Lidt af hvert

10 HVIDE MÅGER OG MANGEL PÅ VEDLIGEHOLD…

18/09/2012

Hvem sagde lige, at man fik mere tid til sig selv, når børnene blev større?

Ikke nogen, der kendte mine, tror jeg.

 

Og hvem sagde lige, at de foretrækker at leve på deres sumpede værelse uden ret meget kontakt til resten af familien?

Heller ikke nogen, der kender de 3 frøkener med samme efternavn som mit.

 

De er her, lige midt i sofaen med grin, tusindvis af ord, der skal deles, tanker om kærester, liv, fremtid, mad, nye klude og ønsker om transport, livretter, spil, film og samvær.

Og for pokker hvor jeg da bare nyder det, suger det hele til mig og elsker hvert eneste minut. Også dem med riv og kras i ordene, for helt sukkersødt behøver det hele ikke at være. Og er det heller ikke, det kan enhver mor til 3 piger vel skrive under på…

 

Jeg fræser afsted i Panda’en med snakkende passagerer, mod efterskole i øst og gymnasie i vest, mod venner, fester, sport og spas.

Hver gang jeg tænker, at nu er alle i mål, så er der lige én, der har sat sig et nyt og tænker, at verden ser bedre ud på en anden destination.

Jeg sniger mig til et stille øjeblik i en krog af lejligheden og lige når jeg puster ud og tænker frikvarter, så er der en, der kalder.

 

Og det skal de bare. Kalde alt det de vil.

For inderst inde ved jeg jo godt, at jeg lever sammen med dem på lånt tid. Lige om et åndedrag, så er de sidste to på vej ud i voksenlivet og så bliver her stille for alvor.

Indtil da vil jeg ha’ det hele med. Alt. Også selvom så bloggen kommer til at passe sig selv og balancere på kanten af omsorgssvigt. Også selvom nogen vil mene, at jeg også skal leve mit eget liv i højere grad end jeg gør nu.

Det bestemmer jeg heldigvis helt selv og jeg vælger meget bevidst at leve så meget som jeg kan i det univers, der skabes her, lige her i en tryg lejlighed med smukke tøser indeni…

 

Det er en gave, et stort privilegium at blive valgt så meget, synes jeg, at blive valgt som sparringspartner på tanker om stort og småt, at blive valgt til at græde ved og til at grine med. Jeg er en heldig mor.

De 3 har forskellige tanker om, hvad der er den gode måde at hænge ud med mor på.

Ind imellem er der overlap, især når det handler om noget med sofa, tæpper, tætsidning og film. Andre gange er der prust og suk og støn over den enes forslags, som de andre ikke findes så tillokkende.

Vi finder vej og sørger for, at der bliver plads til både det ene og det andet, til piger i flok og til piger hver for sig…

 

Sophie og jeg har især én ting, som vi altid “får lov” at gøre uden selskab af Laura og Amanda.

Loppemarkeder, retroture, genbrugsguld og roden rundt i folks gamle ragelse.

Det er bare lige os og bare lige overhovedet ikke dem.

De bliver hjemme eller i bilen og så fortaber vi to ældste os i gamle fade, teaksalatsæt og mærkelige dimser.

Plastbøtter, måger, Wiinblad og bakker.

Den ene af os er en købmand og den anden betaler, hvad der bliver forlangt, den ene er en garvet rotte og den anden i lære.

Det er skønne stunder og vi kommer sjældent hjem uden et virkeligt fund.

Vi har stadig plads til dem, de gode ting, men en dag løber vi vel tør for både plads og behov og så må tingene pushes videre til andre, der kan li’ smukt og brugt…

 

Sophie har en skøn samling af gamle kongelige tallerkener, både af de fine og sarte og af de mere robuste hoteludgaver. Der er megamussel, almindelig, blå blomst og nu også en stak måger.

Også noget Koka med den brede blå kant kommer med i opdækningen. Det virker.

Jeg har også været blå, samlet fade og skåle med blå mønstre og kanter, men måske var det i virkeligheden en fejl, for jeg er nok bare mere hvid med et twist af lertøj. Så lige om lidt vil jeg gå ud og samle stakken med blåt og gøre det klar til at det kan komme med hjem i Sophie og Simons hyggelige køkken.

 

Og så kan jeg bruge et par uger på at finde det, der skal afløse.

Jeg ved hvor jeg skal kigge.

Så måske vedligeholdes bloggen ikke.

Men samlingen af fade og skåle gør.

 

Og allermest vedligeholdes den varme, som jeg hver dag mærker i vores lille klan.

