Bloggen, Tosserier

SÆRHEDER – MIG??? IKKE EN ENESTE DA…

29/10/2008

INDKØBS-AUTIST…

Jeg er blevet tagget af Annette og Gitte, der gerne vil vide noget om mine særheder og underlige vaner, så her kommer lidt om de underlige sider, som jeg selvfølgelig ikke har, eller…

1. Jeg hænger vasketøj op i bestemte systemer, selvfølgelig sorteret efter farve, eller nok rettere nuance, for blåt er jo ikke bare blåt vel, og de store stykker tøj først og så ned ad snoren i mindre og mindre stykker.

2. Hvis jeg bruger plasticklemmer, så bruger jeg kun én farve pr. stykke tøj, ikke noget med rød i den ene side og blå i den anden, nej, én farve!

3. Bøgerne i vores reoler er sorteret efter farven på ryggen, og står så i samme system som vasketøjet hænges op, de store først og så videre efter størrelse. Jeg husker hvor bøgerne står ved at huske farver, Vandmetoden af Irwin er blågrøn, Åndernes Hus af Allende er hvid og Mænd der hader kvinder af Larsson er rød, i alle tilfælde i vores udgaver og når de er uden smudsomslag.

4. Jeg er en tåbelig forbruger, der rækker ud efter den pose, der ser mest “fornuftig” ud, bilder mig selv ind, at produktet nok er bedre, når det er flot pakket ind, tumpe!

5. Jeg bryder mig ikke meget om ting, der arrangeres i par, lysestager, billeder, urtepotter og nips, jeg kan bedst, når det er et ulige antal.

6. Jeg inddeler mine indkøbslister efter varernes placering i butikken, og ville nok kunne gå rundt i bestemte butikker med bind for øjnene og alligevel få de rigtige varer med hjem.

Særheder?

Det ved jeg ikke rigtigt, men helt almindeligt er det måske heller ikke!?

Jeg tillader mig at springe over at tagge videre, mange bloggere har i de seneste dage luftet deres små personlige spidsfindigheder i fuld offentlighed.

Vi er godt tossede…

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Reply Siena 29/10/2008 at 15:33

    Hehe, godt å høre at det ikke bare er jeg som skriver opp innkjøpslistene etter butikkens organisering. Jeg tror nok vennene mine ville riste litt på hodet over det, så jeg prøver å holde det skjult…

  • Reply Stine 29/10/2008 at 15:43

    Klemmesærheden har jeg, også, arvet fra min mor 😉

  • Reply Irene 29/10/2008 at 17:28

    Vaskesøster! Endelig en artsfælle, der forstår æstetikken i en tøjsnor ! Det hænger heller ikke og dasker ned i midten, vel? Der hænges godt og stramt op, nemli’, så sparer man også på strygningen! Jah!

  • Reply Ulla V. 29/10/2008 at 17:42

    Ja, vi har jo alle vores særheder…men det er vel også dét der gør os til dem vi er! (Hvis man skal camouflere det lidt)

    PS. Jeg genkender: bøger sorteret efter farve, vasketøj i farve og størrelse…og sågar den med klemmerne, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det ;0)

  • Reply Laila 29/10/2008 at 17:44

    Jeg læste punkt 1,2 og 3 og stoppede op og tænkte “Sig mig engang er hun ikke lidt autistisk” :o) Men jeg ser jo også autister allevegne.. Det er vel en arbejdsskade!

    Iøvrigt står vores bøger også i farveorden, så lidt autist er men vel altid!! :o)

  • Reply Tanni 29/10/2008 at 20:24

    Kender det … kender det, men man tænker jo ikke selv over at det lige er sådan man er. Man gør bare en ting på sin egen helt særlige finulige facon. Det er nok noget af et der gør os til dem vi er som unikke individer. Bare nyd det og bliv ved!!!!!!!!!!! Det gør jeg 😉

  • Reply britt 29/10/2008 at 21:12

    Gu’ er vi da tossede. Jeg skriver skam også indkøbssedler på den måde….mens den skrives er jeg lige på en virtuel rundtur i butikken…hvor er det nu liiige de har xxx stående?
    Det er nemlig meget smartere, når man står dernede…og så kan man også overskue ungernes konstante afledningsmanøvrer…
    😉 Britt

  • Reply En anden Anne 29/10/2008 at 21:58

    Særheder? …næh, systematik, synes jeg. Men ok, sære systemer måske nok 😉

  • Reply Anne, Mandagspigen 29/10/2008 at 22:07

    1-5-6 har vi tilfælles 😀
    denne “leg” er altså lidt sjov

  • Reply Anne (anya.dk) 29/10/2008 at 22:51

    Yes, jeg er vild med den med klemmefarverne! Jeg har også lige udfyldt min liste på min blog, og det fik min i øvrigt også ret sære kollega til at kalde mig in-your-face-mærkelig. Større kompliment kan man jo næsten ikke få. 🙂

