Lidt af hvert

BANG – OG SÅ I FLYVERSKJUL…

14/03/2012

05.15

Løbeskoene på og den store bløde hvide i snor og så afsted.

Ud i det allertidligste morgengry med solsortens triller som underlægningsmusik.

 

Mørk er der derude på byens gader for gadelysene sover også her i byen og måske burde man ha’ medbragt en førerhund for at være helt sikker på at komme sikkert udenom efterladte indkøbsvogne og skødesløst parkerede cykler…

 

Morgenhåret lever sit eget liv i vinden og gruset kradser under øjenlågene.

Fruen her messer for sig selv “Det er godt for dig – det er godt for dig – du har gode ben- du har gode ben – hep – hep.

Og det er jo rigtigt, det ER godt og efter nogle minutter føles det også godt.

Indeni og også i ben og ansigt.

 

Og der løb jeg så afsted i , dap dap dap dap, lige indtil jeg ikke gjorde længere.

Lige indtil BANG og et manglende hjerteslag og et hurtigt spring i flyverskjul nærmest oveni en stor buksbom…

 

Var det er fly?

Var det et lyn?

Var det Supermand?

 

Hva’ skete der for de vilde blik der lige over mit hoved??

 

Nååååårrrrhhhhh-

Gadelygterne selvfølgelig!

De stod op og ville vise mig vej i det sidste kvarter.

Tak egentlig bortset fra at jeg rev hul i bukserne, fik skuldren vredet ud af kurs fordi hunden fortsatte mens jeg hoppende ind i busken og så tabte jeg sådan set også al ære og værdighed, men det var der heldigvis ingen der så.

 

Resten af turen gik forrygende, smilet var bredt smurt og inden i var der nu ikke længere pacende hep til mig selv men bare ordene fra min yndlingsmotionssang

Moves like Jagger.

 

Ha en skøn onsdag med eller uden løb og lyn…

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply Pollyanna 14/03/2012 at 06:57

    Det er også en af mine yndlings. God morgen

  • Reply Tante T 14/03/2012 at 08:13

    Godt det bare var gadelygterne 😀
    Da jeg læste overskriften, troede jeg et øjeblik at jagtsæsonen var gået ind…

  • Reply Jeannette Mariae 14/03/2012 at 08:22

    Ha, ha, Anne… Dagen kan da ikke blive andet en dejlig med sådan en morgen salut…

  • Reply Lisbeth Morgenstjerne 14/03/2012 at 09:02

    Ha ha – er du sikker på at der ikke var nogen der så dig? 😉

  • Reply Susanne 14/03/2012 at 10:20

    uha, det kunne godt være gået galt. Godt der ikke skete mere med dig.

  • Reply irene 14/03/2012 at 10:36

    Eeeejjh, hvor jeg tror du vil være et sjovt bekendtskab 🙂 Jeg kender dig kun her fra din blog, men du skriver tit nogle morsomme ting 🙂 Og hatten a’ for at du har rygrad til at få dig bevæget ud og løbe på den tid af døgnet.

  • Reply Charlotte Thaarup 14/03/2012 at 11:51

    Uha – men dejligt, at du kommer ad sted! Jeg tager en tur senere i dag.

  • Reply Jette 14/03/2012 at 18:22

    Ej altså…du prikker jo til min dårlige samvittighed – lad vær… jeg mener bliv ved med det!
    : /

  • Reply Marie 14/03/2012 at 19:01

    Jamen Anne da, sikke et stuntnummer og så så tidligt på dage……
    Godt du klarede det i fin stil!

  • Reply Rikkeprikke 15/03/2012 at 11:59

    Fnis 🙂

  • Reply Marie 15/03/2012 at 19:23

    Jeg sender lige et n——opdagede først nu at det manglede.

  • Reply karen 17/03/2012 at 10:32

    Haha – utrolig godt fortalt – kan levende se det for meg! 🙂 Move on like Jagger! 😉

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.