En mor med 3 skønne møer.

 

Men altså også en mor, der har givet sig selv besked på, at nu er det nu.

Et mere jævnt vedligehold af fuglene og fiskene.

Også selv om det så må foregå efter det, der er sengetid, for dem, der sover mere end den gamle…

You Might Also Like

19 Kommentarer

  • Reply Dorthe H 18/09/2012 at 16:42

    Ja, du er en heldig mor – og NYD det – men de er også heldige døtre!!!!!

    • Reply Anne 20/09/2012 at 16:41

      Jeg laver ikke andet end at nyde, Dorthe, det er jeg god til…

  • Reply Marianne 18/09/2012 at 17:51

    Døtre er bare det bedste ( siger en der heller ikke har prøvet andet ;)) – og jeg har “kun” 2 .

    • Reply Anne 20/09/2012 at 16:42

      Man forstår sig nok bedst på den slags, man nu selv har fået. Og hvor der er piger kommer der drenge til, sagde min sidste jordmoder 🙂

  • Reply Helle K. 18/09/2012 at 18:11

    Sønner er nu heller ikke værst 😉

    • Reply Anne 20/09/2012 at 16:42

      Det tror jeg heller ikke, Helle, jeg har bare aldrig prøvet…

  • Reply Mette A 18/09/2012 at 19:24

    Du nyder livet, Anne. – og det er jeg glad for!
    Inspirerende!
    Knus.

    • Reply Anne 20/09/2012 at 16:43

      Livet er godt, Mette, og det må vi alle være med til at sørge for…

  • Reply Tante T 18/09/2012 at 20:44

    Dine ord får mig til at se på mit, til tider kaotiske, familieliv med et STORT smil…
    Det er jo slet ikke kaotisk, det er jo underholdende og impulsivt 😉
    Tak 😀

    • Reply Anne 20/09/2012 at 16:45

      Det er jo det er, Tante T, meget underholdende og skønt…

  • Reply Gitte K 18/09/2012 at 20:57

    Håber at mine drenge også vil inddrage mig i deres liv, når dine døtres alder.

    • Reply Anne 20/09/2012 at 16:46

      Husk at sætte i banken til det, Gitte K, altså ikke penge-banken, men den bank, hvor man sætter ind af godt samvær og nærvær, der skal betales forud, hvis der skal kunne hæves senere…

  • Reply Anne-Mette 19/09/2012 at 08:01

    Dejlig læsning… ikke mindst at der også kan være riv og krads i ordene. Jeg føler mig også priviligeret med mine tre. Drengebørn. Ungersvende – et par af dem…. her udveksles lidt af hvert. Nogen gange tænker jeg om de slet ikke har noget filter overfor os (jeg fortalte – og spurgte – ihvertfald ikke om alt det de gør :-)) men samtidig glædes jeg over at have deres tillid, og tænker at det er tegn på at uanset hvad de tumler med så HAR de forstået at de kan komme til os.

    MEN der falder altså også knubbede ord; særligt fra ham som står lige der, hvor det hele begynder at “gå stærkt” og forandres. Og på en eller anden måde er det bare godt at læse at midt i alt det skønne har andre også “riv og krads”

    • Reply Anne 20/09/2012 at 16:48

      Måske har de tillid til, at vi kan acceptere, at de vælger og tænker anderledes end vi, den tro havde jeg ikke i mine teenageår, hvor der blev brugt forfærdelig meget energi på at få mig til at være som forventet.

      Alle har riv og krads, dem der siger andet lyver eller fornægter, det er min oplevelse…

  • Reply Charlotte Illum 19/09/2012 at 08:54

    rollen som Mor er den bedste – især når rollen som os selv også er faldet på plads

    • Reply Anne 20/09/2012 at 16:48

      Det kan du ha ret i, Charlotte…

  • Reply Britta 19/09/2012 at 19:59

    Det er skønt at være mor, til tre tøser – så er der puls og hjertevarme 😉 Hvor er jeg taknemlig for den rolle jeg fik.

    • Reply Anne 20/09/2012 at 20:43

      Samme her, Britta, dyb dyb taknemmelighed.
      Men dine piger er jo yngre end mine, så du har stadig godt i vente 😉

  • Reply jonna 21/09/2012 at 12:44

    Du er en heldig kvinde med tre piger og når de engang er flyttet,så kommer børnebørn og heldigvis der er altid noget at glæde sig over. Har næsten hverdag besøg af et barnebarn en pige på 12 og hvor er det dejligt at følge hendes vej til at blive voksen.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.