Ostebrødet til suppen fik åbenbart mundvandet til at løbe hos andre end mig, og jeg ville da hjertens gerne dele en opskrift med jer, hvis der altså havde været én.
Brødet blev bagt sådan “ud af hovedet”, jeg kigge på melhylden i viktualierummet og derefter i køleskabet, og det der fristede, det kom med i røremaskinen.
Men lidt på slump kan det vel blive:
5 dl. vand
2 spsk. olie
1 spsk. Maldon (bruger du andet salt, så skær meget ned på mængden)
15. g gær, hvis du har tid at vente på lang hævning, ellers det dobbelte.
3 spsk finsnittet purløg
4 fed knust hvidløg
1 nævefuld små Gouda-tern
Mel indtil dejen har rette konsistens, gerne let klistret.
Brug det mel, du har hang til, groft, hvidt, spelt, emmer, what ever, jeg brugte emmer og durum og så et par håndfulde almindeligt hvedemel for at gøre skidtet bare en anelse luftigt.
Nærmere kommer det altså ikke på en opskrift, men mon ikke også det skulle kunne bruges.
Bliver du alligevel i tvivl om, hvor meget mel sådan en halv liter vand kan trække, så slå op i en almindelig bagebog under gærbrød, og se hvor meget, der er brugt der. Og brug hellere for lidt end for meget!
Suppen og brødet er spist, det gjorde godt i de vinterkolde kroppe, der havde været i byen for at bytte de sidste gaver, og for at anskaffe den passer, der på ingen måde først kunne købes i morgen.
Madpakkernesmøreriet kalder, og jeg tror, at en skive af ostebrødet vil være rigtigt godt at få med, sådan med en god spegepølse på, og så en gnave-peber til…
