For hjerte og sjæl, Lynhistorier

VI VAR ET GODT TEAM…

02/11/2012

Dagens lynhistorie.

For 26 år siden stod jeg en maj dag på banegården i Aalborg, jeg skulle på mit første ophold på kokkeskolen deroppe, 5 ugers teori krydret med lidt praksis ved de kæmpestore komfurer. 5 uger på skolehjem sammen med nogle hundrede andre unge i hopla.

Jeg var allerede mor, selv om jeg bare var 21 år, og havde overgivet pasningen af Sophie til min faster og onkel, der gjorde så meget for at bakke mig op i at få den uddannelse, som jeg virkelig brændte for.

 

Da jeg stod der på fortovet i den nordjyske by, var jeg en smule ved siden af mig selv, ikke nervøs fordi jeg skulle møde en masse nye mennesker, den slags skræmmer mig ikke, men jeg havde mistet min kosmetikpung i toget, ret alvorligt når man nu er én, der holder af den slags, og jeg glemte lidt at tænke på, hvorfor jeg var der og brugte mere energi på at planlægge, hvordan jeg mon kunne komme ind i Salling mandag morgen og købe de livsvigtige fornødenheder.

Jeg var dog ikke mere optaget af det, end jeg godt opdagede en lyshåret pige, der stod og så lidt søgende rundt, et eller andet sagde mig, at hun havde samme destination som jeg og jeg tillod mig at spørge, om det mon var sådan, at hun var på vej til kokkeskolen og om vi skulle dele en taxa. Ja og ja tak var svaret og lige der i den lune maj aften mødte jeg så Bibi, som siden dengang har været en af mine allerbedste veninder…

 

Tilfældigt?

Ja måske. Men ind imellem er der mere mellem himmel og jord, end vi kan forklare.

Måske er der momenter, hvor vi er mere åbne overfor de impulser, som sendes fra andre til os, hvem ved.

Vi startede i alle tilfælde med at teame op om en taxa og ved ankomsten til skolehjemmet blev vi så også et værelsesteam og senere i vores læreforløb også et team på køkkengulvet, da jeg skriftede læreplads fra det store hotel med møgdårligt miljø til det mindre sted med varme, latter og masser af sammenhold.

 

Bibi og jeg er så forskellige, både udenpå og indeni, men ret hurtigt blev vi det makkerpar, der kunne banke en fest af til 150 uden at sige et eneste ord. Vi vidste dengang – og egentlig stadigvæk – hvad den anden havde gang i, hvad den anden mente og tænkte og behøvede aldrig at aftale, hvem der laver hvad.

Hun er god til de store grove træk, klarer alle de indledende øvelser og smider om sig med de store gryder og pander. Hun hamrer løs i bolledejen og triller i løbet af en kaffetår 500 små stykker brød og skræller samtidig et bjerg af løg. Store brag og store armbevægelser, der sørger for at der er råvarer parat til hende, der arbejder lige så hurtigt men som er mere detalje orienteret.

Ja det er sådan jeg selv omtaler det, at jeg har øje for de små ting, at jeg er den, der løfter anretningen på tallerkenen ved at vende en enkelt lille ting, Bibi kalder det vist mere nusseri og griner skævt til mig..

 

På vores læreplads blev der smurt i tusindevis stykker smørrebrød, jeg hadede det som pesten, samlebåndsarbejde, gris og snask med ristede løg ude af kontrol og møg-rødbeder, der skulle duppes inden de kom op på leverdrengen, lortearbejde, min røv var ikke at se for bar’ skosåler, når de bon’er dumpede ned i køkkenet.

Jeg gjorde det selvfølgelig, hvis det var nødvendigt, men jeg opholdt mig hellere i A la Carte køkkenet.

Og det var en arbejdsfordeling som ingen satte spørgsmålstegn ved og som ingen talte ret meget om, andet end når der skulle grines af det…

 

SÅ forskellige og alligevel de bedste makkere.

Den ro og tryghed det giver at arbejde sammen med en, hvor ord ikke er nødvendige men bare bruges for at tale om andet, end det hænderne arbejder med, det er vidunderligt.

Team 1 i et køkken, synes jeg, men nu er vi ved at være så tilpas tilbagelænende at det ikke er ofte, at det er der vi opholder os, ikke til de store fester i alle tilfælde, dem lader vi andre om at klare. Det meste af tiden.

