Bagværk

Rødbeder, revet muskat, kanel, muscovado – og så i en kage, Torben og pigerne så ærlig talt noget misfornøjede ud, da jeg gik i gang i fødselsdags-eftermiddags-kagebords-bagningen, mente bestemt ikke, at det overhovedet var værd at gå videre med, at den kage var en parodi på en kage.

Men nu er det jo mig, der regerer i køkkenafdelingen her i huset, og der gør jeg altså lige hva’ jeg vil og lyster, så derfor er der i eftermiddag en rødbedekage med safran-ostecreme på bordet, og jeg er helt sikker på, at den smager rigtigt rigtigt godt…

Men for at min egen lille familie ikke skal sidde der med ingenting på deres tallerkener, så er der såmænd også de sædvanlige kardemommeboller, en lagkage med bananer og rutebiler og så en kæmpestak madeleines med chokolade og orange, ingen behøver at gå sukker-sultne eller kalorie-understimulerede fra bordet.

Ska’ der være kagebord, så la’ der være kagebord, og så kan vi vel leve grønt og groft resten af måneden…

Der var heftig aktivitet i hjemmebageriet først på dagen, der blev masseproduceret, alt mulige slags mel var hevet frem i lyset, kerner og nødder blev ristet og hakket, krydderier drøftet og drysset, og maskinparken kom på overarbejde.

Der var hvidt drys på hele køkkenbordet, og store dejbjerge stod til hævning på række, og der blevet smurt, formet og penslet på samlebånd.

Den store ovn slugte den ene plade efter den anden, og nu er der hjemmebag af den gode og grove slags, og også af det, der kun skal nydes en behersket mængde af…

Jeg elsker at stå ved mit køkkenbord med frit udsyn til haven og naturen bagved, slapper af og får tænkt mange gode tanker, når hænderne ælter den bløde dej, det er ren meditation og jeg bliver helt rolig indeni.

De tunge deje til rugbrød og også de store portioner lader jeg maskinerne klare for mig,  men de fine hvide gærdejes gennemæltning kan bløde op på mange timers stress og jag, og er der en enkelt indestængt irritation, ja så kan den også fordufte ved et enkelt slag i bolledejen, det hjemmebagte brød er både sundt for krop og sjæl…

Alt brødet er linet op på køkkenbordet nu, rugbrød med hård skorpe og masser af kerner, lyst brød med speltflager og hel durum, begge dele skal nydes med godt pålæg til aften og senere bruges i ugens madpakker.

Og så er der bløde fastelavnsboller med creme og en skive marcipan, de mangler bare lige en klat mørk glasur, før vi skal sætte tænderne i dem – igen – for vi har været nødt til at prøvesmage, og de var såmænd også gode uden…