I mandags opdaterede jeg min FB profil med ordene
- Nogen siger, at man kun får serveret de udfordringer, som man kan klare. Mit rationale omkring Anne Stange må være, at hun kan klare ret meget…
En bekendt fra min gamle by spurgte, hvad der var hændt mig og det fik mig til at tænke det sidste års tid igennem, det år, hvor der bare er “hændt” ALT ALT for meget. Meget mere, end jeg synes er rimeligt, når jeg sidder her og kigger på det.
På en eller anden måde er der blevet ved med at vælte ting ned i mit liv, som har udfordret mit overskud, min ro og min energi, jeg har en oplevelse af, at jeg knap når at sunde mig og ryste pelsen, før der så bliver smidt en ny og krævende hændelse efter mig.
Nok er nok, skrev jeg, og det er det bare…
Det sidste år er gået med at kæmpe en umulig kamp for at redde et ægteskab og et familieliv, at få gjort et ulykkeligt barn mentalt og praktisk klar til et år i USA, at få delt indbo og at få pakket ned, flytte, sælge hus, passe job, knokle med certificerering til PMTO terapeut af både den ene og den anden slags.
Farmors død, deling af bo derfra og stor sorg over at det sidste link til min far forsvandt, højtider, helligedage, fødselsdage alene med pigerne, sygdom og undersøgelser i hoved og r*v, økonomiske udfordringer p.g.a. to store huslejer, anklager og beskyldninger om både dette og hint – urimelige og uden hold i virkeligheden – og hele tiden et aleneansvar for pigernes trivsel.
Ansvaret for, at der blev handlet på hændelser i USA, ansvaret for at støtte og hjælpe på vej i det nye liv, ansvaret for trivsel, hverdag, weekend, ferier, mad, vasketøj, eksamenslæsning, forældremøder, skolehjemsamtaler, bøjletandlæge, lægebesøg.
Jeg har samlet op, sparret, forklaret, lyttet, været “skraldespand” når noget klemte andetsteds, været mor, terapeut, hjælper, kriger, forsvarer og løve. Alt med glæde og hjerte men også med et forbrug af kræfter, der ind imellem faktisk ikke har været der…
Og nu Viggo.
Søde skønne dejligste Viggo. Amandas allerallermest skattede skat, hendes ven og sjælesørger. Det er bare IKKE rimeligt.
Jeg sørger, jo tak han var den herligst solstråle, men det som piner og tærer er jo Amandas store store sorg.
Det havde vi bare ikke brug for, vi havde faktisk bare brug for at være i det gode liv, som vi har fået skabt os her i jomfruburet, bare brug for at nyde og flyde og glæde os rigtigt meget til, at vi snart har Laura hjemme igen.
Foråret har været lyst og godt og helende og vi er glade og tilfredse.
Eller rettere VAR.
Nu er det hele på en eller anden måde tilbage til start, lortestart, f***ing møgstart og jeg skal igenigenigen finde overskud til at være den, der klarer ærterne.
Og det gør jeg selvfølgelig, for der er ligesom ikke andre muligheder.
Men der er hændt mere end rigeligt, rigtigt meget mere end rigeligt og jeg synes egentlig, at jeg har taget min tørn i livtag med livet for det næste år eller fem.
Så hvis der sidder en eller anden og holder øje med de portioner, der smides på vores livstallerkener, så stop lige med at læsse mere på min, hele bakken er faktisk fuld her.
Tak…
Erika - Wednesday 16. May 2012 at 10:56
Åh, søde Anne, hvor gør det mig ondt, at der skal kæmpes så hårdt for tiden blandt dig og dine. Det har været meget mere end rimeligt alt, alt fr længe. Jeg håber, at den der fordeler sol og vind, sender varme og medvind i din retning, og det skal bare være NU og i rigelige mængder. Cyberknus herfra.
Anne - Saturday 19. May 2012 at 07:56
Jeg trænger til gode stille og varme dage, Erika, orker ikke mere modvind. Ikke lige nu…
Lene - Wednesday 16. May 2012 at 11:06
Ja hvor jeg kender det, jeg syntes også at jeg bliver slået tilbage til start hele tiden i øjeblikket og hver gang jeg tænker ” Nu kan der ikke ske mere” så vælter der en ny øv-oplevelse ind over mig. Jeg er psykisk udmattet at at jonglere med alle de udfordringer skæbnen smider efter mig så jeg håber at det hele vender nu, der må også være lidt godt til både dig og dine, som til mig og mine, det MÅ der bare være! Det satser jeg på, det SKAL der være! Krydser fingre for en god tid fra nu af. Kram
Anne - Saturday 19. May 2012 at 07:56
Jeg krydser for alle os der trænger, Lene, også de der ikke gør, for de får måske brug for det, før end de aner. Livet er ikke for tøsedrenge…
Annemette - Wednesday 16. May 2012 at 11:10
Hvor kan livet bare vaere uretfaerdigt nogle gange
Häber pä solskin og masser af medvind for jer fremover…
Anne - Saturday 19. May 2012 at 07:57
Ind imellem kan det i alle tilfælde føles, som om nogen rammes mere end andre, Annemette. Jeg ved selvfølgelig at kun ganske ganske få danser igennem livet, men vores sidste år har altså været liiiige i overkanten “morsomt”…
Helle K. - Wednesday 16. May 2012 at 11:16
NU må det være nok. Jeg håber og tror, at der kommer en god Anne-tid snart – og giver ro til din lille familie.
