Browsing Category

Gaver

Gaver, Gode sites, indenfor, Inspiration, Krea

1000 TRANER ELLER DER OMKRING…

31/07/2012

 

Legenden siger, at den, som folder 1000 traner, får et ønske opfyldt. Et langt liv måske? Rigdom eller sundhed?

Jeg har ikke foldet 1000 men bare 50-60 stykker så kan jeg måske bare få et par nye sko eller nyt betræk i Pandaen?

 

Der er langt til 1000 synes jeg.

Og jeg tror bare, at jeg vil nøjes med at juble over de 45, der er monteret her, og så ønske at modtageren vil glæde sig over de snurrende traner, der snart skal fornøje sig i en københavnerlejlighed.

Som en gave fra Sophie til veninden…

 

Sophie havde set uroen hænge hos en anden god bekendt og kom hjem og bad om hjælp til et kreaprojekt hos moar’en.

Jeg kunne straks huske, at uroen havde været i et Boligliv tidligere på sommeren og jeg havde dengang, hvor jeg var i Saltum, pakket grej til fremstilling, fordi én af de andre på turen er tæt på at være uofficiel danmarksmester i fuglefoldning.

Ikke en eneste lille trane kom med fra Saltum, alt for meget andet var på programmet, og da turen sluttede brat og sørgeligt med en opringning om Viggo’s påkørsel, ja så havde tranedrømmen ligget i skabet siden.

 

Ud af skabet kom både magasin og papir og i gang gik vi.

Ja det vil sige, at det der “vi” ret hurtigt blev til “bare Anne” og jeg har foldet og foldet og trukket på snor og hængt på krans.

Sådan går det ind imellem med de fælles projekter, det ved vi og det griner vi af…

 

I aftes blev jeg færdig og i dag bliver uroen foræret væk, men det betyder ikke at jeg er færdig med at folde, for pigerne vil hver især gerne ha’ en uro med MANGE traner på, kun Amanda viser sin mor lidt nåde og vil gerne have en stor flabet gul til at hænge op på sit efterskoleværelse, der venter om mindre end 2 uger.

 

Og egentlig vil jeg også selv gerne ha’ en lang snor med traner, ikke flyvende i rundkreds som her, bare mere i lang lige linie med kurs fra loft mod gulv.

Jeg tror, at jeg starter med den enlige til Amanda, den kan foldes og monteres med snor på mindre end et øjeblik.

Og så må de to andre vente lidt på deres store sværm, de må vente mens jeg folder og så kan de selv få lov at trække på snor, for det var altså ingen fest at gøre…

 

Hvis du også får lyst til trane-uro, så er artikelen fra Boligliv at finde lige her.

Jeg brugte en lille video fra You Tube til at opfriske mine støvede foldeteknikker med.

Og så er det jo ellers bare op på hesten.

 

Papiret brugt i vores uro er gavepapir fra House Doctor, ret smart fordi der er tryk på begge sider og så lidt fra gemmerne og en rulle skolebogbind fra Netto.

Kvadraterne er 10 x 10 og et par enkelte 12 x 12.

Jeg har prøvet at skære nogle kvadrater af de blanke blade fra diverse magasiner, det er altså ret flot, så måske min egen traneranke bliver en slags genbrugs-én af slagsen.

Trækugler og gummibelagt metaltråd kan vel købes i enhver hobbyforretning.

 

Enjoy…

Gaver, Krea, Lidt af hvert, Tosserier

ET PAR SKIVER PÅ BEN…

10/04/2012

Jeg skulle selvfølgelig ha’ en lille ting med i t.i.n.g. i lørdags  –

en tillykke-med-ny-butik-og-veloverstået-knokleri ting til Helle og Morten.

 

Men det er lidt af en udfordring at finde noget for de to mennesker har jo i deres hverdag adgang til alskens lækkerier af den slags, som jeg ellers ville kunne finde på at købe til dem.

Og vin og viktualie vidste jeg jo at mange andre ville komme med.

 

So what to do??!!

Ofte finder jeg gaver til Helle i fremmede byer hos små kunsthåndværkere eller andre særlige, ind imellem får hun noget, som jeg selv har nørklet og Morten får ved fødselsdagstide ofte noget, som han kan tage på.

