Strik

SOFA-HYGGE…

18/05/2008

Clara…

Wilfert bluse…

Jeg har brugt lidt af eftermiddagen i sofaen, det sker meget meget sjældent, men for pokker, hvor jeg da trængte til at sidde med fødderne op og flyde lidt.

Amanda sad sammen med os, og vi slappede af med te, dame-film og lidt af Malles amerikaner-slik, og så fik jeg strikket Clara færdig, og endda hæftet ender og monteret knap, ja både i den og den anden lille lyse fra forleden…

Denne gang er Clara vesten strikket uden det perlestrikkede stykke lige under bærestykket, også perledelen på ærmerne er droppet, og jeg kan nok bedre li’ den i denne udgave.

Nu mangler der bare en opskyldning og en tur med glattejernet, og så er de begge klar til at blive afleveret til Jeppes baby, som faktisk hedder Ella, og hun kommer ikke til at fryse, der er uldent hjemmestrik helt frem til jule-størrelse, vil jeg tro…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Irene Aagaard 18/05/2008 at 14:40

    De er bare vildt søde begge to:-)
    Må vist også prøve sådan en Clara:-)

  • Reply Sifka 18/05/2008 at 15:15

    Åh, hvor er de fine. Jeg er vild med dem begge, men må styre mig, indtil Septemberalfens køn bliver offentliggjort.

    …og jeg har givet dig en pris!

  • Reply Anne, Mandagspigen 18/05/2008 at 15:42

    Hvor tidligt kan man begynde at strikke småt? Her går der vist mindst 10-15 år, inden der er udsigt til småfolk, både i egne og andres rækker…det er nok lige tidligt at gå i gang 🙂 Men hvor er de dog fine begge to.

  • Reply Tora 18/05/2008 at 16:37

    De er lekre begge to! De ligner hverandre, men likevel ikke..

  • Reply Anne (den anden af slagsen) 18/05/2008 at 18:36

    Jeg må indrømme at jeg ud fra det visuelle giver dig ret, ingen perlestrik er pænest. men perlestrikket gør bare noget ved modellen når ungen har den på, den sidder bedre.
    Den tredje her i huset, bliver igen med perler.
    Den lill hvide model har jeg også liggende og venter, den er så yndig, måske som en lille cardigan til kejserinden?
    Men Anne begge fine modeller som jeg som sædvanligt med dine ting, jo kun kan rose.

  • Reply miri 19/05/2008 at 06:30

    Du frembringer de smukkeste ting ! Den lille Ella er bare så heldig 🙂

  • Reply Pia 19/05/2008 at 09:15

    Hejsa,
    sikke fine trøjer!!!!
    Og jeg som har tre skønne drenge…. men jeg kender en pige, som ville se rigtig sød ud i trøjen med ærmer.
    Er det en hjemmegjort opskrift, eller kan jeg købe den et eller andet sted ?
    Hilsener Pia (fra Ringe)

  • Reply Dorte Nielsen 19/05/2008 at 19:28

    Skønne sager fra en skøn kvinde.
    Dorte

  • Reply Anne 20/05/2008 at 14:23

    Det må du, Irene, både med og uden perlestrik 🙂

    Du kan vel strikke til en anden lille pige, der bliver født engang, Sifka.
    Og tak for prisen, det var sødt af dig…

    Anne, du må ud og støve nogen op, måske blandt bibliotekets lånere 😉

    Sådan har jeg det også, Tora, de ligner og så alligevel ikke, men jeg elsker dem begge to, ja i det hele taget alt småt og pynteligt…

    Se det vidste jeg jo ikke, Anne, det der med at den sad bedre med perler, pyt, den er så lille bitte og vil blive brugt så kort, at jeg lader som ingenting 🙂
    Og tak for dine søde ord…

    Tak Miri 🙂

    Pia, opskriften på den hvide er fra Hendes Verden 18/2007, måske kan du efterbestille eller finde opskriften på deres hjemmeside…

    Selv skøn, Dorte 🙂

  • Reply Tina 24/05/2008 at 22:15

    Opskriften på den *grønne* model hvor er den fra, den er meget fin !

  • Reply Anne 25/05/2008 at 10:05

    Den er fra Isager, Tina…

  • Leave a Reply to Tina Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.