Garn, Gode sites, Strik, Strikkeopskrifter

MENS DEN GRØNNE BESLUTNING LADER VENTE PÅ SIG…

29/12/2011

Jeg glæder mig til at kaste en grøn cardigan på pindene.

Jeg glæder mig også til at kaste en grøn cardigan om skuldrene, når den er strikket.

 

Jeg skal bare lige finde ud af, hvilken én det så er jeg skal strikke?! Det er da ikke lige sådan at bestemme, for der er så mange skønne at finde på nettet og i de mange opskrifter, som jeg har her i bøger og mapper.

Den grønne skal være enkel, det skal være farven der fylder og ikke mønster, den skal være behagelig men ikke for slasket. Hellere figurstrikket end telt-agtig. Eller måske ikke?!

Måske en poncho i stedet for en cardi?! Så mange muligheder og så lidt beslutningsdygtighed.

 

Måske skulle jeg spørge publikum? Eller ringe til en ven?

Eller måske satse på en 50/50? Wisdom eller Minimalist? Eller en helt anden?

Forslag modtages gerne…

 

Mens jeg venter på at det åbenlyse åbenbares for mig, så strikker jeg i lyngfarvet angora, som Kenneth lagde i min taske, sidst vi var i Gug. Søde Kenneth, der ved hvad der er godt for strikkende damer – ja sikkert også for damer, der ikke strikker.

 

Det blødeste bløde angora i en dæmpet farve, ikke nær så skrap som på billedet her, blød så selv den mest uldforskrækkede vil kunne bære det mod sin hud.

Så det skal hun komme til, hende Amanda, der helst bare nøjes med hjemmestrikket til fødderne.

 

Jeg strikker en Dovetail Cowl, smukt struktur-strik, der dog forsvinder lidt i den mørke farve, men jeg ved at det er der og tænker også, at det vil blive at se, når den er strikket færdig og når et mere venligt dagslys falder på den.

Det bliver den store udgave, denne her, så den kan komme to gange rundt om den lille hals og ligger der puffet og lækker og bare varme og varme uden stik og kras.

 

Og ender den med ikke at blive brugt af den ene, så kender jeg helt sikkert en anden, der gerne bærer både farven og angora’en…

You Might Also Like

33 Kommentarer

  • Reply Marie-Louise 29/12/2011 at 14:43

    🙂 eller hvad med denne http://www.ravelry.com/patterns/library/miriam-cardi den minder om minimalist. Den er så fin synes jeg.

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:37

      Den er rigtig fin, Marie-Louise, den er straks kommet på ønskelisten…

    • Reply Annika dahl 02/01/2012 at 13:58

      Nøj hvor er den fed!! Men den er godt nok dyr. (JA jeg er fattig)

      • Reply Anne 02/01/2012 at 19:36

        Tænker du at mønsteret er dyrt, Annika? Altså 30 kr? Det er vel en okay pris for det stykke arbejde, der ligger i at lave en opskrift…

  • Reply Liselotte 29/12/2011 at 14:49

    Wisdom ville være fantastisk i den grønne, for det ville gøre den sjovere. Faktisk ville den blive helt og aldeles rap…

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:38

      Jeg har faktisk startet en Wisdom op i grøn i sommer, men det var ikke den helt rigtige grønne, tror jeg. Jeg vil hellere være rap i græsplænegrøn…

  • Reply Rikke 29/12/2011 at 15:42

    En enkel cardigan, som jeg gerne anbefaler, er Celery fra 100% Rain. Den er også rigtig dejlig at strikke 🙂

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:39

      Celery er også rigtig fin, Rikke, alle de muligheder altså…

  • Reply Sonnie 29/12/2011 at 16:58

    Jeg tror du vinder glæden ved at ligne en million ved at vælge “wisdom” – den er bare for skøn, hvis du spørger mig.
    – men svært det er det.

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:39

      Det var også mit første valg, Sonnie, men som du siger, svært er det…

  • Reply Conny 29/12/2011 at 17:16

    Wisdom er rigtig fin 🙂 Jeg gad godt, at nogen gad strikke denne her til mig: http://www.femina.dk/Strik-selv/Mode/2011/01/1102-strik-cardigan-med-flet.aspx

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:40

      Den er smuk, Connie, men jeg har fået snoninger nok lige foreløbig 😉

  • Reply britt 29/12/2011 at 18:14

    Jeg synes det er nogle fine modeller, du har fundet og jeg forstår så udemærket dit dilemma. Personligt er jeg meget vild med Melissa LaBarres Greenfield Cardigan. Jeg ved ikke om det er fordi den er grøn, jeg lige kommer i tanker om den (http://www.ravelry.com/designers/melissa-labarre)

