Lidt af hvert

FARVEKLATTER PÅ EN GRÅ DAG…

15/01/2011

Lørdagen viser sig ikke fra sin smukkeste side, det er vådt, gråt og trist derude, og jeg fristes ikke det mindste til at styrte ud og mosle rundt i naturen.

Jeg har bestemt, at det er fint nok at blive inde og bare gøre det, som jeg nu tænker er passende for sådan en dag.

Duften af nybagte boller blander sig med de hidsige hyazinters svimlende noter, teen trækker i kanden og signaler om bergamotte og citrus og som liflig baggrundsmusik svæver duften af nyvasket tøj til tørring på stativet.

Jeg lad det grå være gråt og giver alle duftene lov til at tegne et billede af en farverig sommerdag…

Vi tumlede alle først af sengene klokken 10.30 i dag, det sker så godt som aldrig, at Amanda og jeg snuer så længe, vi må ha’ trængt, og bortset fra lidt bollebagning og vasketøjseliminering, ja så får jeg vist ikke rigtigt sat mig selv op til aktivitet i dag.

Tænk at blive træt og sløv af at sove for længe!?

Heldigvis er der film, strikketøj og bøger i stakkevis, hyggeligt selskab og ingen aftaler ud af huset, så jeg er sikker på, at jeg kommer rigtigt dejligt igennem lørdagen, selv om det bliver i snegletempo…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply Liselotte 15/01/2011 at 15:14

    Snegletempo er godt nogen gange – og sundt, tænker jeg 🙂

    God fortsat lørdag til jer allesammen .-)

    • Reply Anne 16/01/2011 at 21:57

      Vi sneglede afsted hele dagen, Liselotte, farten nåede vist ikke op over hygge-tempo.
      Det var godt til alle…

  • Reply Therese 15/01/2011 at 16:25

    Hvis der skal snegles, er lørdag da helt sikkert den bedste dag, synes jeg 🙂 Så er der heller ingen grund til dårlig samvittighed, over at man måske “burde”, for i morgen er det søndag.

    God snegledag til dig, fra lørdagssneglen på sjælland.

    • Reply Anne 16/01/2011 at 21:59

      Den dårlige samvittighed er sendt på langfart, Therese, jeg orker den ikke for tiden.
      Søndagen har også været stille, og det har været SÅ dejligt…

  • Reply Lene 15/01/2011 at 16:44

    Det lyder som en rigtig hyggelig eftermiddag. Det gode vejr er her ved mig. På mandag skulle det vende, og så kommer det op til jer, sådan plejer det at være.
    God weekend!

    • Reply Anne 16/01/2011 at 21:59

      Jeg kan ikke se sol på vejrudsigten, Lene, så måske har den bestemt sig for at blive hængende nede ved jer…

  • Reply Eva Bagger 15/01/2011 at 18:49

    Kære Anne,

    Uhm, sikke en fantastisk farvestrålende, hyggelig og ikke mindst velduftende stemningsbeskrivelse. Lapper det hele i mig, mens jeg ligger på sofaen og gasser den. Har lige set tre afsnit af ‘Mad Men’ sammen med kæresten (genial serie!). Vi skal egentlig ud og møde venner til øl i byen i aften, men luften er gået af os begge – og vi vil vist allerhelst bare holde hyggehule herhjemme. På langs. Med te og take-away-mad og underholdning på computeren… Nu må vi se, hvad det ender med. Man ved jo aldrig. Måske vi kommer i gear lige pludselig! Måske vi skulle starte med en kop kaffe?

    Mange hilsner fra Istanbul
    /Eva

    • Reply Anne 16/01/2011 at 22:01

      Mad Men er skøn, Eva, jeg hygger mig med et afsnit i ny og næ, i har været godt underholdt og jeg forstår godt, at man kan klatte lidt sammen på sofaen, når man nu har ligget der og dasket.

      Håber, at i fik en dejlig aften, lige meget om det var hjemme med take-away eller på bar med vennerne…

  • Reply Eva 15/01/2011 at 20:35

    Ægte lørdag. Det lyder da ikke så skidt!

    • Reply Anne 16/01/2011 at 22:01

      Det var dæleme bare så dejligt, som det kunne være, Eva…

  • Reply mette b 16/01/2011 at 11:57

    Sikke en dejlig måde at lade lørdagen foregå i snegletempo beruset af duften af nybagte boller og de skønne hyacinter.
    Min søndag skal også foregå i sneglefart med bollebagning og te i spandevis. Og syning af Viborgtasken 😉
    Hvis du kommer forbi Viborg kan vi da mødes til en latte på Morville, evt med strik i hånden.
    God søndag

    • Reply Anne 16/01/2011 at 22:02

      Du har haft en dejlig søndag, Mette, det ved jeg og jeg har også nydt min her lidt syd for dig.
      Næste gang jeg kører mod Viborg, så sender jeg dig lige en mail, jeg er meget klar på latte og sniksnak på Morville…

  • Reply Moster Tulle 16/01/2011 at 12:58

    Åh ja, som man kan blive træt af at sove….jeg har det på fuldstændig samme måde Håber du er friskere i dag. Kan næsten dufte både hyacint og boller helt ud gennem skærmen 🙂

    • Reply Anne 16/01/2011 at 22:03

      Velkommen hertil, Moster Tulle 🙂

      Og jo tak, i dag har jeg været meget frisk –
      men har alligevel ikke lavet ret meget andet end at hygge.
      I morgen er det hverdag og så må tempoet op…

    Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.