Familie, Lidt af hvert, Skrammer og buler

FORANDRING…

30/08/2011

Amanda og jeg er på vej mod nyt.

Nye rammer om vores liv –

et lille sted, hvor vi kan falde ned og finde den ro, der må til for at vi kan komme os.

 

Et godt sted med luft og lys og blommetræ.

En midlertidig station på den rejse, som vi alle er på…

 

Det er ingen fornøjelse at pakke ned, forventningens glæde kan ligge på spidsen af en lillefingernegl, det er barskt og råt og der er langt mellem smilene.

 

Jeg har fat i hver en ting, alt er vores indtil jeg stiller det igen, når jeg gør det, så er det enten mit eller dit.

Ting, der har haft en særlig plads i vores hjem og i vores hjerter, skal nu fordeles på 2 adresser, det er ikke enkelt eller ligetil, for selv om ting bare er ting, så er nogle ting ganske specielle.

 

Men det er en proces, som jeg nødigt ville være foruden, jeg får møbleret om, får sagt farvel og der er nødvendigt for at kunne sige velkommen til alt det nye med rengjort hjerte.

Heling blandet med sorg på en underlig måde, men med åbne øjne og uden fortrængning…

 

Jeg går her alene, kommer mit i kasser og sætter det andet pænt på plads, på gamle pladser og nye pladser så huset stadig ligner et hjem.

Bare et andet et af slagsen.

 

Jeg har et andet sted nu, et sted for bare mig og mine skønne 3.

Og heldigvis så ved jeg, at hjemme er hvor hjertet er

 

 

 

 

You Might Also Like

50 Kommentarer

  • Reply Losarinas mor 30/08/2011 at 15:47

    Det er ikke nemt at blive skilt…
    Jeg ved det- har selv prøvet.
    Og jeg var endda den der ville skilles.

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:11

      Lige meget hvem, der beslutter hvad, så er det nok hårdt at opløse sin familie og sit hjem, Miri, det tror jeg i alle tilfælde…

  • Reply yt 30/08/2011 at 16:46

    Kære Anne !

    Hvor må det være svært at dele de ting man har fået og ønsket sig i fællesskab.
    Som du selv siger er det en del af processen. Det kan jeg jo sagtens sige, mig som ikke har prøvet det. Håber i finder krafter i jeres nye hjem, så i kan starte på en frisk.

    Knus og tanker yt.

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:12

      Det friske er startet, Yt, og det er fint og godt, selv om det også er hårdt. Jeg er ikke bange for hårdt, det er en del af livet, og tager jeg ikke livtag med det nu, så dukker det op senere…

  • Reply Anne 30/08/2011 at 16:47

    Kære Anne..hvor må det dog være en hård tid I er igennem..gode tanker herfra. Kærlige hilsner Anne

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:18

      Tak for tanker, Anne, vi strider os igennem det, nogle dage med oprejst panden andre med bare næsen lige over vandskorpen…

  • Reply jeanette hegaard 30/08/2011 at 17:03

    Åhr Anne – det er sejt. Håber det hjælper jer fremad at sætte dine ting på dine hylder. Håber delingen forløber smertefrit til glæde for jer alle.
    Kh Jeanette

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:20

      Hvis jeg siger, at delingen har lignet noget fra en bog om borgerkrige, Jeanette, så siger jeg ikke for meget. Smertefrit er åbenbart slettet fra denne families ordbog.
      Men jeg er sluppet uden dødelige krigsskader, skal vist bare et par måneder på infirmeri…

  • Reply Ulla 30/08/2011 at 17:03

    Jeg kaster lige en masse kærlige tanker i din retning…

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:20

      Bang – de er landet her – tak for dem, Ulla…

  • Reply Ann 30/08/2011 at 17:26

    Aah, Anne, det er en svaer tid du gaar igennem, mange store forandringer. Du er en fantastisk mor til tre skoenne piger og jeg er sikker paa at fremtiden vil bringe dig mange skoenne dage.
    Som jeg laeste forleden dag:
    ” Another world is not only possible, she is on her way. On a quiet day, I can hear her breathing”
    (Arundhati Roy)
    Mange tanker
    fra Vancouver
    Ann