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:40

      Også en flot model, Britt, det bliver da ikke lettere at vælge med alle de gode inputs…

  • Reply Solveig 29/12/2011 at 20:06

    Her var det mange flotte jakker! Eg kunne strikke kvar og ein…..;o)

    Eg har ein favoritt, som eg skal starte på om litt……. og det er denne: http://twistcollective.com/collection/index.php/component/content/article/86-winter-2010-patterns/787-roheline-by-suvi-simola

    Solklem

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:41

      Vi må sige vores job op, Solveig og så bare strikke og strikke.
      Twistcollective har smukke smukke ting i deres samling…

  • Reply henriette 29/12/2011 at 20:22

    Det er så underligt, for hver gang jeg er i fuld sving med et projekt eller fire.. aehmm, så har jeg masser af ideer der står på spring til hvad jeg vil lave når jeg biver færdig. Når jeg så ER færdig, bliver min hjerne helt tom, og jeg kan slet ikke beslutte mig for noget som helst. Meget upraktisk, MEN jeg har en cardigan jeg bliver ved med at cirkle omkring, den er fundet på Pinterest, og desværre har jeg ikke fundet opskriften til den endnu, men smuk og enkel det er den:
    http://media-cdn.pinterest.com/upload/102597697730688100_YSMjjQ3C_c.jpg

    Måske det var en ide til videreudvikling.

    Kh Henriette

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:42

      Jeg har vist ikke oplevet, at ha en hel tom strikkehjerne, Henriette, der er altid mange projekter i gang, men jeg kan mærke at det er vigtigt for mig, at jeg får valgt den rette grønne.

      Den cardigan, som du er lun på på PInterest, den skulle nok kunne lade sig strikke efter en god basisopskrift. Mon ikke du kan det…

  • Reply Jette 29/12/2011 at 21:14

    Hey…af alle de forslag som er kommet stemmer jeg for Wisdom – den er virkelig fin og smuk og enkel og lige med de finesser som der skal til…
    : )

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:43

      Wisdom er jo også mit eget første valg, Jette, jeg kom bare så frygteligt i tvivl, for der er så mange lækre cardigans at strikke…

  • Reply Tine 29/12/2011 at 21:56

    Jeg har selv lige strikket “Cape Clementine” (i grøn) fra Rasmilla. Den er fantastisk at have på, men det kommer jo meget an på, hvad den skal bruges til. Men efter din “fornøjelse” med Amanda, har du måske fået nok af snoninger??? 😉
    http://www.rasmilla.dk/product.asp?product=1021

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:44

      Jep, Tine, her er strikket snoninger nok lige for en stund. En lang stund, tror jeg…

  • Reply Sidsel 30/12/2011 at 02:20

    Wisdom da super, enkel og lækker. Er ellers lun på:
    Laura Cardigan by Che, grafisk smuk, men jo en løs model.
    Moonstruk by A. Karen Alfke, asymmetrisk lukning er flot..
    Harvest Moon by Heidi Kirrmaier, meget enkel også..
    Fundet på Ravelry

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:45

      Harvest Moon havde jeg også kigget på, Sidsel, i det hele taget er der rigtigt mange lækre modeller i Kirrmaier’s samling…

  • Reply Susanne 30/12/2011 at 02:27

    Jeg stemmer også for Wisdom, som er helt perfekt. Dejlig farve iøvrigt. Glæder mig til at se nærmere.

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:45

      Jeg kan efterhånden ikke andet end at gå i gang med Wisdom, Susanne…

  • Reply Jytte 30/12/2011 at 12:10

    -Eller en simpel men rap rillestrikket cardigan. Findes i Strikkemagasinet 10/okt. 11
    Model nr. 312 strikket op i karrygul .

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:46

      Jeg må finde et Strikkemagasin at lure i, Jytte, jeg holder det ikke selv men bliver da nysgerrig…

  • Reply Anette 30/12/2011 at 15:18

    Wisdom er smuk og et godt bud
    Amaya fra Rasmilla er også et bud http://www.rasmilla.dk/product.asp?product=243

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:46

      Amaya er også smuk, Anette…

  • Reply Birgitte 31/12/2011 at 01:54

    Jeg stemmer for Wisdom – den er også på min liste (engang…) 🙂

    • Reply Anne 31/12/2011 at 08:46

      Jeg må vist hellere finde den opskrift frem, Birgitte, et nyt klogt strikketøj på årets sidste dag…

  • Reply ellen 02/01/2012 at 19:32

    Wisdom 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.