Lidt af hvert

STILLE SØNDAG…

06/10/2019

Sove længe gør jeg aldrig, mit indre vækkeur er for evigt indstillet på kl 05.10 plus minus et par minutter og det kræver nærmest tvang at skulle forsøge at sove lidt længere. Men på en træt dag som idag springer jeg selvfølgelig ikke ud af dynerne i samme sekund, som jeg slår øjnene op, jeg bliver liggende, tænker, lytter, planlægger og er jeg heldig, så glider øjnene måske i i nogle minutter af gangen, dyb søvn rammer jeg ikke igen, men de der små finsovninger mellem 05 og 06.30 virker næsten som en slags forkælelse.

Jeg er godt brugt efter halvanden uges tid med to store fester for mennesker, som jeg holder af, og overnattende gæst i nogle dage tilsat den almindelige dagligdag med job og andre forpligtelser. Kroppen og hovedet har været på overarbejde og det vil tage nogle dage at komme i fin form igen, men hjertet er til gengæld fyldt helt op af glæde og grin.

Jeg har ikke haft de store forpligtelser ift de to fester, men lidt hjælper man jo med, jeg gør i alle tilfælde, og jeg gør det gerne, heller være med til at løfte i flok, når nogen holder fest og så lade nullermændene og rugbrødsmadderne regere her hjemme…

I dag er der dømt stille dag. Med sofa, tæppe og tv. Og senere en tur i bio med Hanne, der biler mod Silkeborg til en kop kaffe og et par timer i mørket sammen med alle de velkendte mennesker fra Downton Abbey. Det gider jeg rigtigt godt. Det og så ikke ret meget andet og jeg bestemmer heldigvis selv.

Jeg bestemmer, at vasketøj, køleskabssortering og lang travetur kan vente til i morgen, jeg bestemmer også, at haven,som i nat fik et ret tydeligt svirp af den første nattefrost, får lov til at passe sig selv og at de krukker, der stod med struttende planter i går, får lov til at stå med deres hængeører til i morgen. De får en tur med den store saks og bliver slæbt i ly og så må jeg se, om de vil lege med til foråret, når det bliver tid til udeliv igen…

Skal jeg stille mig selv bare en enkelt lille opgave i dag, så må det være at planlægge nogle skriveøvelser, så jeg kan komme i blogge-form, finde tilbage til jævnlige opdateringer og få trimmet tankestrømmene. Jeg har en idé om, at jeg vil skrive små korte tekster over enkelte stikord, måske lægger jeg dem op, måske kommer de bare til at ligger her, men jeg tænker, at de vil hjælpe mig med at komme ind i både de formmæssige og så også alle de tekniske rutiner igen, for jeg er helt helt ude af form og faktisk lidt på glatis, når jeg skal indsætte billeder, huske hvordan man linker og så videre, jeg husker det ikke og når så maskinhuset ikke ligner sig selv, så tager det tid. Men jeg skal nok få skovlen under det.

Og det da især efter den skønne respons, som jeg har fået af jer både her, på Instagram og på bloggens FB side, tusind tak for det, jeres søde varme ord gjorde mig ægte glad og det føltes lidt som at mødes med gode gamle venner, da jeg så jeres forskellige navne poppe op, I er skønne!

Nyd jeres søndag med alt det, som I nu vælger at komme i den. Indeliv, udeliv, alenetid, familiehurlumhej, arbejde, dovenskab, film, mad, kage, middagslur, der er så meget godt at vælge imellem. Nyd det hele.

Kh Anne.

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply Ilse Aranti 06/10/2019 at 10:20

    Det er så dejligt at du er tilbage her. Jeg glæder mig over din drivkraft til at skrive og komme tilbage her til bloggen og over, at du igen vil dele nogle af dine tanker og lidt af dit liv med os andre. Tak for det. Af dette indlæg lyder det til, at du trods alt kan mange ting og være med til mange ting, selvom det kræver hvile bagefter. Hvile, stilhed og gøren ingenting er noget af det, som er kommet ind som væsentlige elementer i mit liv efter mine hjernerystelser.

    Glæd dig til filmen. Jeg så den sidste søndag i Tisvildeleje Bio, da jeg lige nu er på efterårsophold i Nordsjælland. Den spiller på alle sine strenge og med det helt store udtræk, der kendetegnede serien og dens fabelagtigt spillede karakterer.

    God skrivelyst!

    • Reply Anne 06/10/2019 at 12:00

      Ja jeg kan såmænd mange ting, men i meget begrænset omfang ift tidligere og restitutionstiden er alt for lang. Så jeg vælger mine aktiviteter med meget omhu. Jeg har det allerbedst, når jeg er hjemme og der ikke stilles alt for mange krav, men det bliver for amputeret et liv og jeg vælger derfor at gøre ting, som jeg på forhånd ved udmatter og gør tyndhudet, men jeg VIL. Jeg har fået tilkendt flexjob for kort tid siden, det er en stor sorg, at det er sådan det må være, og jeg tænker, at jeg aldrig helt kommer til at acceptere det.
      Jeg ser frem til filmen, har lige genset den sidste sæson for at være i stemning.
      God søndag til dig.