Ind imellem laver vi en fest og vi er i helt de samme roller, som for år tilbage. Måske skulle man engang optage en lille videosekvens, som vi kunne sidde og gnækker over, når vi engang kun kan sidde stille sammen, jeg er sikker på, at det er ret fascinerende at iagttage en stor middag tage form og folde sig ud uden at maden på et eneste tidspunkt bliver nævnt…

 

Min teammakker. Min skønne veninde.

Vi har været i hinandens liv i 26 år, været der i glæde, sorg, vrede, grin, på ferier, i hverdagen, tidligt og sent, slæbt hinandens børn og hinandens bøvl. Vi har lavet mad til hinandens livsfester, bryllupper, barnedåb og konfirmation. 30 år og 40 års fejringer. Vi har lavet mad til BB King og Thomas Helmig og også til kartoffelavler Bøvlesen. 1 million stykker smørrebrød og 1000vis af sirlige desserter. Alt sammen lige sjovt og toppet op med kaffe, smøger, rå grin og lede vittigheder om astronauter og andet godtfolk. Men de ord er kun for vores ører og ikke stuerene nok til at dele her.

 

Vi var et godt team.

Vi er et godt team.

Gad vide om hun mon ved, hvor meget jeg elsker hende.

Jeg tror, at jeg vil huske at sige det til hende.

Altså med fare for at blive klasket omkuld af en halv side røget laks, for den slags er nok noget pjatværk som man ikke behøver at sige i hendes univers. Jeg vil bare være sikker på, at hun ved det…

 

 

 

You Might Also Like

37 Kommentarer

  • Reply Sandra 02/11/2012 at 08:20

    Hvor jeg dog elsker dine skriverier – de fantastisk livsbekræftende:-)

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:56

      Livet er smukt og godt, Sandra.
      Det meste af tiden i alle tilfælde…

  • Reply Marianne 02/11/2012 at 08:41

    Du er en helt vidunderlig fortæller – jeg kan se det hele for mig – ogsåhvordan du bliver nedlagt af en halv side røget laks 🙂

    Marianne

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:56

      Jeg tror, at den kan slå hårdt sådan en, Marianne…

  • Reply Dorthe H 02/11/2012 at 08:43

    Denne historie elsker jeg virkelig 🙂 Sådan et venskab er GULD – også selv om man risikerer at blive nedlagt af en laks 😉

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:57

      Livet er ingenting værd uden gode venskaber, Dorthe…

  • Reply Fríða 02/11/2012 at 08:59

    åh, dejligt med veninder, endnu bedre med gamle veninder. skal selv være sammen med en lille flok i aften, vi har holdt sammen i op omkring 30 år og vi har det bare så skönt sammen.
    kh.fra Island
    Frida

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:57

      Jeg håber, at i havde en skøn fredag aften Frida…

  • Reply K-V 02/11/2012 at 09:32

    Du er godt nok en god fortæller, og du sætter gang i egne fjerne minder.
    TAK for det!!

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:57

      Velbekomme K-V det er så lidt så lidt…

  • Reply Sanne 02/11/2012 at 10:11

    Hvor er det dog dejligt at læse dine historier. Du skriver så fantastisk og levende og jeg er næsten “med” når du fortæller.
    Tak for det og rigtig god dag til dig.

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:58

      Du er mere end velkommen på turen ind i historierne, Sanne…

  • Reply Helma 02/11/2012 at 10:23

    Jeg tilslutter mig koret … dejlig dejlig læsning.

    Rigtig god weekend

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:58

      Og nok mindst lige så dejligt at skrive, Helma, jeg mærkede rigtigt meget, hvad det venskab betyder for mig, mens jeg sad her og skrev…

  • Reply Tora 02/11/2012 at 10:34

    Hep og takk og god helg! Du er jo også utrolig søt, Anne.

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:59

      Knus til dig Tora <3

  • Reply Catarina 02/11/2012 at 13:14

    Skøn skøn læsning og det er præcis på samme måde jeg har det med min den ene veninde. Og meget sjovt, så er hun også kok og det selv i dag. Og jeg, ja, jeg har også taget turen til Ålborg i de år, for jeg er uddannet tjener. 🙂

    • Reply Anne 04/11/2012 at 22:59

      Mon vi har været der samtidig Catarina…

      • Reply Catarina 06/11/2012 at 16:52

        Jeg var der i ’85 og ’86 🙂

        • Reply Anne 06/11/2012 at 17:15

          Jeg var der i maj-juni 85, og så i 86, 87 og til svendeprøve i aug-sep 88. Wild days 🙂