  • Reply Annette 29/10/2008 at 23:08

    Men hyggeligt er det nu 😉
    Jeg har faktisk vænnet mig af med nr. 2 – jeg brugte altid de pæneste (træ)klemmer først, dernæst de hvide og så de blå. Det har været en udfordring at vænne mig af med dette autistiske træk… Så mangler jeg bare alle de andre 😉
    Den systematiserede indkøbsseddel laver jeg, når jeg bare har totalt meget overskud (dvs. ikke så tit) – men det er da ikke sært, bare supersmart 🙂

  • Reply Lotte 30/10/2008 at 08:54

    Tossegøj 😀

  • Reply Anne (anya.dk) 30/10/2008 at 11:23

    Nåja, angående indkøbssedler: Vores indkøbsseddel er lavet i Excel, hvor der i to kolonner på forhånd står de ting, vi oftest køber, og så et felt ud for hver, hvor man skriver, hvor meget man skal have af hver. Den tredje kolonne er til ting, man skal have en gang i mellem, og så skriver man selv på. De faste ting er sorteret efter … gemalens foretrukne rute rundt i Netto. Og det er overhovedet ikke sært, nej! 😀

  • Reply Fru Lynge 30/10/2008 at 13:54

    Ja det er jo det jeg altid har sagt, der er en autist gemt i os alle….
    jeg er ikke altid for god til åbne skabslåger heller ikke selv om det er andre steder end hjemme ved mig selv…. arbejder dog stadig på det !
    Ha det godt smukke anne
    knus fra det vilde vest

  • Reply Hanne 30/10/2008 at 14:43

    Hov, jeg kender en lille ukendt særhed ved dig……det er den med håndcremen, strikketøjet og madlavningen i bestemt rækkefølge :O)

  • Reply Johanne 30/10/2008 at 15:50

    Jeg har aldrig i mit liv set en tørresnor opdelt efter farver, jeg er dybt imponeret 🙂 Passer klemmerne også til tøjet?? Den slags har jeg slet ikke tålmodighed til….

  • Reply susanne vestergaard 30/10/2008 at 23:50

    Åh, Anne – der er vist en hel del flere der er lige så “særlig” som andre herinde…. der er FOR mange af os der er til det med det systematiske vasketøjsophæng og klemmerne, og mht. indkøbslisten så er det tidsbesparende at fotokopierer den gennemtænkte indkøbseddel een gang for alle – for så bare at strege det der ikke skal med fra den systematiske gennemgang i hhv den ene og den anden butik, i den pågældende uge! Selv om vi ikke spiser det samme hver uge så er de sædvanlige indkøb jo næsten de samme – og så kan man let fylde ind uge for uge… Mht. autistiske træk så er disse systemer som du og mange af vi andre har jo ret så gennemskuelige, tidsbesparende og praktiske – sådan er det ikke så tit med de “ægte” sutister!! Det er systemer og fuldstændig “regler” og gentagelser som ikke med god idé kan efterleves af andre end lige HAM!! Det er ofte ugennemsigtige systemer – og det er for svært at lægge dem af – sådan er det jo slet, slet ikke med dig/os – vi KAN godt beslutte os for at lade to forskellige sokker hænge sammen og med hver sin type og farve klemme i …. ikke, Anne??? Kan vi ikke?? I K K E ??? ;0)

  • Reply Tina - omme i London 31/10/2008 at 00:45

    Ahemmm… den form for toejklemmeautisme lider jeg ogsaa af – i middelsvaer grad! Joesses, hvor jeg bare elsker denne saerhedsliste-kaedebrevsting; jeg foeler mig mere og mere normal hver gang jeg ser endnu en liste.

  • Reply Anne (anya.dk) 31/10/2008 at 20:25

    Susanne, jeg kender slet ikke til tvangstanken omkring tøjklemmerne – men lur mig, om jeg ikke begrynder på det nu! Jeg har selv en lille dreng med autisme, så jeg frygter også for alle ritualerne, men han har dem ikke endnu, og vi arbejder på at holde dem væk. 🙂

  • Reply Anne 01/11/2008 at 08:15

    Hahahahaha, hver kvinde sine særheder og klemmemanier, vi er sgi for meget, men på en ret underholdende måde 🙂

  • Leave a Reply to En anden Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.