Garn, Oplevelser, Udflugter

HØNSESTRIK…

02/08/2011

Der er hippiehønsestrik med indbygget smil i det gamle hæfte.

Og så er der hønsestrik med indbygget hjerterum og varme i Ediths butik oppe i omegnen af Års.

 

Hæftet er et gammelt bekendtskab og Edith et splinternyt, men hvor er jeg glad for, at jeg sammen med Sophie fandt vejen til hendes skønne sted på den gamle skole i den store smukke have…

 

Vejen fandt vi, da vi ledte efter noget andet, sådan går det jo engang imellem, man vil det ene og ender med det andet og ind imellem så er det rigtigt godt. Det var det den dag.

 

Edith har garnbutik og kreativt værksted i en gammel skolestue med masser af atmosfære og hun er med sit søde og imødekommende væsen også selv med til at tilføre stedet noget helt særligt, og havde det ikke været fordi, at min ældste og jeg havde efterladt de to “små” tilbage i et feriehus, så er jeg sikker på, at snakken hos Edith havde kunnet fortsætte meget længere end den fik lov til.

 

I butikken er der garn fra Drops og B.C.

Der er shetlandsuld på spoler, smukke garner fra Duo og meget mere.

Der er bøger i stakkevis og mapper med fint fra Hjelholt og Lille Strik.

Der er pinde, knapper, dimser og dutter og andet fint…

 

Jeg manglede jo egentlig ikke noget, overhovedet, men jeg gik alligevel derfra med et par nøgler Semilla i den skønneste gulgrønne farve.

Smukt og blødt er garnet og meget meget lækkert at strikke med. Og farven – den vil være flot til både solbrun hud og hvide sommergevandter og så til vinterens lidt mere mørke farver.

 

I første omgang bliver det til et lille Tara af garnet og hvis det ellers kan strikkes og bruges igen og igen uden at få alt for mange uldne knopper, så er der vist mere end bare almindelig basis for cardigan-strik af Semilla’en.

 

Hønsestrik og Edith inviterer til strik under bøgen d.27. august.

Jeg har set bøgen i haven –

der er plads til mange under det enorme træ.

Måske ses vi…

 

 

 

 

 

 

 

 

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply Marianne 02/08/2011 at 21:10

    Sikke en dejlig oplevelse. Skønt når man finder guld helt uden at ville 🙂
    Smuk smuk farve garn.

  • Reply Ann 02/08/2011 at 22:04

    Hoensestrik! Hoensestrik fra 70erne, ja, det er jeg ved at strikke nu, et babytaeppe i glade bomuldsfarver til et nyt lille barnebarn, forventet ankomst sidst i November.

    Butikken Hoensestrik, ja, den ville jeg gerne besoege, dejligt for dig, at du fandt den.

    Mange strikkehilsner fra Vancouver
    Ann

  • Reply Wong Wai 02/08/2011 at 22:38

    “Tara” bliver strikket for X antal gange HER : datter og “svigerdatter” ville også have 1!!!!
    Håber stadig DU og dine sover super dupper godt 🙂

  • Reply Eva 03/08/2011 at 06:51

    Hønsestrik har en helt speciel plads i mit hjerte, så jeg burde da køre forbi den butik. Det lyder så hyggeligt. Nogen gange er man heldig at “køre forkert” det helt rigtige sted.

  • Reply Ulla 03/08/2011 at 07:39

    Det er godt at når man kommer på afveje, at finde et sted man ikke viste…
    Hvor er den en skøøøn farve. mums.

  • Reply mette b 03/08/2011 at 07:41

    Det er så dejligt at finde skønne steder uden at vide at man ledte. Garnet ser dejligt ud, Hønsestrik ligeså. Jeg synes hønsestrikmønstrene fra 1970’erne er så herlige.
    God dag

  • Reply Sidsel 03/08/2011 at 09:13

    Hønsestrik er sjovt. Min store søn går gladeligt rundt i min gamle i turkis, grøn, pink og lilla:-) haha.. Bogen kender jeg ikke. Den burde jeg eje. Tror på at ‘høns’ får en rivivel. Det lyder som et dejligt sted du har fundet. Strik under bøg gad jeg gerne….. Har nok bare ikke fri. Smuk farve garn, løvrigt

  • Reply Karina 03/08/2011 at 11:56

    Sjovt! Jeg har begge hønsestrikbøgerne, og strikker ofte hønsestrik. Både med mønstre fra bogen, men også mønstre jeg selv opfinder.
    Teksterne i de bøger er morsomme og meget hippie-agtige, og det er umuligt ikke at trække på smilebåndende undervejs i læsningen.
    Lige nu ligger endnu en vest og tørrer, den bliver vist frem senere i dag 😉
    Jeg er spændt på om du også viser hønsestrik frem snart…

    KH

  • Reply Ann 03/08/2011 at 13:43

    De er så sjove, de gamle Hønsestrik-hæfter. Jeg har nr 1, 2 og 3. Det var sjovt at deltage i den tid. Hold da op, hvor vi tog os selv alvorligt!
    Smuk sennepsgul farve på det garn.
    Det kunne være hyggeligt at mødes i Års den 27., men jeg skal på kursus hos Marianne Isager i Tversted i den week-end…………..med yoga, strik og vandreture ved Vesterhavet :-))

  • Reply Dorit 03/08/2011 at 14:06

    Åh, hønsestrik – husker det som det var i går. Det er sjovt at strikke.

  • Reply Lone H 03/08/2011 at 22:06

    Ja det er altså sjovt med hønsestrik, jeg har selv haft fat i bogen for nylig.
    …og bænken under bøgen… vi kan godt være fler’… ja ja.. gnags har ikke levet forgæves 🙂
    men hvor er der langt at tage herfra hovedstaden og omegn…

  • Reply Lone H 04/08/2011 at 09:58

    Nu har jeg været på hjemmesiden hos hønsestrk og det ser ud til at Edith’s butik og have ville være et besøg værd 🙂

  • Reply Mette 04/08/2011 at 10:44

    Jeg gad da godt kigge forbi hos Edith, hvis det ikke var så langt væk. Semilla garnet har jeg strikket sjal i, det er skønt at strikke med det garn. Garn farven sidder lige i øjet!

  • Leave a Reply to Ann Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.