Og hverken det ene eller det andet havde jeg lyst til i lørdags…

 

Gode dyr var rådne!

Men en eller anden dag på et eller andet sted i en helt anden sammenhæng kom jeg i tanke om en skammel, som jeg engang havde set.

Metalben med en fed træskive ovenpå  –  sådan et par måtte fremstilles. NU.

 

Så jeg drog på tur i omegnens “gennere”, ledte huller i jorden efter et par gamle skamler men som det ofte går, når man har brug for noget, så findes det ikke.

Jeg ledte på nettet, i DBA og Gul&Gratis, i retrowebshops og fandt til sidste lige det jeg søgte efter  –  på Bornholm!

Men indehaveren ville gerne sende, sød og rar var hun og villig til at vente mens jeg lige tænkte mig om.

 

Og jeg tænkte og kom pludselig i tanke om det store svenske varehus, som egentlig ofte har reddet mig.

1-2-3 vupti havde jeg bud til dejlig veninde, som sidste tirsdag leverede 4 x Marius, da hun alligevel kørte hertil fra Aarhus.

Nu var understellene så på plads…

 

Anderledes så det ud med det, som skulle på toppen!

Jeg havde moslet en stor kævle hjem fra et par af Sophies venner, som er ved at sætte hus i stand og også har gang i styling af udenomsarealerne. Nyfældet og velduftende stod der så en kæmpe blok og kiggede på mig i entréen.

 

Og da jeg ikke fører motorsav, ejer en almindelig sav og ej heller kunne finde én i nærheden med en maskine, der kunne tygge sig igennem kævlen, så var jeg klar over, at jeg måtte ud og snuse en handymand op.

Og det gjorde jeg så  –

en god gammel kollega med beskyttelseshjelm, armkræfter og gå-på-mod hjalp med både skivesavning, høvling og sandpapir.

 

Og sikke lækre skiver, der kom ud af det!

Lige klar til montering.

Som så blev klaret af en onkel og en kusines mand, som besøgte os i fredags.

Store skruer og lette vrid i benene og så var der ellers 3 skamler klar.

 

2 på hvide ben og en enkelt på sorte.

Linolie på toppen og vupti – arj okay ikke meget vupti over den proces – var der gaver klar…

 

Der var tilfredshed at spore hos både giver og modtagere. Happyhappy og win-win!

Og jeg har endda en skammel til mig selv.

 

Jeg er klar over, at træet vil vride sig en anelse i tørreprocessen og også klar over, at det sikkert vil slå små revner, men der kan justeres på skruerne, så overfladen bliver ved med at være plan og ellers må den ha’ en tur med elhøvlen.

Det er heller ikke sikkert at al den flotte tykke bark bliver siddende, men pyt, lige nu er de fine og sjove og jeg ved med sikkerhed, at jeg bliver nødt til at lave en stor stak skiver, der kan monteres på ben og så have sådan en skammel med under armen, når jeg besøger gode folk i foråret.

 

Hvem ved  –

måske kunne jeg endda sælge en enkelt eller 5 på bagagerumsmarked og samtidig have haft det sjovt med at lære at føre stort værktøj.

Vi må se  –

3 skiver på ben er det i alle tilfælde blevet til…

For hjerte og sjæl, Gaver, Pigerne

JULEFORKÆLELSE…

27/12/2011

Behøver jeg at sige, at jeg er glad for min julegave fra pigerne?!

Glad som i VILDT glad?!

 

Jeg er nærmest lidt forelsket i min gave og glæder mig til at lune mig i sort og hvidt med rap kant.

Den er cool til jeans, den er classy på den fede måde over en sort kjole, den er til hverdag og fest og den er bare pisselækker, er den…

 

Som skrevet i det sidste indlæg, så er vi gået lidt (meget) amok i juleindkøbene og ud over den skønne Candilla cardi er jeg også blevet forkælet med lækkert album og smukke ting til mit hjem af mine piger.

 

Jeg er en lykkens Pamjulefis.

Røvforkælet  –

og jeg ved det og sætter uendelig meget pris på det…