Lidt af hvert

MORGENFRYD…

08/05/2010

En morgentur ved søen i Nuggas selskab.

5428 skridt på skridttælleren før kl 07.

En nyudspurgte gren i en vase på bordet.

Stearinlys og stille musik.

Grøn te og en grøn saftig pære.

Brændenældegrød med et lillebitte rørsukkerdrys.

En pind på et alt for længe urørt strikketøj.

Lørdagslykke.

Morgen i eget fredelige selskab, lige sådan som jeg kan li’ det…

Oven på ånder alt fred og idyl, pigerne sover med deres kønne små ansigter sirligt på puderne, hver med en blød og spindende kat som bamse, Nugga er fortrukket op til sin far, der sover knap så sirligt.

Jeg elsker at ta’ en runde og ae alle de sovekrøllede varme kinder, fyldes af glæde og stor stor kærlighed til alle de, der ikke synes, at det bedste er at komme op kl. morgengry en lørdag.

Lige om lidt kalder styrtebad og nystrøget tøj, jeg har vagt i venindens boligkiosk i dag, senere er der middag i samme gode selskab og An Education i biografklubben.

Meget mere er der vist ikke at ønske sig sådan en herlig lørdag.

Ha’ en vidunderlig en af slagsen ude omkring…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply mette b 08/05/2010 at 08:29

    Sikke en dejlig lørdagsmorgens stille ro. Så kan dagen kun blive en god en af slagsen.

    Klem fra
    mette

  • Reply Losarinas mor 08/05/2010 at 08:42

    En dag helt efter dit hoved 🙂

  • Reply Gitte 08/05/2010 at 10:34

    Sikken en skøn dag der venter på dig og dit gode selskab 🙂 Ha’ en fantastisk dag Anne. Var der ikke noget med netshop fra boligkiosken, eller er det ikke endnu?

  • Reply Karen 08/05/2010 at 12:42

    Hvor ser det dejligt ud! Go lørdag 🙂

  • Reply yt 08/05/2010 at 15:52

    Godt at se du har fundet sjalet frem igen 😉
    Super weekend til dig og dine !

    Yt.

  • Reply Kirstenk 09/05/2010 at 01:42

    Ser rigtig morgenhyggeligt ud…

  • Reply Mie 09/05/2010 at 10:19

    Hej Anne!

    Ville bare lige sige hvor er det et fint billede m.m. hos Urtekram. Jeg har ofte luret dine opskrifter 😉 herinde, dejligt at du deler ud af dem.

    go søndag Mie

  • Reply Dorthe 09/05/2010 at 13:02

    Glæd dig til filmen. Det er en rigtig dejlig film.

  • Reply Wong Wai 09/05/2010 at 15:06

    Håber WEEKENDEN har været supergo`!
    Må vi så lige se “strikketøjet”, Anne 😉 🙂 🙂
    God søndag til dig og dine herfra 😉

  • Reply Wong Wai 09/05/2010 at 16:16

    Ups!: “God modersdag”. 🙂 🙂 🙂

  • Reply Anne 09/05/2010 at 18:52

    Det blev en skøn dag, Mette 🙂

    Nemlig, Miri, den slags dage elsker jeg – også…

    Webshoppen venter lige om hjørnet, Gitte, jeg giver besked i samme sekund den er i luften…

    Tak Karen 🙂

    Ja ikke, Yt, jeg strikker og strikker i vildskab og glæder mig sådan til at kunne putte mig i det på de ikke så lune dage…

    Det var det også, Kirsten, og resten af dagen ligeså…

    Tak skal du ha,’ Mie.
    Jeg deler hellere end gerne, god mad er en menneskeret 🙂

    Jeg så den i aftes, Dorthe, det var en vidunderlig film…

    Du kan se lidt mere af strikketøjet på min Flickrside, WW og så også god både søn- og modersdag til dig…

  • Skriv et svar til Wong Wai Fortryd kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.