Bloggen

LIGE NU – LIGE HER…

09/03/2010

Helle...

Nu sidder jeg her igen.

Her ved bordet i alrummet – her hvor jeg finder tilbage til mig selv, når jeg har været ude i verden og slå sværdslag med livet.

Nogle dage er det let nok at komme hjem, at falde ned og falde hen, at mærke roen og tilfredsheden med det gode liv, som jeg synes, at jeg har.

Andre dage kommer der noget på tværs, noget der ligger uden for min rækkevidde, noget overvældende eller skræmmende, de dage kræver længere tid ved det store bord.

Tid til at fordøje og vende det hele på hovedet og tilbage igen.

I dag var en sid-længe-ned-dag…

Nu har jeg fået rystet pelsen, fået trukket vejret stille og roligt, verden er i vater igen her hos mig  –  sådan da.

Jeg er glad og taknemmelig for, at jeg har min base og mit bagland i orden, det gør det nemmere at drage ud og kæmpe, når man ved, at der er åndehuller og varme arme at vende hjem til.

Det skal jeg huske at fortælle dem, der sidder med ved mit bord, både ved det her i rummet med blomster og lys på og så ved det mere mentale…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply et cetera 09/03/2010 at 17:26

    Din gode plet kalder altid på gode refleksioner, synes jeg …
    – og vibeæg – den mest graciøse forårsbebuder jeg kender – er en smuk illustration 🙂

  • Reply Liselotte 09/03/2010 at 17:47

    Vi er heldige, os med “et dejligt spisebord”, som giver ro og samler verden 🙂

    Fortsat god tirsdag til dig og dine 🙂

  • Reply Sonnie 09/03/2010 at 18:29

    Vores bord er også hjertet i vores hjem. Der finder vi ro og hinanden, det kunne vi ej heller undvære for noget.
    God aften.

  • Reply charlotte 09/03/2010 at 19:17

    Vibeæg er så skønne, måske kunne jeg finde nogle til mit eget spisebord i morgen.

    Min 3 årige og jeg ser en gang i mellem en tegneserie i tv sammen inden han skal i børnehave. I dag sang de en sang med et meget dejligt omkvæd: tra la lu la laj jeg elsker dig. Det har vi så sunget til hinanden og til far rundt om vores spisebord her til aften- skønt!

  • Reply Olines 09/03/2010 at 19:33

    Det er godt, at have et sted hvor vi kan trække os tilbage og få styr på tanker og følelser, når verden har været overvældende!
    God aften til dig og dine.

  • Reply Kirstenk 10/03/2010 at 07:02

    Mit spisebord er også langt…i hvert fald i mentalt forstand! Vibeæg er vel nok en af de smukkeste blomster der findes, og vintergækker og erantis og tulipaner og og og…

  • Reply Jonna 10/03/2010 at 18:13

    Dejligt med en plet at være når man skal samle overskud, der ser altid rart ud på din plet.

  • Reply Anne 11/03/2010 at 16:52

    Det er en god plet, et cetera, og vibeæggene er ikke til at stå for, som de står der og nikker…

    Hurra for den slags borde og ja vi er heldige, Liselotte, meget…

    Der findes heldigvis mange af de borde, Sonnie…

    Skøn sang, Charlotte…

    Verden bliver ind imellem lige lovlig livlig, olines…

    Forårsblomsterne må gerne snart begynde at bore sig op igennem de sidste sneklatter i haven, Kirsten, de er alle sammen så smukke…

    Jeg elsker min plet, Jonna…

  • Leave a Reply to Olines Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.