Browsing Category

Familie

Bagværk, Familie, Familieliv, I køkkenet, Lækkerier, Opskrifter

CHOKO-MUFFINS PÅ 5 MINUTTER…

13/10/2014

Choko...

Blød og intens...

Det er smørret, der gør 'et...

Chop chop...

Alle familier har vel deres køkken-klassikere, retter, som spises igen og igen og som alle i familien kan lave uden at skulle bruge ret meget energi på det. Retter, som bliver til livretter, både p.g.a. deres smag og også fordi man ender med at ha’ en stor bunke dejlige minder, som kommer i spil lige så snart man tager den første bid.

Vi har en håndfuld af de retter.
Skramsgaderetten.
De svenske kötbullar.
Pavlovaen med danske jordbær.
Jordskokkesuppen med tomat og skinkebrød.

Og så selvfølgelig de gode choko-muffins.
De bliver bagt igen og igen og igen.

Fordi de smager godt.
Fordi de bliver en familie-tradition.
Fordi de tager mindre end ingen tid at lave og lykkes hver gang.
De er en klassiker her hos os…

Pigerne kalder dem de legendariske muffins og alle skolekammerater og venners børn kender dem også under det navn, for kagerne er slæbt med til alle mulige – og også umulige – skolearrangementer, udflugter og friluftsoplevelser i de sidste mange år. De er bagt til fødselsdage, julehygge, havefester og sommergilder. Igen og igen.

Jeg fik i sin tid opskriften af min nabo Bente og da jeg ved, at det er mere end 12 år siden, at jeg boede ved siden af hende, ja så ved jeg også, at det er mindst 12 år siden, at jeg startede med at røre disse små søde kager sammen.

Opskriften er delt her på bloggen engang for længe siden, så længe som 8 år og i dag, da jeg hurtigt rørte en portion sammen, tænkte jeg, at det nok var okay med en reprise.

Så her kommer den, opskriften på helt almindelige nede-på-jorden lige-ud-af-landevejen choko-muffins.
Ingredienserne skal ikke piskes sammen af flere omgange, bare ned i en stor skål på en gang og så giv massen en god gennemrøring med en grydeske og kogekonemuskler…

12 USA-giga-size eller 22 store danske

250 g. hvedemel
1 tsk. natron
225 g. sukker
40 g. kakao
1 tsk. vanillesukker
100 g. hakket chokolade – frit valg på alle hylder, noget med mint, chili eller orange er også godt
1 1/4 dl. mælk
90 g. smeltet smør
2.5 dl A38 eller lignende syrligt mælkeprodukt
1 stort æg

Den godt sammenrørte dej fordeles i et passende antal muffin-forme.
Bages ved 200 g i ca 15 min. Tjek en enkelt før du hiver hele pladen ud. Det gode gamle trick med en kødnål eller en aflagt strikkepind holder stadig.

Ind imellem kommer vi lidt topping på. En tyk glasur rørt af flormelis og en klat smør, pynter med lidt glimmer, bær eller blomster. Andre dage, som i dag, ryger de bare lige ned i løgnhalsen som de er og det kan de sagtens klare.

Gode er de, hverken avancerede eller højkonditorish, men bare gode på den gode måde.
Bag dem –
måske bliver de også legendariske i din familie…

Familie, Familieliv, Ferie, Lidt af hvert

DOVNE DAGE I DORDOGNE…

28/07/2014

Dordogne...

Pigerne og jeg holder ferie i Frankrig
1 uge har vi været her nu og der er stadig dage at tage af.

Vi hygger os, vildt og inderligt, og nyder roen, langsomheden, tiden, hinanden, solen, poolen, maden, drinks’ene og griner vores maver ømme.

Alt er godt.
Bare sådan…

Vi er her i den franske ferieidyl alene nu, bare os 4, resten af ferieklanen er landet hjemme i varme Danmark, så her er sådan lidt underligt tomt, man skal lige vænne sig.

Så det gør vi og glædes og griner over alle de tosserier og hjertevarme timer, som vi har tilbragt sammen med nogle af vores yndlingsmennesker.
“Det er lidt ligesom at ha’ fået en større familie” blev der sagt i rummet forleden, da vi alle stadig var samlet, og det er sådan det er…

Bloggen holder ferie sammen med os, internettet er lidt hikkende og min ledning til at overføre fra kamera til computer med har gemt sig og jeg leder ikke sådan for alvor.

Men på bloggens FB side og på Instragram er der masser af ferieglimt, måske har du lyst til at kigge med der.