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:21

      Can you also hear my breath…

      Tanker tilbage til dig, Ann…

      • Reply Ann 30/08/2011 at 18:34

        Yes, I can hear you!
        Ann

  • Reply Jonna 30/08/2011 at 17:36

    Det kan være svært men det skal jo gøres. Og lykken gror lige så gerne i en lille bolig, ønsker du og dine piger må trives og falde til ro på jeres sted.

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:22

      Der er ingen vej uden om, Jonna. Og jeg er sikker på, at der er god grobund for godt liv det nye sted…

  • Reply LoneR 30/08/2011 at 17:57

    Ååååårrrhhh Anne – hvor er det svært – knuuuuus til dig.

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:22

      Svært men ikke umuligt, Lone, jeg glæder mig dog til at kunne lukke døren efter mig på det lille nye sted…

  • Reply Dell 30/08/2011 at 18:17

    Det er en hård omgang for jer; men som du skriver så er lykken jo ikke “gods og guld”. Det er synd for pigerne at deres hjem skal deles; men vigtigst for dem er at forældrene kan enes og finde ud af tingene.
    Det har jo været dit hjem som du har været med til at bygge op. Når deling og flytning er overstået véd du lige præcis hvad der er dit – og så kan du komme videre.

    • Reply Anne 30/08/2011 at 18:24

      Ja, Dell, det er synd for børnene, men også for os voksne, selvom ægteskabet er slut så repræsenterer hjemmet stadig en tryg base for alle og ingen kan sige sig fri for at være nervøse for, hvad der mon venter derude.

      Og det vigtigste?! Det er der nogen her, der har glemt at læse om…

  • Reply Wong Wai 30/08/2011 at 18:47

    Jamen, Anne dog 🙁
    STØRSTE KNUZZER til dig og dine HERFRA 🙁
    æv…
    HELD & LYKKE på din vej, søde du 😉

  • Reply Wong Wai 30/08/2011 at 18:48

    “tåre” kan JEG IKKE FINDE UDAF at sende dig; men MENES……!

  • Reply Tante T 30/08/2011 at 18:50

    Jeg ved du kender den, for du mindede engang mig om den, hvor den ramte rent ind…

    At livet det er livet værd
    på trods af tvivl og stor besvær
    på trods af det, der smerter,
    og kærligheden er og bli’r
    Og hvad end hele verden si’r
    Så har den vore hjerter

  • Reply unikarina 30/08/2011 at 18:50

    Tanker og kram til dig Anne i din proces. Jeg tor at det bliver godt for dig at komme i nye rammer – at finde fodfæste til nyt liv et andet sted.

  • Reply Karin 30/08/2011 at 19:42

    Det må simpelthen bare være så svært at vende og dreje og sige farvel til det du troede var dit for altid. Håber I finder jer tilpas i nye rammer og ikke kommer til at savne mere end I kan holde til…Men I lader jo til at være nogle hårde piger, så I skal nok klare det 🙂

  • Reply Laila Hinrup 30/08/2011 at 20:04

    Puha, det er så hårdt at komme igennem. Heldigvis har du nogle dejlige børn, så i finder forhåbentlig melodien igen, når i kommer på plads et nyt sted

  • Reply Eva 30/08/2011 at 20:12

    Anne, jeg beundrer, at du kan og du gør og du deler og du knokler videre. Det er svært. Det ved jeg.

  • Reply Dell 30/08/2011 at 20:19

    Selvfølgelig har du ret, det er synd for jer alle.
    Jeg er bedstemor til 2 små hvis forældre lige er gået fra hinanden, og de børn er ikke så glade og frie som for et par måneder siden – de hører for meget fra den ene forældre som ikke samarbejder.
    Jeg er datter og oplevede mine forældres skilsmisse som voksen, oplever alt det besvær som følger med to voksne som ikke taler sammen.
    Mit hjerte gør ondt for jer alle.

  • Reply Sidsel 30/08/2011 at 20:39

    At dele, giver smerter. Rive fra hinanden, gør ondt. Jeg ved, at det er det ondeste onde. At give ting nye pladser, det skal du bare gøre. At flytte, er nyt. Det er hårdt, det er forandring. I det Anne, vil jeg love, at du ser en mulighed, en åbning, en vej med lys… Tænk, trods manglende fodfæste, så er der en ro. Der kommer en fred over land. Jeg lover dig det. Du slipper for endeløse diskussioner…. Du er bare dig og dine elskelige piger. Og det er GULD.

  • Reply Haust 30/08/2011 at 20:44

    Klem! ?

  • Reply Haust 30/08/2011 at 20:45

    …og så skulle det forestille eit hjarte…ikkje eit spørsmålsteikn! 🙂

  • Reply KirstenK 30/08/2011 at 21:05

    Held og lykke med dit nye sted…forstår godt hvor svært det må være, at skulle dele fælles ting…Varme tanker herfra!

  • Reply Bettina 30/08/2011 at 21:26

    Følger tavst med, tænker på dig og jer, omend jeg ikke får det nævnt, som jeg måske burde.

  • Reply Lone H 30/08/2011 at 22:01

    Jeg føler med dig.
    De bedste ønsker og varme tanker for din proces.

  • Reply Tina Poulsen 30/08/2011 at 23:03

    PUha, har desværre været der selv… men det er jo ingen trøst for jer. Jeg håber i kommer igennem og stadig kan se lyst på en fremtid, der helt sikkert bliver anderledes end i lige drømte om. Men heldigvis sikkert spændende, god og vidunderlig…. når i lige har slugt det hele.
    Og ja det er godt nok bare ting, men de ting har en historie. Jeg husker det som svært ad pommern til at dele. Og til sidst reagerede jeg med et: Tag hvad du vil ha…. FOr jeg var bare så træt ind til benene at jeg ikke orkede at tage stilling til mere bodeling. Håber i finder bedre ud af det 🙂 Klem til jer!

  • Reply Louise 30/08/2011 at 23:06

    Jeg tænker, det vigtigste er, at I alle føler jer tilpasse med livet, trods alt. Det er vel derfor, I har brudt.?.
    Og så er I her allesammen stadig, bare på en anden måde. Kram

  • Reply Dortheivalo 31/08/2011 at 01:56

    Øv, men er sikker på, at du får stablet et dejligt og rummeligt hjem op til dig og dine igen. Pas godt på dig selv

  • Reply Ann 31/08/2011 at 07:55

    Åhh, det er så sindsoprivende at rive sig selv over.
    Jeg ved det, jeg har været der selv.
    Jeg ved også, at der er eller snart kommer en snert af lettelse over at kunne være sig selv og gøre, som man vil. Det starter med sofaen. Den skal stå lige der, hvor det passer DIG.
    Siden kommer skabet. DU bestemmer nu, hvor skabet skal stå.
    Jeg ved, at du er eminent til at glæde dig over den lille snert midt i alt det rædselsfulde.
    Jeg tænker på dig og føler med dig, Anne.

  • Reply Bodil 31/08/2011 at 08:18

    Åh Anne, jeg føler virkelig med dig, her på bloggen har du mange gange givet udtryk for hvor meget du holder af dit hjem, dine ting og din skønne have.. Men jeg ved at du kan skabe et nyt skønt hjem for dig selv og dine døtre.

  • Reply karen 31/08/2011 at 08:36

    En stor virtuell klem fra meg til deg, ((((((((Anne!))))))))

  • Reply ThinkingSpace 31/08/2011 at 10:15

    Jeg har ingen kloge ord. Ved kun alt for godt, hvor ubarmhjertig hård den proces er.

