Pigerne

24 I DAG…

06/07/2009

Fødselsdagstøsen…

Pavlova med blåbærfløde og søde jordbær…

Det triste gråvejr med byger kan bestemt ikke være forårsaget af vores smukke ældste, der lige præcis i dag har været et af de vigtigste elementer i mit liv, det må bestemt være en anden fødselar med knap så meget sødme og herlighed, som vores fødselsdagsbarn besidder.

Om lidt kommer hun trillende sammen med Noah og hans mor, og senere på dagen er der inviteret til græsk gilde her på adressen, det er hyggeligst og bedst at holde fødselsdag hos fra og mor, synes hun, hende Sophie…

Meget meget senere, bloggeriet blev afbrudt af banken på døren:

De kom, både fødselsdagsbarnet og alle de andre gæster, og her er blevet hygget, spist, snakket, åbnet gaver, drukket vin og kaffe, og så lige snakket lidt mere.

Der er blevet leget med Noah, aet kattekillinger, spist igen, sippet kaffe og hygget igennem, alt lige efter Sophie ønske og solen endte endda også med at skinne på os…

Jeg bliver altid sådan lidt smånostalgisk og tudevorn, når en af pigerne har fødselsdag, tænker tilbage på de første dage, de var i verden, på de andre fødselsdage, på de sjove og herlige oplevelser vi har haft, og bliver også altid lidt ramt af tankerne om og frygten for om min måde at være mor på nu også har været i orden.

Især med hende den store her har jeg ind imellem famlet, været grøn og usikker, nogle gange for striks og andre gange alt for blød, men mon ikke bare det er sådan, at moderskabet er.

En blanding af ubeskrivelig altoverskyggende kærlighed, lammende frygt, svulmende stolthed, kortluntede irettesættelser, blid og anerkendende guidning og så alt det andet, der fyldet ens relation til afkommet.

Jeg tror det, i alle tilfælde er det sådan, at det har været her; og ærlig talt, så er Sophie og jeg sluppet godt fra opdragelsen af hinanden, synes jeg.

Tillykke til dig, Sophy, med kys, kram og kærlighed på…

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply Marina 06/07/2009 at 22:42

    Hvor er hun smuk. Tillykke så mange gange med hende.

  • Reply malle 06/07/2009 at 23:20

    tillykke med sophie……. du kan absolut kun være stolt af alt du har gjort som moar…….det er jo menneskeligt at fejle……elller learning by doing! vi ” vokser” hele tiden og bliver klogere!

    og så tror jeg lige jeg skal ud og have fat i de sidste friske jordbær fra igår aftes!

  • Reply kagekonen 06/07/2009 at 23:38

    Tillykke med hende. Og jo, det er vist sådan det er, det moderskab – en blandet fornøjelse, men oftest stor og ubeskrivelig lykke.

  • Reply Fríða 07/07/2009 at 01:44

    til lykke til Sophie og hendes mor og den övrige familie. hvor er hun smuk din pige, og ligner dig som bare en lykkelig datter kan.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Anita 07/07/2009 at 07:41

    Rigtig hjertelig tilykke med hende 🙂

  • Reply Pernille 07/07/2009 at 07:45

    Tillykke med hende 🙂

  • Reply Sifka 07/07/2009 at 07:51

    Stort tillykke til Sophie. Det du beskriver, er nærmest identisk med de følelser jeg havde, da Bjørnen fik sin eksamen. Ingen er vel fejlfri, og vi gør det bedste, vi kan, og det gør vi godt:)

  • Reply Bodil 07/07/2009 at 08:11

    Tilykke med din skønne datter – jeg tror godt du kan være tilfreds med din mor-rolle..

  • Reply Ulla V. 07/07/2009 at 13:27

    Hjertelig tillykke med Sophie. Hvor hyggeligt at hun allermest har lyst til at fejre dagen med og hos sin familie. :))

  • Reply Anne 07/07/2009 at 16:15

    Tak skal du ha’ Marina…

    Jeg har i alle tilfælde gjort mit bedste, Malle, det meste af tiden.
    Håber at jordbærrene smagte 🙂

    Det er ikke altid lige indlysende, hvad der er rigtigt at gøre, Kagekone, men vi må gøre det så godt vi kan…

    Tak skal du ha’, søde Frida 🙂

    Og tak til Anita og også Pernille…

    Sådan føles det nok for rigtigt mange af os, Sifka, når vi slipper dem, på den ene eller den anden måde…

    Helt tilfreds bliver man nok aldrig, Bodil, der er altid lige det lille men…

    Det var nemlig rigtigt hyggeligt, Ulla, vi nød det meget…

  • Reply Trine E.O. 09/07/2009 at 17:20

    Tillykke med hende :0)

    Er det muligt at få opskriften på kagen, så vil du gøre mig meget glad – den ser sørme god ud :0)

  • Reply Anne 10/07/2009 at 14:42

    Trine – tjek dette link ud, denne opskrift er meget lig den jeg plejer at bruge:
    http://www.purhusnet.dk/ServiceFunktioner/Pavlova/pavlova.html

    Dog tilsætter jeg også lige en spsk rosenvand, det giver sådan en fin smag.
    Vores fyld var til fødselsdagen fløde vendt med blåbær, der lige havde fået et hurtigt opkog med et par spsk sukker og så masser af gode danske jordbær på toppen.

    En anden lækker udgave er flødeskum med hakket chokolade og ristet kokos og så tern af friske ananas på toppen, uhmmmm!

    Alle frugter er gode til, så bare prøv dig frem…

  • Reply Trine E.O. 11/07/2009 at 09:48

    Tusind tak – det skal bestemt prøves :0) God weekend . . .

  • Leave a Reply to Fríða Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.