Blomster, For hjerte og sjæl, Udeliv

ÅRETS FØRSTE BUKET…

22/03/2014

Anemonekoner...

Årets første...

Anemoner...

Der er ikke meget, som kan give mig så meget sol i hjertet, som årets første anemoner i skovbrynet.
Den lille hvide blomst er min absolutte yndlings, noget ganske særligt, jeg elsker den.

Den fortæller mig, at nu er foråret her, lysere dage, længere dage, tid til have og udeliv, mere energi og drive.

Den husker mig på, at der engang var en stærk og varm kvinde i mit liv, hun strøg mig over krøllerne med sine fine små hænder og hviskede
“Lille Annemonekone”, min farmor, som lærte mig så meget og som mangler i mit liv…

Anemonerne, som jeg plukkede i går, havde bare korte korte stilke og der var bare ganske få af dem, endnu står de spredt og oplevelsen af blomstertæppe venter stadig forude.
Men det skulle ikke afholde mig fra straks at kaste bilen ind til siden og plukke en lille flok, da jeg så dem står der i skovbrynet.

Weekendens sol og lune vejr få dem nok til at strække sig højere og i morgen vil jeg plukke mig en større buket.
Eller måske 4.
Èn til mig og én til hver af pigernes værelser.

Måske skal du også ud og lede…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply jonna 22/03/2014 at 12:11

    Der findes ikke noget mere livsbekræftende end anemoner. De er også på vej i “vores” skov, men der var så få, at jeg ikke nænnede at plukke dem, men jeg vender tilbage!
    Det bobler i maven, når man ser de første anemoner.

    • Reply Anne 23/03/2014 at 12:19

      Jeg nænnede godt, Jonna, jeg kunne faktisk slet ikke la’ vær’…

  • Reply Helma 22/03/2014 at 15:01

    Hvor er de fra ? Har du en mønster eller opskrift ?

    Arjj, pjat 🙂 Anemoner ér bare forår, men jeg glemmer som regel at få plukket lidt – sikkert også nu.
    Fortsat god søndag

    • Reply Anne 23/03/2014 at 12:20

      Kæft du er go’, Helma, der fik jeg mig lige det største grin, you made my day og jeg fornemmer, at du tydeligt ved, hvordan jeg har det med lige præcis det. Tak 🙂

      • Reply Helma 23/03/2014 at 19:55

        Det var godt. Og det anede mig, nok, at du ville forstå pointen. Jeg er begyndt at henvise til Rema, når jeg bliver spurgt (Rema .. altså dén Rema ..?) 🙂

  • Reply Karin Abildhauge 23/03/2014 at 08:25

    Jeg har været ude og se, lod dem stå, har engang plukket hvor jeg blev overfuset så voldsomt at det gør jeg ikke igen, da jeg ikke selv har haven til at finde dem.
    Den overhaling jeg fik har gjort jeg knapt tør plukke de svampe jeg er med på tur for at plukke, kan mærke vedkommende bag mig.
    Så jeg nyder det derude, og tager kun det ind jeg kan købe, andre giver mig og sidst men ikke mindst har i mine altankasser 😉

    • Reply Anne 23/03/2014 at 12:21

      Uha, Karin, det lyder ubehageligt, synd at du ikke længere kan glæde dig selv med en “hjemmeplukket” buket eller en kurv med nyhøstede svampe, sådan en skiderik, der ødelagde det for dig…

  • Reply Tante T 23/03/2014 at 10:19

    Når “tæppet” kommer, så plukker jeg 🙂
    Er så heldig at have en lille bitte skov 15 meter fra mit stuevindue, der først forsyner mig med erantis og vintergækker, og lige om snart også anemoner og “de blå drenge”…

    • Reply Anne 23/03/2014 at 12:21

      Det lyder så dejligt, Tante T, det er du heldig med, og det ved jeg, at du ved…

  • Reply Susanne 23/03/2014 at 10:24

    Buketten symboliserer årstiden så fint. Den er utroligt smuk, men også lidt skrøbelig, helt som vejret er på denne årstid. God søndag.

    • Reply Anne 23/03/2014 at 12:22

      Præcis, Susanne! Og også god søndag til dig…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.