    Jeg sender dig masser af varme tanker, selvom jeg så gerne ville kunne gøre mere, løfte bare en lille flig af den byrde, som du selv bliver nødt til at bære lige nu. Kram herfra

  • Reply Dorthe 31/08/2011 at 11:02

    Åh, hvor må det være hårdt. Stort knus og de bedste ønsker om en snarlig bedre tid. Kram fra Dorthe

  • Reply Helle Odgaard Christiansen 31/08/2011 at 13:55

    Varme tanker til dig i denne forandringens tid, “forandring på vej” er et svensk haveprogram hvor den sødeste pige forandre gamle slidte haver til skønne oaser, forandring og ikke forringelse, forandrig er positivt og godt, og det bliver det også for dig og pigerne når i kommer igennem jeres forandringproces. 🙂

  • Reply Birgitte, Amagerbro 31/08/2011 at 14:30

    Vi delte i sidste uge. Det var ikke blodigt eller borgerkrig, men bestemt heller ikke sjovt. Det er jo både ubehageligt at ødelægge det hjem vi har bygget på i mange år – og svært at lade noget tilbage, som jeg gerne ville have med videre. Nu står den så nyindkøb af alt det jeg ikke fik og som man jo skal bruge – og på udpakning af flyttekasser og samling af møbler. Det er heldigvis noget sjovere at bygge op end at bryde ned, så det kan du da se frem til. Med dine evner skal du og pigerne nok få et smukt og hyggeligt hjem med nye ting og ting der bærer jeres historie.

  • Reply Ida 31/08/2011 at 16:18

    Kære Anne. Der er nogle vandringer, som er barske og rå, men som kun kan gås af én selv. Jeg ønsker dig en helende vandring. Med dine piger som medvandrere på nogle af stierne.
    Kærlig hilsen Ida

  • Reply et cetera 31/08/2011 at 17:12

    Lavmælt og lakonisk smukt, som grundstemningen nødvendigvis må være lige nu … og alligevel med glimt af ukuelighed – det er stærkt, Anne og en forsikring om, at du og pigerne kommer ud i lyset igen. Du tillader simpelthen ikke andet …

  • Reply Irene 31/08/2011 at 19:32

    Nogle ting her i livet gør så ondt, at man ikke kan andet end bare “at følge med”…… Pøj pøj med det hele.

  • Reply Anette Andersen 31/08/2011 at 21:05

    Midt i alt det smertefulde, magter du at skrive poetisk. Selv det grimme formår du at gøre smukt. Det er hudløst ærligt, smertefuldt men smukt på en stille underlig måde.
    Kærlige tanker til dig og dine.

  • Reply Beate 01/09/2011 at 07:26

    Man henter frem uanede kræfter i livskriser. Om lidt bliver det lidt lettere at trække vejret, at grine og enda have det sjovt. Så pyt med at autopiloten er slået på hvad job og daglige rutiner angår. Om lidt sidde du igen og er pilot og tager dit liv op mod nye blå højder. Mine bedste ønsker om en rolig rejse mod det nye.
    Beate

  • Reply Karen Marie 01/09/2011 at 09:17

    En kæmpe bunke kærlige tanker, lange kram og healende ord, som du kan lægge i en af de tomme kasser, så har du lidt på lager når du trænger aller mest :0) Og som du så rigtigt skriver, så er himlen blå, men det er ikke altid til at se det. Kan godt huske fra mine (ja 2 gange….) at jeg virkelig skulle holde tungen lige i munden for at holde fast i den røde tråd – jeg var faktisk total rodet ind i den røde tråd. For som dig kunne jeg også se, formulere og forstå det hele (altså på det der overordnede plan), vidste godt at det “bare” var at få godt og grundigt fat i den røde tråd, men det der “bare” det trækker tænder.

    Masser af kram og blå himmel til dig – KH Karen Marie

    PS. Elsker altså dine ord, du tryller med dem!!

  • Reply Marianne 02/09/2011 at 19:29

    Kærlige tanker sendes i jeres retning.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.