Pigerne

17 ÅR I DAG…

28/03/2012

Lige i dag – på denne smukke otteogtyvende dag i marts – fylder min skønne Laura 17 år.

Lige i dag – på denne fødselsdag – mangler vi hende en smule mere her sammen med os, end vi gør de andre dage, hvilket ikke er så lidt endda.

 

Hun er lige hoppet ud af sengen i Wisconsin, jeg fik æren af at være den første, der så hendes lettere morgenkrøllede fjæs på Skype, da klokken var bare 05.20 hos hende.

Dagen ventede på hende og hun så ud som om, at hun var rigtig klar til at hoppe om bord i den…

 

Først morgenhygge med familien og så afsted til en kort skoledag, der slutter allerede til frokost i dag.

Derefter picnic sammen med gode venner i en park, arrangeret af Laura og hendes værtsmor Laurie, der gør så mange skønne og betænksomme ting for hende.

 

Sidst på eftermiddagen hård træning på skolens trackhold, hvor Laura slår sine sportsfolder. 11 km løb om dagen plus kuglestød og så lige en times fitness med vægte og maskiner. Det bliver ikke en af de runde udvekslingsmodeller, som vi får hjem om 121 dage, det bliver en slim og kraftfuld én.

 

Aftensjov bliver der ikke noget af i dag  –  heller ikke i dag  –  Laura fortæller os, at hun nærmest besvimer kl 20.30 hver dag. Ja hvorfor mon.

Men fejret det bliver hun og garanteret på en måde, som vil gøre denne fødselsdag til noget helt særligt…

 

En mindre katastrofe har dog allerede ramt festdagen, for pakken her fra os er ikke nået frem! Jeg har været i lettere panik og ledt højt og lavt efter min trackingseddel fra posthuset og den er bare VÆK.

Jeg har alle de andre, fra kalendergaver, julegaver, forårspakke og andet godt, men lige præcis den, som vi mangler lige nu, er forsvundet. Måske smidt ud på en stresset dag, måske lagt et ganske “sikkert” sted, som ingen husker lige nu.

 

Øv Øv og tre gange Øv – jeg er grædefærdig over det.

Hun skulle bare ha’ haft de gaver at vågne til denne morgen, men sådan blev det ikke.

“Det går nok, mor, lidt træls er det, men jeg klarer det!”

Snøft og Okay sagde mor’en.

 

Måske bliver der pakke til puttetid, måske i morgen, måske en anden dag. Jeg håber bare sådan, at det kommer frem det hele.

Jeg spurgte, om hun ville vide, hvad der var i pakken, det ville hun ikke, og det skal selvfølgelig ikke afsløres her, meeeeen det er lutter go’e sager, det er det altså…

 

Tillykke til dig, smukke stærke (nu på flere måder) Laura.

Nyd dagen og fang de 1000vis af kys og store varme knus og tanker, som jeg sender afsted til dig ud af min åbne verandadør, ud i det smukke vejr, ud i alt det lune og lysegrønne, over Atlantens blå og lige ned til dig på Waterford Road…

 

 

 

 

You Might Also Like

19 Kommentarer

  • Reply Ulla V. 28/03/2012 at 13:44

    Et stort og hjerteligt tillykke til dig, Laura. Jeg håber at fødselsdagen bliver vidunderlig og sjov. :))

    Og tillykke med din smukke, kloge og dygtige datter, Anne – tænk at du er så heldig at have hele 3 af slagsen.
    Og så synes jeg altså bare at det er synd for dig (og Laura) at lige denne pakke skulle rammes af postvæsen besværligheder. Jeg er sikker på, at den er ganske speciel, gennemført og fuld af overraskelser og kærlighed – også selvom den er længere undervejs.
    Kh og knus
    Ulla

  • Reply Heidi 28/03/2012 at 13:48

    Et stort tillykke til din Laura 🙂
    Kh
    Heidi

  • Reply Sidsel 28/03/2012 at 14:04

    Et stort tillykke til den stærke pige *overthere*, som klarer livet så flot. Og som lige nu mangler den dejlige pakke fra Danmark. Den skal nok dukke op:-)
    Anne, tillykke med din datter. Godt I kan Skype sammen. Så er du da lidt med på denne dag.
    Kram til dig

  • Reply Susanne 28/03/2012 at 14:43

    Tillykke med hende. Jeg håber postvæsenet viser sig fra sin allebedste side og finder pakken, så hun kan få sine gaver.

