Bagværk

MUNDRETTE MUFFINS…

07/08/2011

Der er gang i bageriet denne søndag morgen.

Jeg har lovet at levere en gang kagebord til en god bekendt, der skal ha’ sine søskende til sommersøndagsseance med spisning og kaffe.

 

Så bagerærmerne er smøget op og ud af oven hives muffins, brownies, tunesiske kaffebrød, lagkagebunde og en enkelt lille polentasmåkage eller hundrede…

 

Ønsket er mange forskellige slags kager og for at der skal være mulighed for at smage så meget som muligt, så er jeg gået ned i størrelse petit. De kager, der kan skæres, vil blive det i små hapsere og de, der er i portioner fra starten, bliver tilberedt i meget mindre forme end sædvanligt.

 

Som de citrus/lakrids krydrede blåbærmuffins her, de er bagt en de mindste papirforme, jeg har fundet, altså ud over dem man kan få til konfekt, og jeg har eksperimenteret lidt med at få hold på formerne, kagernes altså, mine egen lever deres eget liv.

Jeg kunne ha’ købt mig en silikoneform, der passede til papirsformene, men jeg har i forvejen alle skuffer og skabe fyldt med grej, og tænkte, at der måtte være andre måder.

 

Og det er der –

for det fungerer så ganske udemærket at ploppe den lille form ned i en af de store med faste kanter, som man kan købe i bl.a. Føtex, den store form kan bruges igen og igen til at holde om de små, og man får de fineste små kager med meget pæne kanter.

 

Det var husmoderens søndagstips til at nedbringe grej-indkøb.

Nu iler hun videre ude i bageriet, hvor der står et par hindbærlagkager og venter på makroner.

De skal ikke venter ret meget længere…

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Reply Liselotte 07/08/2011 at 08:46

    Gid man skulle til det kaffebord 🙂

    Rigtig god formiddag til dig og alle dine kager 😉

    • Reply Anne 08/08/2011 at 19:54

      Det var et dejligt kaffebord med masser af sødt og sødere gæster 🙂

  • Reply yt 07/08/2011 at 09:18

    Uhmm, det lydder lækkert.

    Yt

    • Reply Anne 08/08/2011 at 19:54

      Det var det faktisk også, Yt, og vi har rester…

  • Reply Kirsten 07/08/2011 at 09:48

    Jeg laver også sommetider vores yndlingskanelkage som mini muffins. De passer lige i madpakken, når man ikke skal have “kage” men bare lidt slik.

    • Reply Anne 08/08/2011 at 19:54

      Småt er godt, Kirsten 🙂

  • Reply Trine F 07/08/2011 at 10:18

    ha ha ha og jeg som troede du havde placeret den lille kage i den store form for at vise os størrelsen. Ak ja så var det et praktiske gris råd, hvor dejligt tak Anne !!

    • Reply Anne 08/08/2011 at 19:55

      Ja det var faktisk bare et råd, Trine, men det giver selvfølgelig også et indtryk af størrelsen på kagerne…

  • Reply Esther 07/08/2011 at 10:23

    Jeg har også for nylig investeret i minipapirsforme – netop for at ploppe dem ned i min faste metalform.
    På den måde bliver kagerne fine og der bliver lidt mindre rengøring 😀

    Har dog ikke fået afprøvet min teori endnu, men det kommer vel 🙂

    • Reply Anne 08/08/2011 at 19:56

      Jeg bager aldrig uden papirforme i den store form, hverken i den i metal eller den i silikone, jeg synes det er så meget lettere med papir inden i.
      Men i går var det jo papir i papir og den teori holdt også i praksis…

  • Reply Lone H 07/08/2011 at 10:53

    Hvor er du kvik 🙂 Og hvad var lige adressen på kaffebordet ….
    Sød søndag til dig

    • Reply Anne 08/08/2011 at 20:30

      Det er for sent med en adresse nu, Lone 😉

  • Reply mette b 07/08/2011 at 11:13

    Fint husmodertip! Jeg får gæster tirsdag aften til kaffe og kage, så mon ikke det skal prøves der?

    Klem og god søndag

    • Reply Anne 08/08/2011 at 20:31

      Måske er det lige præcis der, at du skal servere små kager, Mette…

  • Reply Heidi 07/08/2011 at 11:31

    Nøøøjj, jeg gad godt med til det kaffebord!
    God søndag til dig og dine.

    Heidi

    • Reply Anne 08/08/2011 at 20:31

      Det var et vældigt hyggeligt kaffebord, Heidi, nå ja og velsmagende også…

  • Reply HanneC 07/08/2011 at 11:39

    Jamen sødde, du er jo i gang med at opdatere Det sønderjyske Kaffebord 😉

    • Reply Anne 08/08/2011 at 20:32

      Fuldstændigt, Hanne, det blev lige hevet ind i år 2011…

  • Reply Dorthe 07/08/2011 at 17:05

    Jeg ville også med 😉 Uhm, det lyder godt.

    • Reply Anne 08/08/2011 at 20:33

      Der var ikke plads til flere, Dorthe, alt optaget og alt udsolgt…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.