Udflugter

SÅ ER DEN “GAL” IGEN…

19/09/2008

Sensommerfugl…

Men ikke sådan babu-alarmerende, for der venter godt forude!

Den er nemlig ikke mere gal, end at mutter her bare ikke har fået pakket sit habbengut, og med kun 25 minutter til afgang, så er det da lidt presset, for der er også lige alle de der killinge-pasnings-informationer, der skal gives videre.

Det er sket lidt tit på det seneste, det der med at ferie og småudflugter kommer bag på mig på trods af omhyggelig planlægning, og at jeg pludselig opdager, at nu er det nu…

Men galt er det jo ikke, det er vidunderligt at skulle afsted til dejlige steder med dejlige mennesker, og man kommer vel egentlig langt med et par rene underhylere og noget godt strikketøj.

Vi er dem, der er smuttet, ud til Djursland, med udsigt til vandet og lovning på dejligt vejr, vi er alle i gode venners selskab, store som små, og vi ved, at det bliver dejlige dage.

God sensommer-weekend til jer derude…

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply Jonna 19/09/2008 at 16:45

    Så må du rigtig nyde det vejret bliver også godt. Der er dejligt på Djursland havde sommerhus der i 20 år så kender det rigtig godt.

  • Reply Astrid 19/09/2008 at 16:53

    Du må bare have en rigtig dejlig tur! Vi tager til Vesterhavet i morgen og tilbringer weekenden i et sommerhus sammen med familie. Det skal også nok blive rart. God weekend! 🙂

  • Reply Sifka 19/09/2008 at 17:50

    Det er ikke mere galt, end det er godt for noget og du kan garanteret bruge det. God tur!

  • Reply Karin 19/09/2008 at 17:54

    Ahh – det lyder dejligt, Anne.

    Hvorfor hedder det egentligt sommerhus, når det er mindst lige så rart at være der om efteråret?

  • Reply Shabby-Marianne 20/09/2008 at 06:52

    En rigtig god weekend og jeg kan godt forstå at det sorte glas ur røg hjem på matriklen 🙂

  • Reply Kirsten 21/09/2008 at 15:59

    Hej Anne, kan du ikke hjælpe mig, når du lige får tid.
    Jeg ville lige lave et par fingerløse vanter, og tænkte straks på mønsteret, anne fødder, er det det rigtige, det uden fejl der ligger på din side nu? På forhånd tak, hilsen Kirsten

  • Reply Anne 22/09/2008 at 16:54

    Der er nemlig skønt derude på Djursland, Jonna, og vejret kunne vi heller ikke udsætte noget på 🙂

    Gode weekender på Jyllands kyster, Astrid, vest og øst, så forskelligt, men skønt på hver sin måde…

    Det kan du bare lige regne med at jeg kunne, Sifka, nu er det sådan Ahhhhhh inden i 🙂

    Det er nok fordi, at de der gamle sommerhuse uden isolering og med toilet ude var bedst om sommeren, Karin, nu kan vi jo i stedet kalde dem vores “Retreats”…

    Tak, Marianne, og så går jeg ud fra, at du mener det sorte hus 😉

    Ja, det skulle jeg da mene, Kirsten, at det er uden fejl altså…

  • Leave a Reply to Kirsten Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.