      • Reply Ilse Aranti 07/10/2019 at 14:06

        Det er meget genkendeligt, og det kan tage lang tid at komme frem til en accept af tingenes tilstand. Da jeg nåede dertil, var det som om noget lettede, fordi jeg ikke længere kæmpede imod. Som om jeg skulle nå til at give helt slip på alt, hvad jeg havde forestillet mig og drømt om, før det meget langsomt begyndte at gå fremad igen. Min erfaring er, at det er en meget langsommelig og langvarig proces. Men på et tidspunkt er det som om, at der bliver dannet nye spor og forbindelser i hjernen, så begrænsningen formindskes. Efter 8 år begyndte jeg at genoptræne at være ude i verden blandt mennesker, køre længere ture i bil, være ude at rejse, høre musik, komme til København, køre med tog, og jeg græd mange tårer over genindvundet land, som jeg havde troet aldrig at skulle opleve mere.

        Jeg ønsker dig alt det bedste med din proces. Og glæder mig over at mærke dine glæde ved at skrive her på bloggen.

  • Reply Anne-Mette 06/10/2019 at 10:31

    Åh, hvor er jeg glad for, at du har fundet overskud til at tage din blog op igen; den har været meget savnet <3 Din blog er, i mine øjne, den eneste ægte, varme og helt nede på jorden-blog og jeg har slugt alt og glædet mig, grinet og følt med dig <3 <3 Pas på dig selv.

    • Reply Anne 06/10/2019 at 12:00

      Tak, Anne-Mette, sikke da en varm og dejlig dejlig besked at få, den er jeg rigtig glad for <3

  • Reply Hanne 06/10/2019 at 11:03

    Det er så dejligt du er tilbage her på din blog jeg er vild med dine ord, din måde at se verden på og beskrive den. Jeg er ikke altid enig , men dine ord giver ofte anledning til lidt tænken over tingene og det skader jo aldrig . Ha en dejlig søndag og glæd dig til filmen den er god

    • Reply Anne 06/10/2019 at 12:02

      Man behøver heldigvis ikke at være enige i alt ting for at kunne inspirere hinanden til nye tanker. Du er altid velkommen til at lægge en kommentar der, hvor du tænker, at jeg er helt i en anden grøft end dig, det ville være interessant med den slags perspektiver og mulighed for udveksling af synspunkter.
      God søndag til dig.

  • Reply Dorthe Hasselgren 06/10/2019 at 12:00

    Glæd dig til filmen. Så den i går, og det var skønt.
    Bedste hilsner fra Dorthe H

    • Reply Anne 07/10/2019 at 12:57

      Jeg blev bare møg elendigt tilpas med kvalme o.a. over middag, så vi måtte aflyse turen, men filmen skal bestemt ses ved senere lejlighed…

  • Reply Dorte Schmidt 06/10/2019 at 12:03

    ??????

  • Reply Karin 06/10/2019 at 15:35

    Tusind tak.
    Så dejlig en søndag du møder og her i skrivende stund allerede har haft glæde af.
    Måske laver du en spoiler for Downton Abbey.

    • Reply Anne 07/10/2019 at 12:58

      Jeg kan intet spoile, Karin, for jeg endte med at ligge under dynen og ha’ det virkeligt dårligt, føj da. Vuggestuepest kalder vi det, Topper har fået smittet 2/3 af vores lille familie.

  • Reply Joan 06/10/2019 at 17:29

    Kære Anne
    Dejligt at du er lidt på bloggen igen. Fuld forståelse over dit fravær.
    Jeg håber for dig, at du kommer til accept af dit flexjob. Jeg er selv førtidspensionist, kender til de dumme tanker der kan komme.
    Alt godt ønskes du.
    Kærlig hilsen Joan
    PS – jeg så filmen, synes det gik noget stærkt med replikkerne og billedskift i starten af filmen, men en fin film

    • Reply Anne 07/10/2019 at 13:31

      Jeg tænker, at det bliver en lang proces, Karin, jeg har meget svært ved at acceptere denne forandring i mit liv. Det er der mange årsager til og jeg tænker, at jeg vil forsøge at folde nogen af dem ud her på bloggen over tid.
      Tak for din gode ønsker, det er sødt af dig.
      Jeg kom slet ikke afsted i bio, blev dårlig med kvalme og feber, helt sikkert smittet af et barnebarn.

  • Reply Helle 06/10/2019 at 18:24

    Hvor er det dejligt du er tilbage her på din blog. Jeg har fulgt med i mange år efterhånden, også på Instagram, og nyder at læse dine opdateringer om stort og småt 🙂

    • Reply Anne 07/10/2019 at 13:33

      Jeg kan mærke, at jeg har brug for denne her plet, hvor der er plads til lidt flere ord, Helle, og jeg føler, at tiden er inde nu, håber at det bliver til glæde for flere end bare mig selv 🙂

  • Reply Catarina 07/10/2019 at 10:10

    Søndage gør noget specielt for sjælen – hos os var den aktiv med syltnig af rødbeder fra min venindes økohave, rengøring og tøjvask. Alt sammen så vi i denne uge kan nyde og yde. 😀
    Jeg så Downton i onsdags og nød den i fulde drag – hvad synes du om den?

    • Reply Anne 07/10/2019 at 13:35

      Uhmm hjemmesyltede rødbeder, det er så lækkert.
      Jeg kom desværre ikke i bio, fik det pludseligt ret dårligt med mega kvalme. Men jeg vil bestemt afsted og se den en anden dag.

    Leave a Reply to Catarina Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.