Jeg arbejder mig stille og roligt igennem bunken med ego-strik 2020 og bliver da faktisk så rigtigt glad for at det gode, jeg har fået strikket til mig selv. Det er blevet til alt for lidt i de sidste mange år og jeg glædes inderligt over, at jeg har fået sat uld til mig selv på strikkedagsordenen.
I sensommeren kom jeg forbi en meget køn og enkel islænder på Instagram, jeg kiggede og kiggede på modellen, der ikke var omtalt med model navn, jeg gemte den og vendte tilbage og kiggede igen over et par uger. Og pludselig gik det op for mig, at det jo “bare” var Riddari strikket med kun to farver i stedet for de 3-4 farver, som ellers kendetegner de islandske bærestykker.
Jeg vil tro, at netop Riddari er en af de allermest strikkede islandske trøjer og jeg har da også været omkring den en gang for nogle år siden. I egenkomponeret cardigan-udgave. Den bor ude i sommerhuset nu og holder Sophie varm, når hun ræser rundt efter sin lille livlige flok.
Til min fødselsdag for et par år siden havde jeg fået et gavekort til Yarnfreak af Amanda og Laura og havde straks omsat det til en god portion Lamauld fra Camarose og planen var dengang, at jeg ville strikke mig en Nørgaard inspireret trøje og bruge en købt, som jeg er så heldig at ha’ i Pippi farver råhvid-blå-rød, som mønster. Men jeg var aldrig nået til andet end at få købt det bløde garn og lægge det i en projektpose med pinde og skitsepapir.
Jeg havde købt marineblåt og sandfarvet lamauld og faktisk var det helt og aldeles perfekt til det to-farvede islænder projekt og det indkøbt rakte næsten, kun et enkelt nøgle mere måtte i brug, men jeg vidste jo heldigvis, hvor der kunne hentes en ekstra lille forsyning.
Da jeg gik i gang med trøjen her, havde jeg de gode erfaringer fra Treysta i frisk erindring og besluttede mig for at bruge nogle af elementerne fra den opskrift, både de 3 x venderækker fordelt over den øverste del af ryggen og den lette taljering kunne let overførsel til Riddari.
FAKTABOKS
Mønster: Riddari tilsat Treysta. Strikket i str. L med tilpasning
Garn: Yaku fra Camarose. 430 g af den marineblå og 75 g. af den sand
Pinde: 3.5 og 4.5 mm
Egne krumspring: En god portion som det ses herunder.
Jeg har anvendt maskeantallet og mønsterdiagrammet fra Riddari og lavet en fusion af målene på de to modeller.
Strikket nedefra og op, som Riddari og med ind- og udtagninger til taljering placeret efter målene i opskriften på Treysta. Den originale Riddari er strikket uden venderække og Treysta med hele 3 sektioner af samme. Jeg har lagt venderækkerne på denne Riddari umiddelbart før og efter ærmer og bul er samlet og så igen umiddelbart efter at mønsterbordet på bærestykket er afsluttet.
Det fungerer rigtigt fint og giver trøjen et mere moderne og feminint snit. Det synes jeg tilfører en stor tung strik noget rigtigt godt og jeg tænker, at jeg fremover vil have disse detaljer med i tankerne, når jeg strikker af de tykkere garner.
Amanda trak i trøjen så sent som i går og selv om hun fylder meget mindre end jeg gør, så sad den rigtigt rigtigt fint på hende også og jeg forestiller mig, at der vil være dage, hvor den på mystisk vis er forsvundet fra uldhylden i mit klædeskab.
Og hånden på hjertet – denne her strik med bare to farver, den er da bare så pæn så pæn, ikk’…
2 Kommentarer
Simpelthen så fin og enkel i den tofarvede version. Jeg har også en Riddari-cardigan, men bruger den faktisk kun i haven – den bliver næsten “for spraglet” til det meste andet. Fint med taljeringsdetaljerne – tak for det fif.
Jeg er så glad for den, synes den er så smuk og enkel i udtrykket. Og taljeringen – den er faktisk ret så godt, når jeg nu lige er i en fase, hvor jeg ikke har ret meget naturlig talje 😉