Lækkerier, Mad, Opskrifter

SALTE LAKRIDS RUGBRØDS-STÆNGER…

07/04/2013

Snack....

Salt lakrids...

Sprøde og aromatiske...

Manchego...

Jeg har skabet fuld af lakrids.
Jeg er vel hvad man kan kalde en lakridsoman.

Jeg spiser det til og på alt og hele tiden.
Ikke fordi, at det er det man gør nu, det har jeg altid gjort, jeg har bare fået mere at lege med, fordi der nu bliver produceret alt muligt og umuligt indeholdende lakrids.

Jeg bager cookies.
Jeg laver is, brød, kager, marengs og ind imellem også lidt varm mad, som får et strejf af det sorte pulver.

Det klæder rigtigt mange salte retter godt, især af den lidt tungere slags.

LAKRIDS –
I love it…

I dag har jeg fået et glas med salt lakridssirup og efter en ultrakort udveksling af tanker om, hvad det ville være lækkert at bruge til, gik jeg ud i køkkenet og hev lidt frem af skabene.
Her er der ikke langt fra tanke til action, meget af tiden er det fint nok og en enkelt gang imellem også det modsatte, men det er når det ikke drejer sig om køkkenregionerne.

For der går det altid godt. Altid.
Historien herhjemme er, at jeg kun en enkelt gang har lavet noget biks, og det bliver vist ALDRIG glemt.

Den salte sirup smurte jeg på begge sider af skiver af et helt almindeligt kernerugbrød.
Skriverne blev skåret i stænger og bagt i ovnen i et lille kvarter ved et par hundrede grader.

Jeg har lige spist et par sammen med nogle humpler Manchego og sippet et glas vin dertil.
En perfekt før-middags-hapser, som helt sikkert også ville klæde en sen aftentime.

Easy-peasy og meget godt.

Og det er altså ikke en manglende evne til at hive rettidigt ud af ovnen, der gør at brødene er sorte.
Det er lakridsen.

Jeg sværger…

You Might Also Like

17 Kommentarer

  • Reply Liselotte 07/04/2013 at 18:50

    God idé, Anne 🙂

    • Reply Anne 07/04/2013 at 21:15

      Det kom lige over mig her på en dvask søndag, Liselotte…

  • Reply kirstenk 07/04/2013 at 18:51

    Lækkert med en ide til rugbrødssnack…

    • Reply Anne 07/04/2013 at 21:16

      De smagte i alle tilfælde rigtigt godt, Kirsten…

  • Reply Eva 07/04/2013 at 19:01

    Uha, et lækkert tip. Tak.

    • Reply Anne 07/04/2013 at 21:16

      Velbekomme, Eva…

  • Reply Mia Sørensen 07/04/2013 at 19:42

    MUMS – for en god idé. Den er jeg lige med på. Har længe haft sådan et glas stående i mit køkken. Men nu er der da basis for at få det anvendt. Måske rugbrød med lakrids også er god til en bananmad? Jeg har i hvert fald set et sted i blogland, at man kan spise bananskiver med et drys af lakridspulveret fra samme fabrikant.
    Mia

    • Reply Anne 07/04/2013 at 21:16

      Jeg er sikker på, at det vil være en god kombi, Mia, det skal prøves…

  • Reply Lene 07/04/2013 at 20:06

    Jeg tror dig og jeg håber dit blodtryk er fint, for alt for meget lakrids er ikke godt for blodtrykket 😉

    • Reply Anne 07/04/2013 at 21:17

      Det er faktisk lidt lavt, Lene, så skal vi ikke bare sige, at det nok går med lakridsen…

  • Reply MissMuffin 07/04/2013 at 20:16

    Madklubben kommer imorgen til ost, brød og pølse… og en lille fransk makron!
    Ude i mit køleskab venter en gouda med lakrids, som jeg er meget spændt på at servere (og smage), måske med et lille sving lakridssirup!

    • Reply Anne 07/04/2013 at 21:17

      Det vil jeg se om ikke du skriver lidt om, når i har spist, MissMuffin…

  • Reply Angelika 08/04/2013 at 06:04

    Lakridspulver i A38, på marmelade, i is … det rene guf ! Og så er jeg forfalden til marinerede æbler med æbleeddike, honning og lakridspulver… Opskriften har jeg fundet på valdemarsro.dk
    og det smager helt vildt godt 🙂

  • Reply Nola 08/04/2013 at 10:20

    Nejjjjj hvor det lyder godt! Jeg elsker også lakrids, så jeg må hamstre et lager næste gang turen går til DK. Jeg har prøvet at tilbyde mine venner og arbejdskollegaer lakrids, men har ikke mødt en eneste endnu som kunne lide det 😉 Vi må simpelthen bare have fået det ind med modermælken!
    Tak for tippet 🙂

  • Reply Gitte K 08/04/2013 at 13:40

    Elsker også lakrids, det skal da bestemt afprøves.

  • Reply Pernille 08/04/2013 at 21:51

    Mmmm, det vil jeg også have. Her har vi også noget med lakrids 🙂

  • Reply Charlotte kaae 10/04/2013 at 08:33

    Genialt

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.