Anne - Saturday 19. May 2012 at 07:58
Sådan har jeg det også, Helle, NU NU NU…
Gitte - Wednesday 16. May 2012 at 11:18
Hold da helt op, jeg var ved at miste pusten af bare at læse om dit liv det seneste å.Jeg er fuld af beundring over, at du trods alt er kommet igennem det, at du stadig har modet til at kæmpe videre. Dog ønsker jeg så inderligt for dig og dine kære at lykke må tilsmile jer bare en smule.
Anne - Saturday 19. May 2012 at 07:58
Jeg giver ikke så let op, Gitte, har bare lige brug for en lille puster, inden det bliver heftigt igen…
Liselotte - Wednesday 16. May 2012 at 11:28
Vi elsker jer og vi er lige her. Vi sender kærlige kram og varme tanker
Anne - Saturday 19. May 2012 at 07:59
Vi ved det og det elsker vi – og jer selvfølgelig…
Marie - Wednesday 16. May 2012 at 11:49
Kæreste Anne…Ja, nu er nok nok…Nu SKAL solen finde vej til dig og din dejlige familie. I fortjener det så meget!!!!!
Jeg kunne aldersmæssigt have været mor til dig….
Jeg har ofte tænkt, når jeg har læst med på din blog…
Hvor ville jeg have været glad og meget stolt, hvis jeg havde haft en datter som dig, du klarer det utroligste,Anne!
Tilbage har jeg to sønner, den yngste kunne være blevt 38år i dag, så i dag er jeg stille.
Kærlige og varme tanker til dig herfra.
Anne - Saturday 19. May 2012 at 07:59
Tak for dine gode varme ord, Marie.
Jeg sender tanker tilbage til dig, der lige nu har brug for at være stille. Kærligst Anne…
HanneM - Wednesday 16. May 2012 at 12:19
I Matadorspillet får man penge hver gang man passerer start. Måske er der en masse god karma hobet op til jer et sted? Jeg håber virkelig for jer at I ikke får mere at slås med…. Selvom I er stærke og selvfølgelig nok skal komme igennem det hele, så er der altså også grænser for hvor mange kræfter man kan blive ved med at finde…. Fuld forståelse og venlige tanker her fra.
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:00
Kan man mon få både god karma og penge, Hanne
Vi kunne godt bruge lidt af hvert, men kan man kun få én af tingene, så satser jeg på karmaen…
Sidsel - Wednesday 16. May 2012 at 12:34
Jeg beder til, at hvis der findes deroppe et sted, at vedkomne nu må sende dig styrke, kræfter, lys og lykke i STORE mængder!
Tænker på jer (((kram)))
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:01
Tak, Sidsel, hvis der bliver sendt sådan en portion, så deler jeg gerne …
Rikke - Wednesday 16. May 2012 at 13:32
Jeg synes det er godt gået af dig! Og jeg er sikker på, at med den indsats du har lagt for dagen og de smerter du har båret for dig og dine, så kommer det gode til dig.
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:01
Det satser jeg også på, Rikke, tak for hep…
Charlotte - Wednesday 16. May 2012 at 15:04
Kære Anne, husk på at der kommer en næste dag, en næste dag og en næste dag. Livet går frem af og ikke tilbage, så de trængsler der har været kommer ikke igen. Det kan næsten kun gå bedre fra nu af
Måske var det meningen at katten skulle være hos jer og trøste mens søster var i USA, det var nok forudbestemt at den kun havde et liv og ikke ni.
Mange varme tanker sender jeg til dig og din familie
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:02
Det husker jeg mig selv på igen og igen, Charlotte, og tager det meste som det kommer, men der er kommet lige rigeligt, og så kan det ind imellem være svært at se ind i dagene, der ligger foran en.
