Faktaboks, Gode sites, Ravelry, Strik, Strikkeopskrifter

SCALLO-PIE…

29/01/2012

Mens jeg ventede på, at viljen og modet til at fikse Amanda’ens rib dukkede op, måtte jeg ha’ noget let strik i hænderne.

En lille ulden halsklud til Sia blev det til, lynhurtig strikket og med en ny teknik i tillæg.

 

Mønsteret er en gratis download fra Ravelry og jeg er helt sikker på, at det ikke er den sidste Scallo-Pie, som jeg skal strikke  –

i modsætning til Amanda, som aldrig aldrig nogensiden kommer på mine pinde igen!

 

Strikningen af retrillerne og de små bølger på kanten var underholdning nok til de par timer, som det tog mig at beslutte, at der ikke var nogen vej uden om en ny rib, en lap eller udsmidning var ingen løsning, kun en stak ret- og vrangmasker på skift ville kunne gøre det for mig.

 

Og det er nu gjort.

Men først en Scallo-Pie…

 

Faktaboks

Mønster Scallo-Pie af Martina Behm

Garn 20 g Baby Merino fra Drops

Grej Addi Turbo Lace  3.5 mm

Egne krumspring Ikke ret mange  –  egentlig bare lidt flere buer på kanten af tørklædet, jeg fik det ikke til at passe med antallet i opskriften men mere med, hvad der så fint ud her.

 

Jeg vil finde garn frem til et par stykker mere, så der er lidt at skifte med alt efter dagens outfit, jeg vil strikke i uld igen, men en dag kunne der nu sagtens findes bomuld frem, så det blev et mere savlevenligt tørklæde…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Irene Aagaard 29/01/2012 at 17:16

    Hvor er det en fin og sød lille halsting:-)

    • Reply Anne 29/01/2012 at 22:49

      Den er nemlig rigtig fin, Irene, og anvendelig.
      Mon ikke også du kender et par børn, der kunne få sådan en lille ting om halsen…

  • Reply Irene 29/01/2012 at 21:26

    Hvor er den sød. Kunne godt tænke mig en i voksenstørrelse snoet et par gange rundt om halsen 🙂 Hvem der dog bare kunne følge en engelsk opskrift…….

    • Reply Anne 29/01/2012 at 22:51

      Den ville være let at blæse op til størrelse voksen, Irene.

      Og du kan godt finde ud at følge en engelsk opskrift, kig på Garnstudios hjemmeside, der er en god liste med alle udtrykkene, og denne her opskrift kunne faktisk være god at starte ud med, for der er ikke så meget at forstå og selve kanten er der en lille video til, så der kan du se hvordan du skal gøre, i stedet for at læse det.

      Prøv det – du kan godt…

    Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.