  • Reply Eva 28/03/2012 at 15:06

    Man kan jo sige en hel masse trøstende om, den jo nok skal komme frem, – og det betyder jo ikke så meget, – og alt muligt andet…. Men jeg kan nu godt forstå, at det ville have været varmt og godt at tænke på, at nu kunne hun pakke op.
    Tillykke, alligevel. Nu kommer hun jo snart hjem 🙂

  • Reply Jonna 28/03/2012 at 15:53

    Hjertelig tillykke med din dejlige pige, håber pakken finder vej til hende.

  • Reply Kirsten 28/03/2012 at 16:01

    Stort tillykke med hende.
    Vi har fået vores Midterbarn hjem fra Australien (endda 10 dage før tid for at overraske mo’ren på fødselsdagen – ja der blev tudet) og i tilgift en sød svigersøn. Australsk, that is, så vi snakker engelsk og udskyder tanken om at de tager afsted igen om nogle måneder.

  • Reply Helle 28/03/2012 at 16:03

    Tillykke med din Laura 🙂 Håber der er lysere tider på vej til dig.

  • Reply Liselotte 28/03/2012 at 16:19

    Tillykke med Laura og tillykke til Laura. Pakken skal nok nå hende og jeres omsorg og lyst til at glæde hende, er hun vist ikke det mindste i tvivl om. Hun ved jo godt, at hun er ventet med længsel og kærlighed 🙂

  • Reply Marianne 28/03/2012 at 16:48

    Stort tillykke til og med Laura. Hårdt når de ikke er der , men dejligt at hun stortrives hos en, lyder det til, sød familie.
    Hiphiphurra til Luara

  • Reply Susanne Nielsen 28/03/2012 at 18:11

    Hej Anne. Stort tillykke med din datter. Håber at hun har nydt dagen. Håber at du snart er færdig med at tænke, savner din dejlige indslag i hverdagen. Jeg savner det vindue hvor jeg lige kan kigge ind og finde inspiratione og gode ideer. Der hvor jeg kan kigge ind og sige, hvis Anne kan, kan jeg også. Jeg håber af hele mit hjerte at du kommer hel ud på den anden side, og skal også nok vente pænt hvis det er nødvendigt. Men savnet det er du.
    Hilsen Sus

  • Reply Lis 28/03/2012 at 18:59

    Tillykke med datterens 17. år.

    Jeg er sikker på at din pakke nok skal nå frem.

    Kh. Lis

  • Reply Wong Wai 29/03/2012 at 01:23

    Wong Wai:

    Tillykke Anne med Laura – Laura TILLYKKE – om 1 år fejres du heldigvis i DK (?)….
    Stor dag er det jo – 18 år………..
    ((Uhh, som det er LÆNGE SIDEN e´n har været de`r……. jeg har minderne 🙂
    Nok om det!))
    Endnu engang “Tillykke Anne/Laura” med de “kongelige 17 år” ( Kongelige er datoen) IKKE MERE; men før………
    Samstemmende med Liselotte & Sus!
    Håber du og dine sov godt 😉

  • Reply Dorthe H 29/03/2012 at 07:32

    Stort tillykke til Laura 🙂

  • Reply Pernille 29/03/2012 at 08:05

    Tillykke med hende. Sådan en fødselsdag i det (efterhånden knap så) fremmede, er garanteret en af dem, der huskes i mange år fremover 🙂

  • Reply Tora 29/03/2012 at 09:47

    Gratulerer med fugleungen som visst har fløyet ut av redet – og som klarer seg fint! Det er tanken som teller, er det ikke? Og så får hun en fest til når pakken kommer fram.

    Håper dere har like mye sol som oss, her er det nok en nydelig vårdag. Ses snart, Anne!

  • Reply Randi Krog Belseth 29/03/2012 at 10:28

    Tillykke til Laura, og Lauras mor. 🙂

  • Reply Marie 29/03/2012 at 22:19

    Et forsinket – men inderligt ment- varmt og hjerteligt tillykke til Laura med de 17år. Sikkert en fødselsdag der vil blive husket af jer alle frem i tiden, da den jo var anderledes. Knus til dig Anne herfra mig.

  • Reply Lisen 01/04/2012 at 13:37

    Kom pakken frem kan man ikke lade være med at spørge!:-)

    Og så et forsinket tillykke til datteren der oplever så meget….

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.