint nok, jeg trives i det, men der er så andet, der må ligge og det får det lov til.
Nullermænd og vasketøj passer sig selv.
Det samme gælder de hyggelige gøremål som blog, Wordfeud og strikketøj.
Svigtede og forsømte.
Men de overlever og jeg lever i gode stærke glimt mellem det jeg skal og det jeg kan med Amanda og dyrene som skønne daglige indslag…
Amanda hygger med sport og venindeovernatning, det er godt at opleve, også selv om det selvfølgelig ikke hele tiden falder på samme tid som mit, så ind imellem er hun er alene – og STORnyder det – og andre stunder er det mig, der sidder her i eget stille men gode selskab.
Hverdag når hverdag er bedst, men også hverdag når hverdag er travl.
I aften er der intet andet at gøre eller skulle end at slå sig ned i sofaneseren, måske er jeg heldig at der kommer godt i tossekassen og ellers er der vel en film i skabet, som kunne ses eller genses. Hviletid.
I morgen skal Viggo “ordnes” hos dyrlægen, der skal tages lidt potens ud af hans adfærd og da det kræver bedøvelse, så må jeg holde eftermiddagen fri til at våge over en sikkert svimmel og klatøjet kat. Pausetid.
Der skal være plads til det hele og jeg lader det komme som det vil, og så bestemmer jeg selv, helt selv, hvor lidt eller hvor meget, som jeg tager mig af.
Nogen bryder sig ikke så meget om, når jeg siger nej tak ellers tak, men helt ærligt – jeg skal ikke ende med et hængefjæs som mutteren her på min truckerkop.
Så jeg hiver i bremsen og kaster mig over i sofaen og forkæler mig selv med tid og ro og så nogle labre lakridser svøbt i chokolade…
