Familieliv

Septembervejret viser sig fra sin smukkeste side her til morgen, der er ikke mange udfordringer i at forlade den lune dyne, når solen lyser hele huset op og lokker med en smuk dag.

Morgentjanserne med vasketøj og rugbrødsrøring er klaret, grøden spist og jeg tillader mig lige at snuppe en halv times tid i eget stille selskab, før resten af flokken purres.

Vi har alle planer for dagen, nærmest i par, Torben og jeg sætter kursen mod Århus, pigerne bliver hjemme og slider med lektier.

Senere dukker Sophie også op, til hygge og aftensmad og lur mig om hun ikke også snupper en morfar under sin mors dyne i sofaen, det er et fast indslag, når hun er her, man sover så trygt  og godt, siger hun.

Det bliver en dejlig dag, kan jeg mærke, den er allerede skudt godt i gang og snart venter Aros, brunch og Julie Nord.

Jeg er klar lige en et damebladstid…

Vi ånder let og sukker stille, det er fredag, absolut yndlingsdag, alt er godt.

Det er weekend, vi har fri, alt er godt.

Også selv om den skønne sol, der lunede os, da vi kom hjem i eftermiddag, nu er forsvundet bag tætte skyer…

Min lørdag er doven og langsom i tempo, jeg når kun det, som er absolut nødvendigt –

og det er at hygge mig.

Meget!

Min lørdag har budt på udendørs cacao med lunt tæppe over benene, i allerdejligste selskab med Hanne.

Der under tæpperne kunne vi sidde ude i septembervinden og taler om alt det, der nu hvivler rundt i livet for sådan et par tanter som os.

Om alvorlige emner og ting, der trækker vand, og selvfølgelig også om de lyse og lette dage, som livet heldigvis er så fyldt med, for os der gider at kigge efter.

Min lørdag har også været film i sofaen sammen med Amanda, avislæsning og uldne pinde på et Cupcake-hat til julebod, vasketøj er foldet og haven besøgt for at samle buketter til vaserne.

Lørdag er dejlig og heldigvis slet ikke forbi endnu…