Lidt af hvert

TIL SOMMERENS KAGER…

26/06/2012

En kvart plastsæk med regnvåde hybenroser blev båret hjem forleden, da Sophie og jeg plukkede hyldeblomster til saft i rå mængder.

En kvart plastsæk hybenroser blev ribbet og flået og blandet med ufornuftigt meget sukker, nærmest skamløst meget.

 

Lidt vand blev pøst ovenpå det vand, som var slæbt med ude fra den silende regn på bladende og så fik blandingen lov til at putre en halv times tid over svag varme.

 

Et døgn i køleskabet med blade og hele molevitten, så der kunne komme så meget smag som muligt ud i vandet.

Og så igennem en sigte og op i en målekande.

 

Et gult brev Melatin pr. liter saft.

Ingen sukker i før pulveret, står der, men det fungerer nu udemærket alligevel…

 

Nu er der rosengelé i mange glas, til mig, til Sophie og andre med hang til den slags søde særlige smage.

Jeg ved i alle tilfælde, at vi inden længe skal ha’ en lagkage med luftige hjemmebagte bunde, letpisket fløde vendt med græsk yoghurt og rosengelé og med et bjerg af jordbær fra Annexgården indeni og ovenpå.

 

Måske er vi endda så heldige at sommeren bestemmer sig for at komme, så vi kan invitere til kagekalas på tæpper i græsset herude i haven, under æbletræ og blommetræ og for dem, der ønsker det, i henslængt stilling på vores seng på verandaen.

Jordbærlagkage, kold hyldeblomstsaft, citronmadeleines, te og hen på eftermiddagen en gin og lemon med basilikum.

 

Måske ifører jeg mig endda min Yvonne-hat.

Den vil stå godt til rosengeléen.

Og solen.

Som kommerkommerkommer…

 

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply Heidi 26/06/2012 at 20:58

    Lyder lækkert – og hyggeligt 😉

  • Reply Marianne 26/06/2012 at 21:30

    Lækkert, laver også altid rosengele. Laver den af Ingrid Bergman rosen – så lækkert og smukt 🙂

  • Reply Julie 26/06/2012 at 21:47

    Yvonnehat og intet andet? Du er sgu’ frisk ;0)

  • Reply Sidsel 26/06/2012 at 23:26

    Anne, du lokker for vildt!!! Ville ønske jeg havde tid pt. Det er himmelsk og vil give det videre til
    Sønnen min, som er en heks i køkkenet.
    Gad godt lagkage, veranda., en g&t,
    Vi har sat ‘Læsø’ til salg. Og jeg håber på almindelige somre, hvor jeg kan må at lave hyld osv….
    Dit liv former sig i gode rammer, og snart er datter hjemme!!!!!! Du må være spændt:-))

  • Reply Eva 27/06/2012 at 04:34

    Detgørdengørdengørden………

    Du er klar, jeg er klar. Nu må det være:)

  • Reply Lone H 27/06/2012 at 13:43

    sommeren kommer ja den gør! det ser lækkert ud med din rosengele, det vil jeg prøve. Idag skal jeg lave hyldeblomstdrik, mangler kun øko citroner og skærmene 🙂 Men jeg ved hvor jeg kan finde dem senere.
    Det lyder velnok dejligt med sommer kage hygge i dit grønne. Jeg synes virkelig du får en hel masse godt ud af det du er i lige pt. Meget kreativt og dejligt at følge med i.

  • Reply Lene 27/06/2012 at 16:00

    Vi satser på en sommer som d.6.juli for 27 år siden 😉 Ikke blot kan du lave mad og tage billeder, så mundvandet stiger. Du kan også gøre det med ord 🙂

  • Leave a Reply to Heidi Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.