Browsing Category

Hæklerier

Garn, Hæklerier, Pigerne

EFTERSKOLESTRIBER…

02/08/2012

Knap er den ene endelig kommet hjem i reden igen før den næste flyver ud i verden.

Det ser ud som om, at det bliver denne mors lod at savne og undvære.

 

Men det klarer hun, for hendes piger tager nogle gode valg for sig selv, valg der modner og udvider horisonter og det under hun dem af hele sit hjerte.

 

11.5 måneder i USA for Laura afløses nu af 10 måneder i Århus for Amanda, der lige om lidt starter et forhåbentligt herligt efterskoleår med mulighed for at fordybe sig i det, som hun brænder allermest for, nemlig Science fagene, som altid har været hendes største interesse.

 

Det vil tage tid at vænne mig til, at hun ikke lige er her i mit hverdagsliv, det har været et intenst år for hende og jeg alene her i den lille lejlighed, der senere fik vokseværk.

Vi har været tæt på flere plan og det vil kunne mærkes, at der bliver afstand.

Men hvor har det bare været en gave at få lov at kunne være så meget til rådighed for bare ét barn. Et privilegium at få denne mulighed på et tidspunkt i Amandas liv, hvor en mor almindeligvis ville være på vej ud på et sidespor i barnets verdensorden.

 

Nu bliver det Lauras tur til at være ene kylling i kurven og lad mig bare sige det sådan:

Hun lægger voldsomt op til storforkælelse, hun er ret bevidst om at der kan være mange fordele i bare at være én om mor, og det skal hun få lov at nyde.

 

Jeg vil nyde det og jeg vil også nyde de aftener, weekender og ferier, hvor der er hele tre skønne børn herhjemme…

 

Laura fik et tæppe med sig ud i verden og Sophie fik ét med hjem og jeg ved, at de begge har brugt de kulørte lapper flittigt. Tæpperne er ikke store jeglæggermigogsovertilmiddagunderdig-tæpper men jeg har hørt at de er hyggelige at smide over benene i sofaen eller have om skuldrene, når man sidder og daser.

Og der er endda blevet pippet om, at de har indbygget mor-duft, den er nok ikke langtidsholdbar men morvarmen vil altid være deri.

 

Amanda blev selvfølgelig også tilbudt et tæppe, da jeg var i gang med de andres, hun takkede venligt men bestemt nej, ikke noget stikke-uld til hende og desuden var de også ALT for spraglede til hendes mere nedtonede smag.

Hun ønskede sig tyk bomuld i bløde farver og det sagde jeg Ja til.

Dengang  –  for ca et års tid siden  –  og så blev det sådan set ved det!

Der har været flere tiltag til garn- og farvevalg, flere snakke om, at nu skulle det vist til at være.

 

Og så er der ikke sket mere!

Indtil i går…

 

Jeg kunne begynde at mærke et vist pres, mest fra mig selv, og tænkte at kombi’en OL, ferie, regnvejr og matte børn var helt perfekt til tæppehækling.

Og heldigere end heldigt havde én af de lokale garnbutikker sat alt sit Eco Algodon ned til 20.- pr nøgle! Hvor skønt var det lige?!

 

Så garnvalget traf egentlig sig selv og farverne var heller ikke svære at udtage, for langt de fleste i det garn er bløde og dæmpede, lige som Amanda kan li’ dem, og jeg valgte bare de mere “rappe” fra.

 

Jeg købte for 300.- kr blandet og er i gang med at hækle den første halve meter, så jeg kan få regnet lidt på, hvor meget mere jeg skal købe. Måske en halv portion mere.

 

Garnet er så blødt og let at hækle i, det deler sig ikke og glider nemt over pinden og det betyder en hel del for en hækleklovn som jeg.

Opskriften er fra Drops og det bliver vel ikke ret meget mere enkelt end det. Størrelsen afpasser jeg efter de to andres tæpper, for de har været godt tilfredse med den og som altid “If it ain’t broken don’t fix it!” så Amandas bliver altså i omegnen af det samme.

 

Så derud af går det i blødt bomuld i bløde farver og jeg er nået dobbelt så langt, som på billederne her fra i går, jeg når det, det er jeg faktisk ret sikker på.

Og så er jeg i mål med tæpper til døtre.

Måske burde der komme tæppe til mor efterfølgende  –  jeg er i alle tilfælde ret lun på Amandas striber…

 

Genbrug, Hæklerier, Strik

FRA GEMMERNE…

14/07/2012

For et par år siden hæklede jeg under en ferie i Stockholm masser af små uldne blomster, der skulle samles til et tørklæde eller sjal.