          • Catarina 07/11/2012 at 12:51

            Jeg havde januarturen begge gange – så vi har været der på næsten samme tid. 🙂

  • Reply Dortheivalo 02/11/2012 at 19:46

    Det lyder som en rigtig sjæleveninde du holder dig. Dejligt. Hav en god weekend

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:00

      Jeg er så ufatteligt heldig, Dorthe, at ha’ nogle stykker af slagsen, det er rigdom…

  • Reply Gitte K 02/11/2012 at 20:15

    Sikke skønne og livsbekræftende ord, bliver i godt hummør af at læse og komme sådan til at tænke på min min gode veninde og den første dag vi mødtes, det varmer inden i, tak for det.

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:00

      Velbekomme Gitte…

  • Reply Tante T 03/11/2012 at 01:10

    Der er vel noget om den søde musik der opstår, når modsætninger mødes 😉 Og hvad er egentligt “tilfældigt”??
    Smiler… Jeg kan se Jer for mig…

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:01

      Ind imellem er det sådan det er, Tante T, og det var det her.
      Og ja – hvad er egentlig tilfældigt…

  • Reply Susanne 03/11/2012 at 15:23

    Fantastisk historie. Du kan virkelig noget med ord.

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:01

      Jeg har i alle tilfælde mange af dem indeni, Susanne…

  • Reply Trine 03/11/2012 at 21:28

    Nej, Anne altså. Nu var jeg lige så glad over at du igen skriver hver dag, og så bliver man skuffet igen. Jeg har i den grad nydt dine gode historier, det skal du bare vide

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:03

      Nu bliver jeg vist nødt til at spørge dig om, hvad det så er jeg har skuffet dig med før, Trine, når du skrive, at du bliver skuffet igen?

      Der kom skam også en lynhistorie lørdag men ikke til den tid, som du havde forventet kan jeg næsten fornemme.
      Hvis du har læst i løbet af ugen, så ville du vide, at jeg havde huset fuld af dejlige kvinder og mange malerier og det var det, der fik lov til at fylde mest i min lørdag…

  • Reply Pernille 03/11/2012 at 21:31

    Jeg er vild med dine lynhistorier. Med din evne til formidling, med din fortællekunst, der et øjeblik tager mig med, så jeg kan både se og mærke og føle alt det du fortæller 🙂

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:04

      Hvis du købte dig et spil og kom i gang med at fortælle, Pernille, så ville du opdage, at du har masser af gode historier indeni…

  • Reply Eva 04/11/2012 at 06:03

    Dejlige, dejlige historier, du disker op med. De er ligesom dit smørrebrød, fyldt med detaljer og flot anrettet.
    Og således kom min søndag godt i gang:)

    • Reply Anne 04/11/2012 at 23:05

      Haha Eva, det er vist første gang jeg hører lige den sammenlingning, den er fin, synes jeg 🙂

  • Reply Karin 12/01/2013 at 01:02

    Hej Anne,

    Som flittig læser af din blog har jeg længe beundret denne borddækning og nu hvor vi snart skal fejre vores datters navngivning har jeg tilladt mug at lade mig inspirere herfra. Derfor vil jeg lave noget i stil med bloklysene på fad samt bellis istedet for perlehyacinter på bordene. Dog kan jeg ikke finde ud af hvad planterne skal stå i. Vil du fortælle mig hvad de står i her? En potte eller? Håber at kunne finde noget der er til at betale….

    Tak for inspiration både til dette og så meget andet.

    Venlige hilsner
    Karin

    • Reply Anne 12/01/2013 at 09:05

      Perlehyacinterne her står i forskellige glas, som jeg har købt i genbrug til bare dette formål, Karin. Store glas og små glas, nogle lave og nogen på fod. De fleste steder kan du få glas til et par kroner stykket og det er da til at ha’ med at gøre.
      Jeg valgte perlehyacinter af flere grunde, de er smukke, de er markante i farven og så især på grund af de små løg, der jo er dekorative i sig selv og det gør det muligt at skille blomsterne, så de kan passe lige præcis i hvert glas.
      I de glas, hvor det passede med en hel potte hyacinter, der savede jeg bare alle rødderne i bunden af med en brødkniv.
      Hvis du skal bruge bellis, så skal du nok gå efter forholdsvis store glas, da de ikke kan skilles på samme måde som disse løgplanter.
      Men det kan garanteret blive fint.

      God navngivningsfest…

    Leave a Reply to Tora Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.