Lige meget hvad –
så nyd dagene, hinanden, vejret, ferien, jobbet, bøgerne, stranden, vandet, maden, isene, bygerne, blomsterne, parkerne, udsalget, kagerne, kyssene, livet.

Vi ses…

Familie, Familieliv, Pigerne, Skriverier

4 : 642….

08/06/2014

Fødselsdagpigen...

Fødselsdagboller...

“Tell a complete stranger about a beloved family tradition”

Hvis nogen engang spørger mig, om vi har særlige traditioner i vores familie, så vil jeg kunne diske op med mange.
Nogen af dem er helt sikker gengangere fra andre familier, andre er mere vores egne.
Nogen er vigtige og må aldrig springes over, andre er sådan mere “når vi husker det”-agtige.

Men helt sikkert gælder:
Nybagte Luciaboller d.13.12. i morgenmørket.
Ferier i Sverige med falukorv og mos.
Jordbærselvpluk ved Annexgården.
Nytår med de samme venner hvert år.
Julekortskrivning med småkager og glögg til.
Tændte stearinlys og servietter på bordet hver eneste dag.
Hyldeblomst-tur i juni.
Julepyntet hus på den første søndag i advent.
Små hyggelige og skøre gaver til hinanden, hvis en af os har været på tur.

Og mange mange flere.
Nye er kommet til i de sidste år, hvor vi er blevet en ny familie, og de er blevet fint forenet med de gamle, sådan at det nu bare er vores.

Jeg har spurgt pigerne om traditioner og ens for dem alle tre var, at fødselsdagspigen og de lyse boller blev nævnt som noget af det allerførste.
Så mon ikke man kan konkludere, at de to ting i alle tilfælde er en meget meget fast og vigtig tradition…

Fødselsdagspigen købte min mor til os, da Amanda og Laura var små. HUn havde straks tænkt på Amanda, da hun så de store øjne og den kække opstopper. Vi andre forstod hende.
Figuren er sådan lidt Carl Larsson-ish og meget forskellige fra de andre ting, som bor i vores hjem og også rigtigt meget forskellige fra min mors smag og stil, men den måtte bare med hjem og gives videre til os.

Den lille blonde svenske pige med blomsterkrans i håret kan holde et kertelys i sin ene hånd og hun står altid på fødselsdagsbordet foran den af os, der har fødselsdag og lyset bliver tændt i morgenstunden og igen og igen indtil alle fejringer er ovre.
Ingen fødselsdag uden pigen og hun sætter også rammen for, hvordan blomster m.m. kommer til at se ud på bordet, for de skal jo helst passe til hendes stille farver.

Når fødselsdagen er omme pakkes pigen i skabet igen.
4 gange om året er hun fremme i lyset.
28.2.
28.3.
3.5.
6.7.

Så næste gang er ved Sophies fødselsdag om en lille måneds tid.
En dag, hvor der i mange mange år, blev serveret boller i karry, fordi det var Sophies allerstørste livret, jeg har ikke tal på hvor mange gange, at jeg har stået i bagende varme og kogt boller og bikset karrysauce til 25 mennesker.
Men den tradition er vist efterhånden veget for kagebord og grill…

Fødselsdagspigen har været væltet på gulvet af store kluntede Otto og har brækket benene, men det betyder ikke, at hun må blive i skabet eller måske endda sendes til de evige jagtmarker via containerpladsen. Hun er blevet lappet og står klar med nystrøget forklæde til næste gang, sådan er det, og jeg skal ikke prøve at foreslå andet.

Men det er vel også sådan, at man vænner sig til meget, også underlige piger på bordet og hun er i alle tilfælde rigtig vigtigt for mine piger og derfor smiler jeg også, når jeg tager hende frem og sætter hende på bordet.
Jeg tænker på alle de andre gange, hvor jeg har taget hende ud af mørket i skabet, tænker på de glade forventningsfulde små pigeansigter, jeg hører deres stemmer og de hvinende skrig, når kagekonen mistede hovedet.

Jeg tænker på deres livretter og alle gæsterne, de samme som kommer igen år efter år og som kender og elsker mine piger for lige præcis det og dem de er.
Lykken og varme og samhørigheden er så fint samlet på de dage, hvor man sidder og ser på det barn, som er blevet et år ældre.

Så ingen fødselsdag hos os uden den lille pige på bordet.
Kitch og kærlighed.
Og så altid kæmpe store bjerge af nybagte fødselsdagsboller, for uden dem er det heller ikke helt rigtigt…