Gaver, Gode sites, indenfor, Inspiration, Krea

1000 TRANER ELLER DER OMKRING…

31/07/2012

 

Legenden siger, at den, som folder 1000 traner, får et ønske opfyldt. Et langt liv måske? Rigdom eller sundhed?

Jeg har ikke foldet 1000 men bare 50-60 stykker så kan jeg måske bare få et par nye sko eller nyt betræk i Pandaen?

 

Der er langt til 1000 synes jeg.

Og jeg tror bare, at jeg vil nøjes med at juble over de 45, der er monteret her, og så ønske at modtageren vil glæde sig over de snurrende traner, der snart skal fornøje sig i en københavnerlejlighed.

Som en gave fra Sophie til veninden…

 

Sophie havde set uroen hænge hos en anden god bekendt og kom hjem og bad om hjælp til et kreaprojekt hos moar’en.

Jeg kunne straks huske, at uroen havde været i et Boligliv tidligere på sommeren og jeg havde dengang, hvor jeg var i Saltum, pakket grej til fremstilling, fordi én af de andre på turen er tæt på at være uofficiel danmarksmester i fuglefoldning.

Ikke en eneste lille trane kom med fra Saltum, alt for meget andet var på programmet, og da turen sluttede brat og sørgeligt med en opringning om Viggo’s påkørsel, ja så havde tranedrømmen ligget i skabet siden.

 

Ud af skabet kom både magasin og papir og i gang gik vi.

Ja det vil sige, at det der “vi” ret hurtigt blev til “bare Anne” og jeg har foldet og foldet og trukket på snor og hængt på krans.

Sådan går det ind imellem med de fælles projekter, det ved vi og det griner vi af…

 

I aftes blev jeg færdig og i dag bliver uroen foræret væk, men det betyder ikke at jeg er færdig med at folde, for pigerne vil hver især gerne ha’ en uro med MANGE traner på, kun Amanda viser sin mor lidt nåde og vil gerne have en stor flabet gul til at hænge op på sit efterskoleværelse, der venter om mindre end 2 uger.

 

Og egentlig vil jeg også selv gerne ha’ en lang snor med traner, ikke flyvende i rundkreds som her, bare mere i lang lige linie med kurs fra loft mod gulv.

Jeg tror, at jeg starter med den enlige til Amanda, den kan foldes og monteres med snor på mindre end et øjeblik.

Og så må de to andre vente lidt på deres store sværm, de må vente mens jeg folder og så kan de selv få lov at trække på snor, for det var altså ingen fest at gøre…

 

Hvis du også får lyst til trane-uro, så er artikelen fra Boligliv at finde lige her.

Jeg brugte en lille video fra You Tube til at opfriske mine støvede foldeteknikker med.

Og så er det jo ellers bare op på hesten.

 

Papiret brugt i vores uro er gavepapir fra House Doctor, ret smart fordi der er tryk på begge sider og så lidt fra gemmerne og en rulle skolebogbind fra Netto.

Kvadraterne er 10 x 10 og et par enkelte 12 x 12.

Jeg har prøvet at skære nogle kvadrater af de blanke blade fra diverse magasiner, det er altså ret flot, så måske min egen traneranke bliver en slags genbrugs-én af slagsen.

Trækugler og gummibelagt metaltråd kan vel købes i enhver hobbyforretning.

 

Enjoy…

You Might Also Like

21 Kommentarer

  • Reply Britt 31/07/2012 at 12:44

    Den er superflot som den hænger der. Jeg er ikke så god til det med papir, men måske man skulle prøve…tak for linket

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:55

      Velbekomme –
      og du kan vel øve dig med det der papir, det er ret sjovt 🙂

  • Reply Marianne 31/07/2012 at 13:25

    Woww hvor er den flot – måske skulle man prøve at lave bare 1 trane 🙂 , måske blir man midt af det.
    Ideen med papir fra magasiner er super – tak for at du deler.

    Marianne

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:56

      Måske skal du lave mere end bare én, for det er først når der har været nogle stykker igennem dine fingre, at du rigtigt får taget på det.
      God fornøjelse…

  • Reply Sonnie 31/07/2012 at 13:29

    Hvor er den bare super sød, tak for tippet med videoen.

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:56

      Det var så lidt, videoen hjælper godt på vej, synes jeg…

  • Reply Lone H 31/07/2012 at 15:27

    😉 Det var 2….
    Tak for links mm.

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:57

      Og hvor mange er du mon oppe på nu, Lone…

  • Reply Bodil 31/07/2012 at 19:08

    SUPERFLOT uro du har lavet…men det er da et kæmpe arbejde 🙂

    Jeg tror som dig, at jeg ville vælge en snor med traner under hinanden…men den store gule trane er også rigtig flot 🙂

    Du må i gang med flere traner, men nu har du jo foldningen i fingrene…god “tranelyst”

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:58

      Det tog i alle tilfælde lige lidt mere end 5 minutter at lave den, Bodil, men den er da det værd, synes jeg.
      Jeg er godt i gang med en stak mere, så må vi se hvordan de ender.
      I cirkel eller på rad?

  • Reply Marina 31/07/2012 at 20:37

    Engang kunne jeg folde lykketranerne i søvne og har tit foldet dem af forhåndenværende biografbilleteter, slikpapir og des lige. Måske har jeg foldet 1000 og kan låne dig et ønske.

    I dag hvor de igen er på mode er mine kundskaber rustet lidt men måske man skulle puste støvet af fuglevingerne og få det genlært så jeg også kan lave sådan en fin uro.

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:58

      Tak, Marina, jeg vil gerne låne, lidt lykke i min retning er på en eller anden måde tiltrængt 🙂

      Jeg håber, at du får pustet og kommer i gang igen, for de er da så fine…

  • Reply Jette 31/07/2012 at 21:47

    Det ender med at du når de 1000 alligevel måske ; ) …med alle de bestillinger!
    Tak for links : )

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:58

      Måske Jette, man kan aldrig vide 😉

  • Reply Pernille 31/07/2012 at 21:51

    Den er altså lækker. Måske den kunne skrives på listen over alle de ting jeg gerne vil. Den der usynlige liste, kun jeg kan se – og som efterhånden er meget lang. Som en oprullet papyrusrulle 🙂

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:59

      En oprullet papyrusrulle, jeg ser det for mig 😀

      Jeg har også sådan en liste, Pernille, shit den er lang…

  • Reply Eva 01/08/2012 at 06:12

    Jeg synes da godt, du kunne fortjene et nyt betræk til Pandaen med den smukke uro. Den er virkelig blevet skøn.

    • Reply Anne 02/08/2012 at 09:59

      Det ville klæde den, Eva, den er ved at se lidt træt ud på førersædet…

  • Reply kirstenk 01/08/2012 at 09:10

    Jeg havde ligesom du skrabet materialer sammen til traneuroen da den kom i Boligliv…papir osv ligger så stadigvæk i en kurv, men takket være dig skal der nu gøres noget ved de traner….Jeg tænker dog ikke at lave 1000, men man ved jo aldrig hvor bidt man bliver af det!

    • Reply Anne 02/08/2012 at 10:00

      Mange af os så den, tror jeg, men derfra og så til at komme i sving, uha!
      NU er den første lavet her og nummer to på vej, vi må se om det ender med tusinde…

  • Reply Sofie 23/11/2013 at 21:50

    Super fin uro.
    Hvordan syer man tranerne sammen?

  • Leave a Reply to Eva Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.