Gode sites, Hjemme, indenfor, Inspiration

MED EN LILLE REST AF DET LYSEBLÅ…

15/04/2013

Klar parat start...

Lyseblå...

Fox og bjørn...

Ny plads...

Jeg slæbte en lille teakstol med nappa-sæde hjem fra en genbrugs forleden.
50 kroner.
Jeg havde en plan og nu er det klaret.
En eftermiddag i lunt april vejr, en malerplads på verandaen, den sidste lille sjat af malingen fra det lyseblå skab og så lidt malertape.

Et voila –
ét stk sid-ned til en gæst.
Fint og herligt og ganske let og billigt, synes jeg…

Vi er ikke i hus med alle de store, som skal ende med at være omkring spisebordet, pengene er ikke til det, vi har fået samlet 5 sorte forskellige, som kan huse vores bagdele til hverdag, men kommer der ret meget mere end en enkelt gæst – og det gør der tit – så er vi ude i taburetter, Kevistole og bænke.

Så den nymalede er velkommen og når den er rigtig tør i morgen engang, så er en gæst til den også velkommen.

Idéen med det malede rygstykke er ikke min, endnu engang er inspirationen hentet ude i cyber, denne gang hos Herligheder. Jeg følger hende på Instagram men kan jo godt se nu, hvor jeg skal linke til bloggen, at jeg hellere må få den lagt i min reader.

Tak for inspiration, Denise, den er skøn, også selvom den ikke har fået fine kulørte strømper som originalen.
Jeg valgte at trække farven lidt ned på “rygpindene”, det passede bedre hertil, tænkte jeg…

Tænk engang så meget smil inden i for bare en flad 50’er og en halv times arbejde.
Det er ikke ret svært at være glad på sådan en smuk og lun april mandag som i dag.

Jeg er faktisk så glad, at jeg ikke engang hidser mig op over, at jeg efter halvandet år her i jomfruburet endnu ikke har fået banket nogle ledningsclips i antenneledningen, der ligger der hen over gulvet under stolen.

Jeg er faktisk også så glad, at jeg sagtens kan klare, at nogen helt sikkert får lyst til at skrive, om det er Otto, der ligger fladmast der på stolen.
Det er det ikke-nikke-nej, vi klarer ikke flere flade katten, men gerne mere økologisk lammeskind for det er det, som man kan få lov at lune rumpen på her.

Glad, glad og glad, det er hele tre ting og det er går virkelig godt…

You Might Also Like

19 Kommentarer

  • Reply Annemette 15/04/2013 at 17:55

    Sikke lækker sådan en loppestol kan blive med lidt rest maling 🙂 Fin ide…

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:50

      Ja det er da ret godt gået af sådan en gammel stol, Annemette…

  • Reply birthe 15/04/2013 at 19:31

    flot, snupper ideen

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:50

      Ja jeg har jo sådan set også bare snuppet den, Birthe …

  • Reply Michelle 15/04/2013 at 21:32

    Hold fast hvor er den blevet fin! Den idé skynder jeg mig også at snuppe 🙂

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:51

      Jeg fornemmer, at der vil blive malet lidt på en flok gamle stole i de næste dage, Michelle…

  • Reply Solveig Damgaard 15/04/2013 at 22:14

    Hej Anne
    Sjov ide med stolen, men jeg finder billedet over den mere interessant. Yndig kat……….. Den ligner dig.
    De bedste hilsner Solveig

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:51

      Okay, Solveig, det havde jeg nu ikke lige set, men tak 🙂

  • Reply Hanne 16/04/2013 at 05:55

    super flot og man sidder bare s…. godt på de stole 🙂
    God tirsdag til dig

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:52

      Ja det gør man faktisk, Hanne, både med rumpen og ryggen…

  • Reply Dorthe H 16/04/2013 at 07:32

    Den er også fin, så kan godt forstå, du glæder dig 🙂

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:52

      Den står så fint derinde i det lyse fine rum, Dorthe…

  • Reply Helle D 16/04/2013 at 09:43

    Jeg tænkte faktisk for en gangs skyld slet ikke på Otto 🙂 men på, at stolen da havde fået tylskørt, præcis som bamsen! hi hi – den er RIGTIG fin!

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:52

      Jamen er det ikke in med skørter, Helle 😉

  • Reply majken 16/04/2013 at 11:50

    Enkel og super flot idé !

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:53

      Idéen er ikke min, Majken, men jeg er glad for, at jeg kom forbi den en dag, for stolen er blevet så fin synes jeg…

  • Reply Pernille 16/04/2013 at 19:54

    Hvor er den skøn. Jeg får lyst til at finde nogle stole at male på.
    En eller anden dag, gør jeg ideen efter – håber jeg 🙂

    • Reply Anne 17/04/2013 at 05:53

      En eller anden dag, Pernille…

    Skriv et svar til Michelle Fortryd kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.