Lidt af hvert

VERDENS BEDSTE HUXI…

10/02/2014

Huxi 7 mdr...

Huxi og Otto...

Huxi 7 mdr...

7 mdr gammel.
Lige på den gode side af 30 kilo.
Lige så høj som Nugga og med et hoved, der allerede nu er større end hendes var.

Kæmpeklumpen.
Pelsraketten over alle pelsraketter.
Legende, logrende, bjæffende, bøvlende, tumlende, vild, blid, mild, glad, hoppende, ædende og snorkende.
Vores Huxi.

Han er til stor glæde og fornøjelse, højt elsket af alle her, selv kattemennesket Amanda har smidt sit hjerte efter ham og ligger gerne tæt med ham, når der skal slappes af og holdes om.

Vi har været så heldige med den hund, han passer som fod i hose i vores lille familie og der går ikke en eneste dag uden et grin og et hjertesuk af den gode slags…

Jeg bruger rigtigt meget tid på ham.
Stort set al min tid og mange af de andre ting, som jeg også holder af, håndarbejde, køkkenleg, venindebesøg og småudflugter er for en tid skruet meget ned. Sådan er det, det er okay, jeg ved, at det er givet godt ud på den lange bane.

Jeg traver skove og landskaber tynde med ham, jeg går til træning, jeg kører i hundelegestue, jeg laver aftaler med små og store hunde om leg og samvær. Vi træner og træner og han ender med at blive en rigtig dygtig hund, for han vil gøre alt for en godbid og egentlig også alt for et kram og roser af sin madmor.

Det er seriøst og fast arbejde at ha’ en hvalp og der er da også momenter, hvor jeg tænker “Hvorfor?? Gider jeg virkelig dette her? Orker jeg at spæne rundt og være så meget i gang eller vil jeg egentlig hellere sidde i sofahjørnet med bog og strikketøj?!”
Tanken varer altid bare et lille øjeblik, for når jeg så kigger ind i de store brune øjne, så ved jeg jo, at lige præcis ham Huxi skulle bo her hos os…

Han bliver en kæmpe hund, stor tung og stærk, han kunne kanøfle os alle, hvis han ville og blive en rigtig bandit, hvis han fik lov, for hans psyke er stærk og hans vilje enorm, så ind imellem må der streng tone på og besked om at gå i kurven og blive der.
Jeg orker ikke at ha’ en ulydig hund, han skal bare være så velopdragen, at han kan komme med overalt uden at være til gene og det kræver så en ret massiv indsats lige nu.

Jeg er så glad for, at det ikke er min første hund, så meget bliver lettere, når man har prøvet det før, og ligesom med børnene, ja så tager man det også mere oppefra og ned, synes jeg, man kender faldgruber og ved hvordan man kommer hen til at få lige præcis den hund, som er let at være sammen med og som ikke styrer familien, men bare falder ind og er en del af alt det skønne.

Så det er okay for mig, at meget af “fritiden” foregår i gummistøvler og praktisk tøj ude i al slags vejr, det er også helt okay for mig, at Anne-tiden er skåret kraftigt ned, det er okay at jeg ikke kan fare land og rige rundt, alt er okay for jeg ved, at det er det, der skal til…

Otto har haft rigtigt svært ved at vænne sig til ny hund i huset. Han har trukket sig ret meget og har ikke været så kontaktsøgende som før, men langsomt vender det tilbage og vi er nu der, hvor man godt kan gnide sig op af hunden, når den står i nærheden. De ligger sammen i entréen og Huxi prøver mange gange om dagen at “forære” Otto lidt legetøj og invitere til tummel, men det kommer vist ikke til at ske.

Nogen, som dog kan underholde duoen i fællesskab, er genboens datters nye løbehjul, der kan lave seriøse gnister, når hun suser ned af vejen ved vores vinduer. Meget spændende, synes både pelsdyr 1 og pelsdyr 2, og kan få meget tid til at gå med at stå der sammen og kigge ud. Og på skift giver de så hinanden et slik, Otto bliver noget mere gennemfugtet end Huxi, men lidt har også ret og familiens tobenede glæder sig bare over, at det går fremad for Otto.