Den ene efter den anden føg af hæklenålen og ned i bunden af bilen på den lange biltur op igennem de for mig vidunderlige landskaber. Blomst efter blomst med kulørt indre og rolig afslutning, 50-60 stykker ligger der i den pose, som aldrig rigtigt blev taget frem igen, da først ferien var forbi.

 

Siden da er jeg flyttet, har ryddet op i mit garn og mine ufærdige projekter af flere omgange, meget er røget ud eller givet videre til nogen, der har haft lyst til at arbejde videre på det, men blomsterne er blevet her hos mig i deres lille pose. Og det har der måske været en mening med…

 

I alle tilfælde er de uldne anemoner hevet op fra gemmerne og er nu på vej til at blive en del af et lille uldent barnevognstæppe til en kollega, der venter et decemberbarn. Jeg ved, at det er en lille pige, der ligger og vugger derinde, for jeg så hende selv til en ekstra scanning.

Så lyserødt og laks er helt på sin plads.

Bunden af tæppet bliver strikket i det sarteste sarteste lysetynde uld fra Garnudsalg, perlestrik får lov til at give bare en lille smule struktur og så er det også knap så kedeligt at strikke som ren glat.

 

Når der er strikket et aflangt lille stykke, bare stort nok til at dække en lift, så kan der komme en bue-kant på for at skabe sammenhæng mellem tæppe og blomsterne og så skal der ellers monteres blomster med rund hånd.

De skal få lov til at vælte ned over tæppet i en lind strøm og skøn farveblanding…

 

Jeg er ret sikker på, at det ender godt.

Og især hvis jeg kan huske, hvordan man hækler blomsterne, for det vil være allerkønnest, hvis der også placeres et par med sammen lyserøde farve i midten, som selve tæppet har.

Måske kan jeg fifle mig frem, mens jeg sidder og kigger på regnen og på Tour’en.

Måske kan nogen huske, hvor det egentlig var, at der var en opskrift på de blomster.

På en ugebladsside måske.

Hvem ved?!

 

Lige meget hvad, så er perlestrik og blød uld og et væld af blomster dejligt at sidde med og senere putte en lille brun baby under…

Garn, Hæklerier, Strik

STRIBER PÅ LANGS…

19/06/2012

Jeg har prøvet noget nervepirrende!

Sådan noget, hvor man næsten ikke trækker vejret og også sender en stille bøn afsted  –  laddetgåladdetgåladdetgå.

 

2 hæklede rækker ned i fronten af de uldne striber og så saksen i.

Gulp!

Men det lykkedes og siden billederne her, ja så har cardigan’en fået sig to fine kanten foran, en gul og en grå med gul aflukning…

 

Det var ikke så let endda at hækle i det bumlede flamé garn og jeg måtte prøve til en del gang, før at de gule striber sad, som de skulle. Men jeg havde tiden og godt selskab, så det var intet problem.

Heppekoret holdt mig fast i opgaven og gav også lige en hjælpende hånd, da jeg var ved at gå i opløsning over, at jeg kom på afveje.

Skæve afveje forårsaget af en lille forskydning på bare to masker i omgangsstart. Men to masker er meget, når man er på p. 5.5 så det sås ganske tydeligt.

 

Det ses ikke mere nu, for det er klippet væk og ingen vil længere kunne få øje på, at der har været slinger i valsen…

 

Jeg måtte klippe et pænt stykke af, spild af garn og strikkede masker, men fordi disse striber “endeligt” ikke var nøje planlagt fra starter, så var størrelse blevet for stor, når de nye forkanter var strikket på.

Så af med 12 masker i midten og nu sidder den perfekt hen over kurverne.

Det er godt at kunne fifle lidt, når man har været for ivrig for at komme i gang og ikke har fået tænkt tankerne om færdig pasform helt til ende.

 

Mine ører behøver heldigvis ikke at lægge plads til brok, for der er kun strikkeren selv og hendes egen jeg-gør-bare-lige-noget-strikkeattitude at klandre for fraklippets bredde.

 

Snart er jeg inde i slutspurten på det sidste ærme og så er der bare ganske få ender at hæfte og en sidesøm i nederste rib at sammenføje og så er jeg klar til det danske sommervejr i tyk og stribet uld.

Ikke et drømmescenarie, jeg ville langt hellere ha’ bare arme og åbne sandaler og brune kinder, men når det nu ikke er sådan, så er det da rart at kunne lune sig i nystrikket blødhed…