FOLKLORE…

 Folklore…

Folklore…

Folklore…

Regnfulde og stormende dage ved Saltum Stand gav masser af timer til udvikling af strikkeprojektet, der blev skudt i gang sidste torsdag og om en lille kant og et ærme mere, så har jeg en kulørt trøje mere.

Noro’en på det lille prøvestykke skiftede jeg hurtigt ud med shetlandsuld, 15-20 styks i glade farver, og der er strikket på må og få, kun en enkelt gang har jeg taget en stribe af, fordi den “forsvandt” op af den foregående.

Bundfarven er varm grå, noget Højlandsgarn fra Isager, som jeg har købt billigt billigt, det var vist noget med, at det var vundet af en stor cone…

Det har været et herligt lille strikkeprojekt at forsøde dagene med, bærestykket var rigtigt sjovt at strikke med alle farverne og selve bullen gik i lynets hast, rundt og rundt på Addi og retrillerne forneden, ja de har nærmest strikket sig selv.

Svigermor må bedes om assistance til syning af klippesømme, for dette stykke strik må også forvandles til en cardi, jeg duer ikke til over-hovedet-strik, jeg får hedeture og fugtigt pandehår, hvis jeg lukkes inde i for meget tøj.

Men når opklipning og kantsstrikning er klaret, så er jeg klar, kan nærmest ikke vente, for hvis den stribede er god, så er denne er hurra-god, den sidder helt perfekt omkring skuldrene, og jeg forestiller mig allerede nu, hvor flot det hele bliver, når jeg får fundet mig en blød grå kjole og et par rappe lilla støvler…

Comments

    Trackbacks

      Leave a Reply

      Your email address will not be published. Required fields are marked *

      You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>