Han har tydeligvis været mere knyttet til Nugga, end vi regnede med, for sorgen over hendes forsvinden og livet med en alt for aktiv hvalp har været noget af en mundfuld, faktisk mere end hvad godt var for milde stille Otto…

3 døtre.
2 katte.
1 hund.

Og så en halvgammel kvinde i jagtgummistøvler og mudrede jeans.
Det er os.

Verdens bedste Huxis familie.

Og kan vi så ikke bare aftale, at det at dette indlægs 3 billeder alle har forskellige skygger bare lige er en biting, for jeg har ikke tid til at fikse det nu. Jeg er på vej i skoven forståes…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply Linda 10/02/2014 at 14:03

    Hvor er din Huxi bare dejlig, og du beskriver det nøjagtig som det er 🙂 Og ihhh hvor han ligner vores hunde – nøjagtig kopi – må jeg spørger hvor du har købt ham?

    • Reply Anne 11/02/2014 at 14:10

      Han er vidunderlig, Linda, og vi er rigtigt glad for ham. Vi har hentet ham ude i nærheden af Skjern hos Lundtoftegård…

  • Reply Ilse Aranti 10/02/2014 at 15:03

    Tak for det, du deler og giver os lov til at følge med i. Ja, det kan nogen gange være lidt svært for katte, når der kommer hundehvalp i huset. For år tilbage, da jeg fik en hundehvalp, gik vores kattemor hjemmefra protest. Men da hun kom hjem igen efter en måned, og den irriterende hundehvalp stadig var der, så accepterede hun det og begyndte at komme med mus til den. 🙂 Jeg forstår godt, at du ikke kan forestille dig et liv uden hund. Det er en stor glæde at leve sammen med både hund og katte, den glæde havde jeg i mange år.

    • Reply Anne 11/02/2014 at 14:11

      Jeg deler gerne, Ilse, det gør nærmest min egen glæde større at mærke, at andre forstår hvordan jeg har det med min hund og vores katte…

  • Reply Conny 10/02/2014 at 15:55

    Mon ikke Amanda og Otto kan passe lidt på hinanden, til lømlen fallder lidt til ro? Og ja, en uopdragen kæmpestor hund er en pestilens (kan ubetinget bedst lide katte), så godt de mange timer er en god investering og giver garanteret en masse motion og frisk luft til jer begge 🙂

    • Reply Anne 11/02/2014 at 14:11

      Det kan du også lige regne med at de gør, Conny, meget endda 🙂

  • Reply Hanne 10/02/2014 at 18:49

    Altså det billede hvor de begge kikker ud af vinduet, det er så herligt 🙂

    • Reply Anne 11/02/2014 at 14:12

      Det var SÅ god underholdning, Hanne, jeg var flad af grin, især når de kiggede på hinanden for lige som at sige “SÅ du det der? Vildt!!”

  • Reply Helma 10/02/2014 at 19:24

    Han ser bare så sød ud. En dejlig godmodig og hengiven buffas.

    • Reply Anne 11/02/2014 at 14:13

      Han er nemlig en buffas, Helma, du skulle mærke hans store tunge varme hoved, åhhh altså, det er kærlighed 🙂

  • Reply GitteG 11/02/2014 at 09:42

    hatten af for alt dit arbejde og store overskud til de 2 og 4 benede. Det lyder som en skøn fremtid I går i møde. :O)

    • Reply Anne 11/02/2014 at 14:14

      Tak, Gitte, jeg gør hvad jeg kan, ikke alle dage lige meget eller lige godt, men i alle tilfælde hvad jeg kan…

  • Reply birthe 11/02/2014 at 10:09

    du skulle overveje at skrive en bog om pelsraketterne, du skriver simpelthen godt

    • Reply Anne 11/02/2014 at 14:14

      Når jeg engang får bedre tid, Birthe, så kunne jeg måske sætte mig ned og lade skriverierne blive til lidt mere end bare blogindlæg, jeg holder meget af at skrive og glædes over, at i andre kan finde fornøjelse i det…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.