Lækkerier

LÆNGSLER…

03/09/2008

Starbåks…

Æggekage…

Brownie med hvidt låg…

Abrikoslagkage…

Nektarin-paradis…

Pyntet…

En halv arm for en kage med masser af kalorier og hoftecreme.

Den anden halve arm for fuldfed cacao med letpisket fløde på toppen.

Mit kongerige for eftermiddagskaffe på et konditori med frit valg på alle hylder.

Jeg er i alvorligt sukkerunderskud, har nærmest prikker for øjnene og susen for ørerne af længsel efter et sukker-fix; ikke sådan et lille diskret et man kan få af et enkelt tern mørk chokolade, nej tak du, det skulle være sådan et brag af hvidt sukker og kalorier, at det kunne sende selv mig til tælling…

Men nej, jeg gør det ikke, jeg vil ikke, jeg vil være standhaftig og tage mig et stykke knæk med friskost og pære på, og så bare sidde her og sukker over alle de billeder, som ligger lige her på computeren, den ene gode kage efter den anden.

Selvpineri, ja måske, men jeg spiser ikke sundt i mange uger og cykler 10 km på mountainbike mange morgener klokken lort for at skyde det hele i smadder, bare fordi jeg har lyst til sukker.

Jeg gør det ikke, ikke på denne side af klokken tre i alle tilfælde…

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply Lise 03/09/2008 at 14:04

    Altså Anne, så sidder man her ved computeren uden så meget som en hjemmearbejdslakrids inden for rækkevidde…Begynder at forstå hvorfor den 4-årige sommetider prøver at slikke på skærmen!

  • Reply anne (den anden af slagsen) 03/09/2008 at 14:38

    Århhhhhh det kunne jeg også godt bruge, sådan et ordentlige kage sukker fix. Hmmmm måske man skulle se om der gemmer sig noget i fryseren? Man kunne jo også lige banke en æblekage sammen af de 30 kilo æbler der blev bjerget i formiddags eller bagte æbler fyldt med det ene syndige efter det andet…… Åhhhhh hvor du dog frister anne.

  • Reply Jonna 03/09/2008 at 14:55

    Man har et standpunkt til man får et nyt.Og en lille bid skader nok ikke, mon ikke din famillie vil hjælpe dig med at spise resten hvis du bager en.

  • Reply kagekonen 03/09/2008 at 15:27

    Hvor er det rart ikke at være alene om sukker-trangen og afholdenheds-standhaftigheden… Jeg syn’s du er sej, også selv om du måske falder en lille smule i…

  • Reply Hanne 03/09/2008 at 15:36

    Altså, jeg drømmer jo til stadighed om at min søster genbager hendes Grapefrugtkage med Campari og adskillige slags creme.
    Den var dessert til fætter Antons barnedåb for 4 år siden og har ikke været på bordet siden…. SUK… men den smager så det er en fryd.

  • Reply Charlotte Illum Larsen 03/09/2008 at 15:49

    Når jeg engang får ovn igen – så skal der bages igennem… som til sønderjysk kaffebord eller noget der ligner…

  • Reply Ulla V. 03/09/2008 at 16:28

    Himmelske fristelser!!! Dén “æggekage”…uha, uha, uha ;0)

  • Reply Anne 03/09/2008 at 16:53

    Ja, man kunne fristes, Lise 🙂

    Uhmmm, gammeldaws æblekage med makronrasp og letpisket fløde, Anne, eller bagte æbler med marcipan og ristede hasselnødder og så en klat is, uhmmmm…

    Det her standpunkt, det holder jeg altså helst ret fast i, Jonna, og de andre har mere brugt for ordentlig føde her inden flere timers badminton.
    Kage må vente til weekenden! Måske…

    Jeg faldt ikke det mindste, Kagekone, jeg udholdt længslerne og nu er det overstået…

    Sådan en må man vist prøve en dag, Hanne, hvis hun da deler opskrifter ud din søster, det bør hun næsten, når hun nu ikke selv vil bage den 😉

    Jeg kommer, Charlotte, og taler gerne sønderjysk imens jeg spiser mig igennem kagerne…

    Sjovt nok, Ulla, så er den post, hvor æggekagebilledet hører til, en af de mest besøgte på bloggen. Folk googler æggekage og drømmer om sprød bacon og purløg til, og så får de lige smækket farvestrålende likøræg op i hovedet 🙂

  • Reply Hanne 03/09/2008 at 17:20

    Flot Anne, bare hold stand :O)

  • Reply susanne vestergaard 03/09/2008 at 18:11

    Du er cool, Anne – og ja da, gode vaner og motions-hit skal ikke sættes over styr! I øvrigt fortager sukkertrangen sig jo som regel alt imens man arbejder for at få kagen færdig – og så kan man jo lige så godt fange an med knækbrødet og lidt frugt i stedet!
    Du er sej…

  • Reply Anne 03/09/2008 at 19:52

    Jeg klamrer mig til pakken med knæk, Hanne 😉

    Det er jo det, der sker, Susanne, man bager og bager, og er så mættet af duftene bagefter, og så snupper man et stykke sundt sprødt knækbrød i stedet, i alle tilfælde i drømmene 🙂

  • Reply Sofie Rygård 03/09/2008 at 20:01

    Mmm hvor ser den hindbærkage lækker ud!!!

    Kan man lokke en opskrift ud af dig?

    Kh Sofie

  • Reply Anne 03/09/2008 at 20:18

    Den ligger lige her, Sofie:
    http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/?p=589
    God fornøjelse med bageriet 🙂

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.