Hverken fugl eller fisk header image 2

KARTOFFELTÆRTE…

Wednesday 22. April 2009klokken 21:32 · 13 kommentarer · Lidt af hvert

Kartoffeltærte…

Der bliver prøvet lidt forskelligt af i køkkenet i disse dage, for selv om menuen til konfirmationen er på plads, blåstemplet og kørt i stilling, ja så er der vel altid plads til et ekstra lille indslag.

Og det kunne meget vel tænkes, at den kartoffeltærte, som vi fik i aftes sammen med god salat og grillet kød, også kommer med på buffeten næste lørdag.

Den smagte så vidunderligt, og også de sidste minirester kolde i madpakkerne i dag var den dejligt, den blev en lige-på-stedet-favorit-ret…

Jeg sprang over hvor gærdet var rigtigt lavt og snuppede en færdiglavet udrullet tærtedej i køledisken, for vi var et par håndfulde, der skulle spise sammen og tiden skulle hellere bruge på hygge ved bordet og lidt fugleklistring, end på tærtebukkepring i køkkenregionen.

Med snyde-bunden var der vel ca. 10 minutters arbejde i denne tærte, og de var bestemt givet godt ud!

Prøv den lige, ikk’, den smager uuuuuhhhhhhhmmmmmmm…

Tærtedejen lægges i et velsmurt tærtefad og bages ved 200 grader i ti minutter, og imens den står derinde i ovnen og bruner gøres fyldet klar:

4 bagekartofler skrælles og rives groft og blandes så med

100 g. hytteost

3 store æg

75 g. revet ost, jeg brugte Gouda

1 lille håndfuld frisk timian

Salt og peber

Op i den forbagte tærtebund med fyldet, tilbage i ovnen i 25-30 minutter, og så er der rigeligt tid til både at grille lidt rovdyrsføde og sippe en kop kaffe.

Inden der er gået ret mange dage, så har jeg garanteret været i gang med at lave en kartoffeltærte mere, og mon ikke jeg så har prøvet at komme lidt bacon i, eller smurt lidt pesto ud på bunden, når den er forbagt, eller måske har jeg toppet tærten med bagte røde pebre, eller?!?!

Mulighederne er mange, men den smagte altså også bare rigtigt godt, da den bare var plain og lige ud af landevejen i går.

Og så lige for en god ordens skyld:

tærten på billedet her er rå, derfor den blege kulør, den færdigbagte og fint gyldne tærte var næsten spist, før jeg nåede at tænke på at hente et kamera, derfor kun blegfisbillede…

13 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy