Skrammer og buler

POKKERS…

22/02/2011

Efter alt for lidt nattesøvn, alt for lidt mad og drikke og en ret stor uro indeni sidder jeg nu helt punkteret og øv-agtig.

De har lige ringet fra Ringkøbing, hvor jeg skulle ha’ haft en gastroskopi i dag, lægen er syg og undersøgelsen er udsat til d.22.3.

Øv altså  –

nu havde jeg lige sat mig op til det, som faktisk skræmmer mig en anelse.

Ikke undersøgelsen som sådan, det er hurtigt overstået, men mere det, der følger, snakken om hvordan der ser ud der inden i.

Jeg har en fornemmelse af, at det ikke er alt for kønt…

Jeg skal lige ryste pelsen og ha’ en portion yoghurt, før jeg finder på noget andet at bruge dagen til.

En afspadseringsdag er jo taget, så at sætte kursen mod kontoret giver ikke mening, for jeg har fritimer nok på kontoen.

Nattesøvnen har været alt for kort, så måske skulle jeg tage en formiddagslur, og bagefter strikke lidt, læse og se tv, måske bage et godt brød til pigerne, muligheder er der nok af.

Og jeg er sikker på, at jeg får dagen til at gå med nogle af de gode ting, men alligevel altså.

Pokkers…

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Reply Liselotte 22/02/2011 at 09:14

    Ikke pokkers. Fandens også! 🙁

    Jeg håber, at dagen alligevel ender med at give mening 🙂

  • Reply Anita 22/02/2011 at 09:14

    Øv ja. det kan være svært at kaste uroligheden af sig, når nu der er lagt så megen energi i at ruste sig. Jeg håber du får en tålelig tirsdag, trods den noget beklumrede start 🙂

  • Reply Jeanette hegaard 22/02/2011 at 09:28

    Øv altså Anne – det er så træls når man har sat sig op til det :(.

  • Reply Eva Bagger 22/02/2011 at 09:30

    Æv bæv, kan godt forstå din ærgrelse.
    Er sikker på du får en skøn dag ud af det alligevel, når først du har vendt tanken og accepteret, at det desværre ikke blev i dag. Vær god ved dig og din mavse i dag, Anne 😉
    Mange hilsner fra Istanbul

  • Reply Fríða 22/02/2011 at 09:42

    öv, böv! træls når man nu lige har forberedt sig på sådan noget. men, du får forhåbentlig noget godt ud af dagen.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Marina 22/02/2011 at 10:05

    ØV. Sådan noget er altid lidt akavet. Jeg er sikker på at du får skabt dig en dejlig dag. KRAM.

  • Reply lise 22/02/2011 at 10:08

    Åh hvor jeg forstår din ærgelse.
    Har selv prøvet det.Selvom man prøvet at skubbe det væk,roder det i underbevidstheden.Det er bare så træls.Nu er du jo en stærk person,der ikke sådan lige vælter,men alligevel vil jeg sige:Forkæl nu dig selv,sofa,strik,bog,tv.
    Det hjæler jo ikke at ville hjælpe hele verden,når man glemmer sig selv.
    Jeg kender dig kun her fra bloggen,som jeg holder af at læse.Jeg synes du er så kreativ,humørfuld og sej.
    Kh Lise

  • Reply Sonnie 22/02/2011 at 10:27

    Nej, hvor irriterende – du har da fuldstændig lov til at råbe øv og råbe det med “r” foran også, for det er da irriterende, når du lige havde sat dig op til det.
    Godt du har mange dejlige ting at kan kaste dig over.

    God dag alligevel.

  • Reply Pernille 22/02/2011 at 10:34

    Ja hellere få det overstået, når det nu er besluttet.
    Øv for det, og håb og en dejlig dag 🙂

  • Reply Lene 22/02/2011 at 10:47

    Nej hvor ærgeligt! Når man først har sadt næsen op efter det er det rarest at få det overstået, men selv en læge kan blive syg 😉
    Håber at du får en god dag alligevel!

  • Reply Irene 22/02/2011 at 10:51

    Ja øv, så går man altid 100 gange rundt om sig selv, og ved ikke rigtigt, hvad man nu skal, når man pludselig har en hel dag til frit valg på alle hylder.
    Måske er der en mening med ventetiden, selvom det bare er “hammer træls” for at sige det på godt jydsk.

    Nyd dagen -nu du fik en uventet fridag.

  • Reply Sidsel 22/02/2011 at 11:09

    For filan da også!!!! Det er SÅ træst. Må håbe at du så komme først for i morgen. Klem til dig

  • Reply Tante T 22/02/2011 at 11:26

    Arh altså, – det er bare ikke nemmere at skulle sætte sig op til anden gang.
    Pøj pøj og puuuust…

  • Reply Therese 22/02/2011 at 11:27

    Æv, noget lort ! Det er jo naturligvis noget af en belastning, at gå og forberede sig til den slags. Det blir jo ikke nemmere næste gang, og da vil du måske også ha i baghovedet at det igen kan blive aflyst.

    Kram og god dag til dig, trods alt, Anne.

  • Reply Ulla V. 22/02/2011 at 14:44

    Sådan en aflysning er bare træls. Man bruger så mange kræfter på at forberede sig…Jeg håber at aftalen hurtigt bliver lavet påny, så du ikke skal vente så længe.

    Anne-Sophie fik lavet den samme undersøgelse for nylig, og tiden hvor vi efterfølgende ventede på svar var ikke sjov, så jeg kan sagtens følge dig. Jeg krydser fingre for dig, Anne og håber på et godt svar når undersøgelsen er overstået.

    Hav det nu godt.

  • Reply ThinkingSpace 22/02/2011 at 15:39

    Øv, det er jeg godt nok ked af at høre. :-/

  • Reply unikarina 22/02/2011 at 18:42

    Æv Anne… Det er så svært at sætte sig op én gang til. Den lille ulmende gnaven i maven bliver bestemt ikke mindre af at skulle vente. Men jeg kan se at du har formået at få en masse lækkerier ud af din fridag…
    Og Anne – én dag så kommer jeg altså og sætter mig lige dér for enden af bordet. Det emmer bare SÅ meget af hygge. Jeg elsker dine små skiftende stilleben – og jeg kan fornemme at udsigten er god – og jeg ved at selskabet vil være godt!

  • Reply djohanne 22/02/2011 at 19:42

    Æv bæv bussemand hvor surt at blive brændt af.
    Håber du har fået pakket frustrationen ind i babyuld og kagebagning.
    Jeg vil gerne sidde ved siden af Karina;))

  • Reply Anne 23/02/2011 at 09:14

    Tak for trøst og omsorg, i er så søde er i.
    Jeg har en ny tid d.22.3., der er altså lige lovlig lang tid til, men jeg må jo væbne mig med tålmodighed og så mande mig op igen, når vi når derhen a’…

    Karina og Hanne – i ved hvor jeg er…

  • Reply NED OG OP… 23/03/2011 at 08:20

    […] kom endelig til undersøgelse i Ringkøbing, ikke alt var lige pænt indeni og jeg skal starte på noget nyt medicin og så ellers sendes […]

  • Leave a Reply to Tante T Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.