Hverken fugl eller fisk header image 2

SKID…

Wednesday 25. January 2012klokken 16:38 · 44 kommentarer · Husdyr, Loppefund, Skrammer og buler

Kærligheden til vores lille baggårdstiger kan ligge på et meget lille sted lige nu!

Meget meget lille siger jeg bare!!

 

Han må ha’ dårlig hørelse, for han har i alle tilfælde ikke hørt mine mange formaninger om, at her i huset går man IKKE på bordene, danser måske, men ikke noget med at gå.

Og da slet ikke, når man er så klodset, at man får hevet 2 af de elskede Grill skåle på gulvet.

 

Han har heller ikke hørt, at katte ikke spiser slik og nødder, for det var såmænd bare det, der var i skålene, ikke tun og rejer og andet kattevenligt, men forbistede hasselnødder og rosiner…

 

Skålene var på bordet mandag aften til spiseklubbens kaffestund og vi sad der og talte så varmt om de fine skåle og deres “ører”.

Næste gang kan vi så tale om, at det er slut med dem og lidt om, hvorfor Viggo endte sine dage som hjemløs og anti-forkælet elskedyr.

 

Sådan en lille skid!

Og ØV ØV og 3 x ØV  -

for hvor pokker skal jeg lige rende sådan et par skåle op igen…

44 kommentarer indtil videre ↓

  • K-V

    Kære Anne! ØV med dine skåle!
    Jeg har forgæves flere gange prøvet at downloade dine opskrifter og indkøbslistervtil den lækre labskovs, men det er ikke lykkedes mig.
    Har du hørt om andre med samme problemer?

    • Anne

      Nogen kan let downloade andre ikke, K-V, jeg ved ikke, hvad der gør forskellen men jeg arbejder på en anden løsning.
      Er dog ikke selv i stand til at ordne det, så må have andres hjælp og ind imellem lader den slags vente på sig…

  • Djohanne

    Bad Allahs…..
    “I`ll kill that cat”
    Der må jages skåle i det ganske danske land, jeg holder udkig, og sender trøstende karma hen over skårene.

    • Anne

      Bad bad Allahs, Hanne, what to do?

      Men hva’ pokker, mon ikke jeg finder nogle andre lige pludselig? Jeg kommer jo lidt rundt på den slags steder hvor sådanne skatte findes…

  • Eva

    Vi må håbe på lidt genbrugs-held….

    Og jeg kan heller ikke få labskovs-opskriften ned. Det gik så godt sidste gang:)

  • Sidsel

    Viggo, din lille røver. Kom du bare op til os…. Tigermis.
    Kunne det ikke være Nugga??
    Katte plejer ikke at være kluntet. Min hund væltede altid sukkerskålen… Så min mistanke ville jeg rette den vej…
    PS, jeg kan godt downloade. Men det er en meget rodet side. Kom til at downloade et eller andet program, eller hvad ved jeg..
    Ha en hyggelig aften.

    • Anne

      Nugga kan ikke hoppe op på køkkenbordet, Sidsel, det er alt for smalt og med overskabe over, det ville ikke gå og skålene stod allerbagerst på bordet.
      Det er Viggo, den skid…

  • Kirsten

    Jeg har helt opgivet vaser med friske blomster, fordi min ene hunkat insisterer på at drikke af vandet, og derfor tit vælter vasen – også inde ved naboen faktisk. Så er hun bestemt heller ikke i kridthuset.
    Håber du finder nogle andre skåle magen til.

  • susanne

    Uh, hvor jeg kender denne følelse når kræet har ødelagt noget man har kært…. her i huset har vi jordens største madøre af en kat, og intet, absolut inte,t der har været i nærheden af noget spiseligt kan ligge fremme uden han finder det og begynder at patte af det… og det er f….. ulækkert.

  • Mie

    Godt katte har 9 liv – det lyder til at din får brug for sine :-) Øv, øv, øv – jeg krydser fingre for at lignende herligheder krydser din vej og ikke kattens….

  • jytte vagner

    ja jeg kan heller ikke finde ud af at få de madopskrifter –men jeg nyder at du laver fælles spisning –skøn ide`så må jeg hente hjælp til det med opskrifter– hos en der er bedre– til det med en PC :-) ) Men din kat den er bare så kær —så pyt med en skål i flere stykke –tænk hvis det var omvendt —
    jytte

    • Anne

      Vi må se, om der kan findes en bedre løsning med opskrifterne, Jytte, det er irriterende at det er bøvlet for jer, det var jo ikke meningen.

