Hvordan kunne jeg glemme det??
Lucia-bollerne til i morgen tidlig, for pokker??
Så sent som i går aftes snakkede vi om, at vi, altså børn og mand, kunne vågne op til duften af nybagte safrangule boller torsdag morgen, og så glemmer jeg det alligevel, jeg falder af på den!
Nå, de opdager ikke, at jeg næsten glemte det, for de sover alle på deres grønne ører og nu er dejen lavet og kan stå og hæve langsomt i køleskabet natten over…
Havde der været mennesker omkring mig, da jeg kom i tanke om det, så var de måske dejset om af skræk, for jeg gav et gisp af den anden verden og sprang op, så stolen væltede bag mig.
Ja, jeg blev sgi nærmest selv helt forskrækket, sad der i den fredeligste stilhed helt for mig selv med julemusik i radioen og klippe-klistre-leg ud over hele bordet, og pludselig stod jeg midt på gulvet, nærmest med armene i ælte-position.
Dagen er forbi, jeg vil daffe op under dynen, og så ellers stå op igen klokken kvart i kvalme, så nogen kan vågne til duften af nybagte “luse-katte”…
