Lidt af hvert

OG VI SI’R TAK…

20/12/2009

Julekort 2009...

Mange tak endda!

Til Post Danmark  –  fordi, at de har givet os lidt længere tid til at få skrevet den stak julekort, som vi rigtigt gerne vil nå at sende ud, inden julen takker af for i år.

Vi kunne selvfølgelig bare ha’ fået dem skrevet for længe siden, det er jo ikke fordi, at det kommer som en overraskelse, at det igen er ved den tid.

Men altså – det gjorde vi ikke, vi lavede en hulens masse andet, så tak for udsættelsen af sidste afsendingsdag…

Nu sidder vi der til gengæld, bænket ved bordet med drikkelse og juleknas, med julemærker og dem til porto, med kuverter med dårlig klister og en ordentlig bunke kort, som bare venter på, at vi sætter vores kragetæer derpå.

Torben har taget sig af opsætning og tryk, og overlader det nu til mig at forfatte og håndskrive, og uha som jeg kan mærke, at jeg gør det alt for lidt!

Ikke det med ordene, men penneføringen er ikke hvad den har været, og jeg kramper jo nærmest helt op i issen efter bare 8 kort, jeg tør slet ikke tænke på, hvor vissen armen bliver, når jeg er nået op på 30!!

Men pyt, hyggeligt er det og også en tradition, som jeg nødigt vil sløjfe, jeg nyder selv de kort, der lander her hos os og ved også, at nogle af dem, som vi plejer at sende til, går og spejder efter julepostbilen, for de synes ikke, at det er rigtigt jul, før der er landet et kort fra os.

Så jeg er under let pres.

Skriv, kvinde, skriv…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Dorte Nielsen 20/12/2009 at 21:17

    Sådan et kort fra dig, gad jeg da godt at modtage. Det design er manden da sluppet ret godt fra. De kort havde jeg intet i mod slev at skulle sende ud i verden.
    God penneføring. :O) Dorte, der er flyttet til blogger.

  • Reply astrid 20/12/2009 at 22:23

    Så godt å se at det ikke bare er meg som får skrivekrampe – jeg må alltid skrive en kladd før det første julekortet, med all denne tastaturbruken blir håndskriften alt annet enn pen på det første forsøket.

  • Reply Anne 20/12/2009 at 23:00

    Jeg er også ret tilfreds med dem, Dorte, vi er gode til at finde på sammen, manden og jeg, og så er jeg jo så heldig, at han også lige ordner tryk og skæring og den slags…

    Vi er vist mange, der skriver alt for lidt i hånden efterhånden, Astrid, men når først der lige har været et par kort igennem skriveriet, så går det nu så udemærket igen.
    Med indlagte pauser altså 🙂

  • Reply Kirstenk 21/12/2009 at 05:57

    Fine kort du har dig der…og ja det er sjovt som det går meget hurtiger på tastaturet end det gør i hånden…

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.