Men jeg gør mit bedste – hver dag…
Tante T - Wednesday 16. May 2012 at 17:10
Jeg vil som sådan give dig ret, – vi bliver ikke givet mere end vi kan klare. MEN, nok er nok. Det her er alt med U foran. Umenneskeligt, Uretfærdigt, Ubærligt…
Håber der er en kærlig sjæl i nærheden, der husker at stryge dig MED hårene. Tanker fra T
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:03
Der er heldigvis kærlige gode sjæle i mit liv, T, og jeg sætter uendelig pris på dem…
Helle - Wednesday 16. May 2012 at 18:07
Det kender jeg alt for godt, desværre!!! Fat mod Anne! Du kan mere, end du aner – tro mig. En dag sender jeg dig en mail – jeg skal lige have modet og ikke mindst overskuddet. Kh en som “ved hvor du er”.
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:03
Din mail vil være velkommen, Helle, så send du bare…
Annalovinda - Wednesday 16. May 2012 at 19:31
Nå har jeg fulgt deg i ganske mange år etter hvert og jeg må si meg enig, Viggo var bare for mye, det er dessverre ikke rettferdig hvordan prøvelsene blir fordelt ser det ut for.
Jeg sender mange varme klemmer og håper at livet etter hvert har annet enn prøvelser å by på
Kjærlige hilsener fra
Annalovinda
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:04
Vi satser på glade gode dage, Annalovinda, det gør vi altså.
Jeg elsker dit navn, det lyder så eventyragtigt, synes jeg. Annalovinda…
Dortheivalo - Wednesday 16. May 2012 at 23:04
Jeg har fulgt din blog længe og glædet mig over dine dejlige, inspirerende indlæg og jeg ville ønske, at al det gode du sendte ud i vores retning vender mangfoldigt tilbage til dig NU..Du har da båret din del.
Hav en god weekend
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:05
Tak for det, Dorthe, og også god weekend til dig…
Pollyanna - Thursday 17. May 2012 at 07:25
Kære Anne da – sikke et stormvejr du er landet midt i. Desværre tror jeg ikke, det er sådan, at man kan få nogen garantier på smult vande her i livet. Nogle gange er der bare stormvejr og så må man bare håbe fortøjringerne holder, indtil stormvejret er drevet over. Det gode ved storm er dog, at det som regel driver væk igen. Jeg plejer ikke at uddele knus til mennesker, jeg ikke kender, men du skal alligevel have et virtuelt et med håbet om at du snart bevæger dig ind i smult vande igen.
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:06
Det eneste der er sikkert i livet er, at der ikke er nogen garantier, Pollyanna, men et lille ophold i stormene ville være rart. Bare et lille et, det synes jeg er okay at bede om.
Så vi lige kan sejle smult
Solveig - Thursday 17. May 2012 at 10:32
Sterke, flotte Anne!
Eg er einig i at no er det nok. Så eg satsar på at no er det berre godt i vente for deg og jentene dine!
Varme tankar og klemmer til deg og dine;o)
Solklem
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:06
Det satser jeg virkelig også på, Solveig, rigtigt meget…
Bettina Holst - Thursday 17. May 2012 at 20:16
Puha det er sgu ikke småting du/I har været igennem…kender alt for godt følelsen. Har prøvet at blive forladt med et barn på 3 år og en på kun 3 måneder som havde kolik. Hultet mig igennem på su med de 2 små børn, mærket uretfærdighed, svigt af dem man troede man kunne stole mest på, men også fået hjælp fra dem man ikke regnede med…jeg føler med dig. Håber SÅ meget at der fremover kun er positive ting i krukken til dig og dine nærmeste. Tak for en dejlig blog – du skriver meget levende og dejlig befriende ærligt
Anne - Saturday 19. May 2012 at 08:08
Lortepis kan man vist roligt sige om din udfordring, Bettina!
Lad os håbe, at der er så meget i den gode krukke, at der kan blive lidt til alle os, der har travet i gylle i en tid…
Inga Weidenhof - Friday 18. May 2012 at 13:36
Må jeg anbefale en dejlig kat af denne type som indendørskat: http://www.sonneholt.dk/Ragdoll/default.asp?FilX=ragdoll.html
Har selv mistet min lækre MC for snart 3 år siden, og har nu et eksemplar af denne prægtige ovnt. race.
Den vil godt med ud i haven, men så snart vi går ind igen, går han med.
Pelspleje er på niveau eller lidt under hvad en MC kræver.
Håber at I har mod på en ny kat, for som du selv citere: Et hjem uden kat er blot et hus.
Med venlig hilsen
Een af dine ‘passive læsere’.
Irene - Sunday 20. May 2012 at 01:14
Kære Anne
Her har der også været fyldt på -MERE end rigeligt og man fristes til nogen gange at sige, at livet bare er een lang l… man bare skal tage en kæmpe stor bid af hver dag, men der da er heldigvis små lyspunkter undervejs… Ellers gik det da slet ikke.
“Ingen kender dagen, før solen går ned”.
Kh Irene