Lidt af hvert

DET VIRKEDE…

12/10/2011

7-9-13 har skønne Ulla broderet på en pude, som hun har foræret mig for en tid siden.

Forleden stak der pludselig en ret spids knappenål ud af det fine ternede stof og jeg opdagede den, da jeg rystede puderne i sofaen efter at en lille kat havde sprunget badut i dem.

 

7-9-13 at den ikke sad i min hoftedelle på en doven dag.

7-9-13 at Nugga ikke er blevet pinnet til puden som en anden sommerfugl, når hun har været på hemmelig mission i sofaen.

7-9-13  –  det virkede sørme, Ulla…

 

Jeg er meget meget glad for de smukke puder, jeg fik faktisk to, både den lilla og så den skønne gule og de smykker min blege sofa på herlig vis.

Ulla er så sirlig, når hun broderer og jeg følte mig meget heldig og værdsat, da puderne en dag i sommer stod i min cykelkurv.

 

For tiden har de selskab af en rap scooter og en gammel Schjerning-pude, det ser godt ud og jeg tænker varmt på Ulla hver dag, når jeg ryster og glatter puderne og stiller dem i en dejlig række i den lange sofa.

 

P.S.

Skal du ha’ nålen tilbage, Ulla, når jeg engang får den opereret ud…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Ulla V. 12/10/2011 at 10:54

    NEJ, for filan! Det var dog utroligt. Jeg er ellers altid så omhyggelig – troede jeg – med at få alle nåle ud af sy- og strikketøj. Nu bliver jeg da helt hysterisk med at søge efter fortabte nåle i endte projekter!

    Jeg håber at det er typen med et lillebitte nåle hoved, for de er ingen sag at lirke ud. Og skulle det være med et farverigt knappenåls hoved, så kan du garanteret få den ud i mellem trådene i stoffet, og derefter skubbe trådene på plads.

    Så undskyld, kære Anne – det sidste jeg ville med puderne var at stikke dig. 🙂

    Og P.S. Gem du bare synderen i din nålepude…

  • Reply Trine 12/10/2011 at 11:43

    Hej Anne!
    Se at du og Amanda er flyttet, jeres lejlighed ser rigtig hyggelig ud. Jeg kigger stadig forbi din blog en gang imellem og som altid bliver jeg utrolig inspireret!!!
    Den anden dag så jeg billederne af jeres nye roomate, rigtig kær – og en tro kopi af vores gamle kat Tigerlille;-)
    Kh Trine

  • Reply Moster Munter 12/10/2011 at 12:32

    For filan hvor er de fine! Og inspirerende. Fik straks lyst til at lave nogle i samme stil.

  • Reply Fríða 12/10/2011 at 16:55

    flotte puder, sikke nogle dejlige gaver at få. og så sendes varme önsker om fredfyldte dage til jer dernede.
    knus, Frida
    Island

  • Reply Kirsten 12/10/2011 at 20:34

    Ja, sikke en stikkejaw’ert (staves det mon sådan). Det var godt at Vackre Viggo ikke blev spiddet. Eller Nugga, for den sags skyld :-))

  • Reply mette b 13/10/2011 at 07:53

    Sikke en prikken pude!

  • Reply Carol Newman 13/10/2011 at 08:21

    Hej Anne!
    Se at du og Amanda er flyttet, jeres lejlighed ser rigtig hyggelig ud. Jeg kigger stadig forbi din blog en gang imellem og som altid bliver jeg utrolig inspireret!!!
    Den anden dag så jeg billederne af jeres nye roomate, rigtig kær – og en tro kopi af vores gamle kat Tigerlille;-)
    Kh Trine

    +1

  • Reply Djohanne 15/10/2011 at 12:44

    Når min mor syede tøj til mig da jeg var barn, frygtede jeg de der knappenåle der skulle hales op og ned af kroppen under prøvning.
    Min mor bildte mig ind at hvis man stak sig under prøvning blev det ekstra fint;)
    En “løgn” jeg troligt giver videre til kursister;))

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.