      Og Viggo, ham elsker vi jo, så snart er skålene glemt…

  • Charlotte Thaarup

    Som Sidsel skriver – på samme måde kom jeg til at downloade et program sidst, fra en meget rodet side. Jeg tør ikke prøve mere.
    Øv, sådan en lille møj-mis! Men han er s.. sin egen, som du ved:-)

  • Tante T

    Slemme, slemme missekat!
    Har nu også lidt på fornemmelsen, at maine coon-kattene hører til i den klodsede ende at katte-på-listepote-skalaen…
    Jeg har en rød mis, der hvis han får lov at gå uforstyrret, kan gå slalom mellem vaser og stager UDEN at vælte noget. Men med Svend er det en helt anden historie…

  • Bettina

    Øv hvor surt – jeg har også en kat der ikke kan forstå dansk. Heldigvis er den dog holdt op med at skide i planterne, men hun ligger stadig og sover på køkkenbordet om natten – selvom hun ved jeg hader det. Når vi står op om morgenen skynder hun sig, at hoppe ned inden vi kan nå ud i køkkenet. Så hun ved det godt, løber bare inden hun får en skideballe :-)

    • Anne

      Fy føj da, lort i planterne ville dog være værre end en smadret skål!
      Og jeg kender så udemærket de der bump, der kan lyde, når man nærmer sig et køkken eller andet “forbudt”…

  • Diana

    Åhhh ja, det er hvad der sker når man får Maine Coon i hudet. Klodsede som een i pokker og møgfrække. Jeg bliver nødt til at sige “væn dig til det” for det bliver ikke bedre, selv når han bliver voksen. Til gengæld har de så meget charme, så de slipper adsted med det meste!!!!!
    Hilsen Diana, der har været ejet af en del MCO’ er ;)

  • Marie

    er det Turi-design? ligner veldig på en skål mine foreldre hadde, men de flyttet fra hus til leilighet i fjor, så de kan ha gitt den til et loppemarked. Det sakl jeg prøve å huske å spørre dem om. Eller var det en slik som denne?: http://www.ebay.com/itm/GRILL-TURI-NORWAY-FIGGJO-FF-GRAVY-BOAT-/380136687374

    • Anne

      Ja det er fra Figgjo, Marie, jeg elsker de skønne norske ting og køber dem gerne, når jeg møder dem på loppemarked.
      Du må selvfølgelig gerne spørge dine forældre, om de vil sælge deres, hvis de ikke er givet bort.

      Mine skåle var mindre end den på EBay og havde nu heller ikke kostet nær så meget :-)

  • Kagekonen

    C’ la vie… Eller historien om hvordan jeg fik min stribede muffedisse… Her hjemme går racen ind i mellem under betegnelsen Norsk Skodkat… Hun er nemlig vældig glad for tulipaner med deraf følgende vasevæltninger, skår og vand.

  • Betina Carlsen

    Aargh….de ‘dejlige’ dyr som man elsker så højt. Der skal ind-i-mellem MEGET kærlighed til for at undgå at de kommer til at ligge udstoppet foran pejsen.
    Vores dejlige lapphund(som nu er 10 år gammel) åd som hvalp 3 af mine helt nyindkøbte sko – nys hjembragt fra Italien. Der var vi sgi ikke på talefod i flere uger.
    I Hillerød ligger der en forretning der specialiserer sig i at have supplement til ældre porcelæn, glas og sølvtøj.Det hedder samlerhuset : http://samlerhuset.dk/ prøv dem.

    • Anne

      Jeg har en rigtig god bekendt, som arbejder i Hillerød, og hende skal jeg faktisk mødes med på mandag, Betina, så måske kan hun lokkes til at gå i Samlerhuset engang imellem og holde øje…

  • Marie

    Viggo. Viggo, hvor kunne du gøre det….dig der VAR SÅ ELSKET!

  • unikarina

    Man fristes næsten – men også kun næsten til at sige møjkat. Hvis I ikke er blevet gode venner inden slut februar – så tager du ham bare med herop! Og så må vi håbe at primadonnaen (altså katten) kan lide Viggo.
    Desuden må vi også håbe at det lille sted, som jeg kender evt. gemmer på nogle af de skatte, som du nu mangler.

  • Mona

    Nå, så kan du måske lære det!! – katte gider ikke slik og nødder.
    Hvis der havde været tun i, havde du stadig haft dine fine skåle:-))

  • Erika

    Uh, jeg har mistet samtlige mine vaser, fordi mine to norske skovkatte synes, at blomstervand bare er toppen. Øv!

  • Maria Jensen

    Jeg forstår godt Du er ærgerlig og skælder Viggo ud-her har vi to kattedyr.
    Den ene er ballet danser og hendes eneste ting hun ødelagde var som ny indflyttet killing så det lever vi med-den anden er en klumpe fumlegæneer Mis og han vælter alt ergo er de fine ting sat i skabene eller rykket helt ind til væggen.
    Og jeg bliver fa..sur når de smadre et eller andet…ind til de 5 minutter senere gnider sig op af mig og spinder så er vreden glemt :) håber Du finder ny skåle :)

    • Anne

      Min gnavenhed på Viggo holdt sådan ca lige så længe, som det tog at feje op, Maria, og så var han på arm igen. Jeg er vild med ham, smadrede skåle eller ej…

  • HanneC

    For hulan da, jeg holder øje med suppleringsskåle.

Læg en kommentar

Jimmy