For hjerte og sjæl, indenfor, Pynt

PYNT MED SNYD PÅ…

01/04/2011

Jeg ved godt, at det er helt uden for sæson med både ærteblomster og allium.

Jeg ved godt, at det er snyd, fup og fidus.

Jeg ved godt, at det er antiklimavenligt at købe blomster, der er fragtet halvvejs rundt om kloden.

Jeg ved det godt!

Undskyld!!

Og jeg gør det aldrig mer’!!

Men lige i dag, ja der måtte jeg bare.

Jeg måtte tage en lille bitte håndfuld af de dyblilla og meget duftene ærteblomster med hjem til weekendvaserne og da jeg først stod med dem, ja så måtte en enlig allium også med. Det måtte den bare…

Så nu står de her i huset og sender dufte og farver ud i rummene, de husker mig på, at lige om hjørnet ligger foråret og havedagene, som jeg elsker så meget.

Måske er lørdagen havedag?

Redskaberne står i alle tilfælde i kø for at komme i jorden og vejret har også lovet sig smukt.

Gummistøvlerne trænger til jord under sig og måske trænger jeg også til bare at være ude og mærke jorden mellem fingrene og luften om ørerne.

Jeg er sikker på, at lærken også underholder.

Men indtil da, indtil det bliver lørdag, der vil jeg sidde her på min yndlingsplet i verden og nyde roen, lyset, duften og synet af de blomster, som kom en postgang for tidligt ind men som gør mig mild og fuld af fortrøstning…

You Might Also Like

23 Kommentarer

  • Reply et cetera 01/04/2011 at 17:39

    De er henrivende – og du lader så mange nyde med … mon ikke du er tilgivet på det store CO2-regnskab? Hav en dejlig fredagsrest, dér på din yndlingsplet, Anne 🙂

    • Reply Anne 02/04/2011 at 16:55

      Jeg satser på tilgivelse, et cetera, nu har i andre jo også nydt…

  • Reply Sidsel 01/04/2011 at 18:20

    Hvor ser dit hjem altid så hyggeligt ud. Og afstemt. Hvor er det fine blå/lilla farve. Kan godt forstå at de måtte med hjem. Håber også på det fine vejr i morgen. Skøøøønt hvis solen kommer frem:-) god aften til dig.

    • Reply Anne 02/04/2011 at 16:56

      Vejret i dag blev lige så vidunderligt, som ønsket, Sidsel, men haven har passet solen uden mig, jeg har passet mig selv 🙂

  • Reply Marianne 01/04/2011 at 19:03

    Hvor skønt, uhmm duften og deres lette udseende.
    Lad være med at tænke på CO2 bare gør det( eller tænk og la’ være;0))
    Vi må godt, forkæle os selv :0)

    MarianneL

    • Reply Anne 02/04/2011 at 16:57

      Jeg lukkede for tænkeren, Marianne, jeg måtte have de blomster!
      Og så er der sgi også så meget andet, som jeg tænker på og tager mig af i det daglige, så pyt, denne dag blev uden hensyn til CO2’en…

      • Reply Marianne 02/04/2011 at 19:12

        En gang imellem skal vores stakkels hjerner have fri for at tænke på CO2 og alt muligt andet.
        Og så var det da ikke det værste du fik hjem helt uden hjerne ;0))

  • Reply Marie 01/04/2011 at 19:09

    Jeg forstår godt, at det er din yndlingsplet,
    der er altid smukke, duftende sager for øje og næse.
    lige det der er brug for en fredag.
    Rigtig god week end til dig og dine!

    • Reply Anne 02/04/2011 at 16:57

      Jeg finder altid ro, når jeg sætter mig her, Marie…

  • Reply Laila 01/04/2011 at 19:20

    Det er vel også en del af egenomsorgen – skønne blomster at se og dufte til. God weekend til dig.

    • Reply Anne 02/04/2011 at 16:58

      Lige præcis egenomsorg, Laila, og derfor nyder jeg blomsterne i fulde – og velduftende – drag…

  • Reply Marie-Louise 02/04/2011 at 09:21

    Jeg er vild med latyrus og hvis jeg havde en have skulle den være godt fyldt med latyrus. Wiinblad er også en favorit. Må du nyde din lørdag, måske den er mere solrig end den er her i København. Tsk tsk. Jeg skulle aldrig have stolet på de skønne ord om sol og varme. Må vente lidt endnu:-)

    • Reply Anne 02/04/2011 at 16:59

      Jeg har dem altid i haven om sommeren, Marie Louise, både i krukker og i bede, jeg elsker dem.
      Håber at solen nåede Kbh, her har den skinnet helt vidunderligt…

      • Reply Marie-Louise 02/04/2011 at 17:56

        Det lykkedes os heldigvis også at få sol her. Dejligt dejligt 🙂

  • Reply Anita 02/04/2011 at 10:34

    Engang imellem må klimaet simpelthen vige til fordel for egenomsorgen. Helt enkelt. Jeg havde dælme gjort det samme, men her i byen er vi vist ikke så heldige at kunne købe færdige ærteblomster. Gid gid gid…

    God weekend 🙂

    • Reply Anne 02/04/2011 at 16:59

      Sådan må det være, Anita, ind imellem må vi sætte os selv øverst, bare et øjebliks tid.
      Og mon ikke også du kan finde Lathyrus ved en blomsterhandler, det tror jeg, de fleste har jo de samme store leverandører…

      • Reply Anita 02/04/2011 at 21:36

        Jeg har prøvet 4 butikker i dag uden held, men så har jeg til gengæld haft held i så meget andet og så passer pengene 😉

  • Reply Tante T 02/04/2011 at 11:13

    Bare snyd, – og nyd 😀

    • Reply Anne 02/04/2011 at 17:00

      Det gør jeg så, Tante T 😉

  • Reply karen 02/04/2011 at 11:13

    Du er en fargekunstner, er du! Jeg tror nesten jeg også kunne være villig til å begå en og annen liten forbrytelse for å få fingrene i en erteblomst nå! Synes nesten jeg kan kjenne duften gjennom skjermen! 🙂

    • Reply Anne 02/04/2011 at 17:01

      Jeg gør mig gerne til forbryder for denne skønne lille blomst, Karen, gid jeg kunne sende noget af dens duft med flaskepost til Norge…

  • Reply djohanne 02/04/2011 at 11:40

    Pokkers pæn pynt

    • Reply Anne 02/04/2011 at 17:01

      Nemmerlig, Hanne…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.