Lidt af hvert

ULDEN HJERNEGYMNASTIK…

15/11/2014

Kaffe tår og stjerne...

Lys på en grå dag...

Nellike...

Skulderstrik...

En kop kaffe og 3 miniature snebolde og så en opgave omkring noget skulderstrikning.

Sådan ser lørdagen ud lige nu, stille og med masser af tid til nærmest ingenting i blødt tøj og højt hår.

Det kan næsten føles lidt som en gave, når sådan en lørdag uden en eneste aftale lige pludselig dukker op, ingen aftaler med andre end os selv om bare at være, mig og så mine tre skønne møer.

 

Der er ro på dem, én sover middagslur, en anden ser film og den tredje går sådan lidt til og fra, rutefart mellem spisebord og sofa og med hyggelige ting at fortælle.

Og alt det vi kunne lave, det lader vi være med at kigge på, det er der sikkert stadig i morgen, når vi er klar til mere aktivitet end nu…

 

 

Og de skuldre der?! Hva’ med dem?

Tjah – en af mine veninder strider sig igennem en Isager Kashmir og er gået helt og aldeles kold og død i strikning af nakke og skuldre. Og jeg havde jo strikket mig én, så hvordan havde jeg gjort?

Godt spørgsmål, siger jeg bare, gid jeg vidste det, gid jeg kunne huske det!

Men det kunne jeg ikke, lige meget hvor meget jeg end vred hjernen og kiggede på min elskede store blå trøje, kiggede og talte og undersøgte, lige meget hjalp det.

 

Så nu strikker jeg!

Og trævler op!!

Og bander  –  stygt og meget  –  det er jeg god til og faktisk ser det ud til at hjælpe lidt, for lige om et øjeblik, så er jeg igennem en opstrikning af det øverste stykke af ryggen på Kashmir og instrukser er givet over telefonen hjem til min gamle by mod syd.

 

God og grundig hjernegymnastik på en doven lørdag.

Måske der skulle brygges endnu en kaffe og så kigges efter et strikketøj, der kan klares på automatpilot, én gang Isager om dagen må være tilstrækkeligt til at holde hjernen skarp, nu sløver jeg den bare resten af dagen.

 

Med god samvittighed og lige så stor tilfredshed…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Liselotte 15/11/2014 at 18:03

    Lørdag med stille væren og ingen aftaler – dem elsker jeg 🙂

    • Reply Anne 16/11/2014 at 08:04

      Oss’ mig, Liselotte, de gør så godt. Jeg tror, at jeg snupper en søndag efter samme skabelon…

  • Reply Karin Laursen 15/11/2014 at 22:14

    Lyder som en dejlig dag. Jeg tror, jeg snupper en søndagsudgave af den lørdag. I dag har jeg nemlig løbet 10 km i en julemandsdragt til Skala Santa Run.

    • Reply Anne 16/11/2014 at 08:05

      Tag du dig en doven søndag, Karin, det er bestemt velfortjent efter julemandsløb 🙂

  • Reply annie sørensen 15/11/2014 at 22:27

    Anne gå ind på rettelser på isager hjemmeside , der er der beskrevet ganske nøje hvordan de kiler onduleres til kashmir

    • Reply Anne 16/11/2014 at 08:08

      Det er ikke kilerne, der driller, Annie, dem er der helt styr på, det er strikningen af skuldrene og det er ikke beskrevet på hjemmesiden. Jeg har jo strikket Kashmir én gang og beskrev efter det netop det omk kilerne efter deling, som HI senere skrev i rettelserne. Men hvis du kigger på beskrivelsen af skuldrene, så er det næsten mere kryptisk end det andet.
      Jeg fik mig strikket igennem det, endda med et superfint resultat, så næste gang jeg møder sådan en skulder, så tager jeg pen og papir frem og laver nogle noter, som andre skulder-ramte kan bruge.
      Men tak for tip 🙂

  • Reply Britt 15/11/2014 at 22:58

    Det lyder svært fornuftigt. Jeg begynder at føle en lyst til at have en Kashir at svøbe mig i i vinter efter at have genset din blå 🙂

    • Reply Anne 16/11/2014 at 08:08

      Du må i gang, Britt, det er en rigtig dejlig vams, jeg elsker min og glæder mig til nummer to er klar inden længe…

  • Reply Pernille 30/11/2014 at 20:16

    Det er godt med veninder og telefonkonferencer. Her deles også ofte ud, når den ene sidder med noget, der ikke lige giver mening 🙂

  • Leave a Reply to Britt Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.