Familieliv, Pigerne, Udflugter

HVEM MON HUN VÆLGER…

29/03/2011

Fødselsdagsgaven til Laura fra vi to voksne herhjemme var 2 billetter til Kjeld og Dirch – en kærlighedshistorie.

Det var et meget stort ønske, nærmest øverst på listen, og vi kunne hurtigt blive enige om, at det var et af dem, som vi gerne ville opfylde.

Der er frit valg af ledsager, en af os, en søster, en ven eller veninde, vi sørger for, at de bliver sat af ved teateret og senere på aftenen bliver fragtet hjem over broerne igen.

Hvem mon hun vælger?

Kan hun mon både være døv OG blind?

Og overse os to forældre, der står med armene i vejret og råber “Ta’ mig – ta’ mig – ta’ mig!”?!

Det kan hun sikkert uden problemer.

Og pyt, vi klarer os sikkert alligevel og vil bare glæde os over, at vi får lov at glæde hende med en teatertur…

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply Sidsel 29/03/2011 at 18:26

    Det var da en super idé til en gave. Det noterer jeg mig lige… Godt fundet på:-)
    Hun napper da…..Bedste-veninden. Tra-la-la-la..

    • Reply Anne 31/03/2011 at 08:36

      Vi synes, at oplevelser som denne holder længere end selv de sejeste sneakers, Sidsel, og heldigvis er pigerne altid klar til vores påfund.
      Det kunne også godt være bedstevennen, der kommer med, men lige meget hvad, så får vi andre fornøjelsen af at smutte dem derover…

  • Reply Ulla V. 29/03/2011 at 22:42

    Jeg kan godt forstå at Laura blev glad. Sådan en fin gave at få.
    Jeg har læst at dén forestilling skulle være rigtig god, og super spillet af de to herrer Matthesen og Spang.
    Det bliver spændende at se om du bliver den heldige ledsager – jeg krydser fingre. 😉

    • Reply Anne 31/03/2011 at 08:38

      De to er Lauras allerstørste idoler, hun er hardcore fan af dansk stand up og comedy og har været afsted til flere shows.
      Dette her bliver garanteret også en vidunderlig oplevelse.

      Lige meget hvem der får lov at følges med hende…

  • Reply KirstenK 30/03/2011 at 04:21

    En herlig gave…hendes valg bliver formodentligt respekteret uanset hvem hun vælger!

    • Reply Anne 31/03/2011 at 08:42

      Det kan du roligt regne med, Kirsten, og jeg håber sådan, at hun vælger en af sine bedste venner, vi andre behøver ikke at opleve alt sammen med hende.
      Selv om vi gerne vil 😉

  • Reply mette b 30/03/2011 at 10:24

    Sikke en dejlig gave. Jeg håber hun finder en dejlig ledsager 🙂
    Jeg vil se, om jeg ikke kan finde mulighed for også at se den.
    Klem og god dag

    • Reply Anne 31/03/2011 at 08:44

      Hun omgiver sig med så mange dejlige mennesker, så det er jeg helt sikker på, Mette.
      Også god fornøjelse til dig, hvis du kommer afsted…

  • Reply Marie 30/03/2011 at 13:22

    Ja, I venter sikkert spændte,
    men endnu er der masser af tid til at afgøre det….

    • Reply Anne 31/03/2011 at 08:45

      Vi kan sagtens vente, alt godt kommer nemlig til dem, der gør, Marie 🙂
      Og om ikke andet, så fik vi fornøjelsen af hendes store varme glade smil, da hun fik billetterne og også glæden ved at høre hende fortælle bagefter…

  • Reply Jonna 30/03/2011 at 17:16

    En rigtig god ide med oplevlser i gave, og hvem hun nu vælger ja så får hun jo en dejlig aften.

    • Reply Anne 31/03/2011 at 08:45

      Det gør hun bare, Jonna, og det fortjener hun bare…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.