Familie, For hjerte og sjæl, indenfor

GOING WITH THE FLOW…

05/10/2007

Oktoberudsigt…

Fredag eftermiddag er næsten det tidspunkt på ugen, hvor jeg slapper allermest af, også selvom jeg, som i dag, svinger kost, klud og Ajax og får organiseret weekendens aktiviteter.

Jeg gør rent, og så sætter jeg mig lidt, smider gamle blade i en ud-pose, og så sætter jeg mig lidt, jeg kigger i køleskabet og planlægger aftensmad og så sætter jeg mig lidt.

Jeg drikker kaffe, jeg slapper af, jeg sætter mig og lader tankerne ta’ på langfart, i dag sad jeg oppe på altanen og kiggede ud over landskabet, der er ved at skifte til efterårs-robe…

Når eftermiddagen er gået, ender jeg med at ha’ fået lavet en hel masse, men det er foregået med fred inden i og lav puls, tanken om, at der er to dage med selvvalgte fornøjelser forude, får mig til at ta’ det hele lidt ovenfra og ned.

Resten af dagen i dag skal bruges i tæt selskab med pigerne og vores ekstrabarn, vi har lovet, at vi vil se High School Musical 2 sammen med dem, de har snakket om den film hele ugen, ja faktisk flere uger, og havde egentlig planer om at være i selskab med veninderne.

Men det er glippet, og i stedet er vi to halvgamle nu inviteret i bio oppe i den bløde store sofa, vi kommer og lægger os selvfølgelig i selen for at følge godt med i teenageforviklinger og benspjæt…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Charlotte Illum Larsen 05/10/2007 at 18:09

    Her er kun Ludvig og jeg hjemme i aften – det kommer til at foregå i hans tempo og efter hans ønsker… Disney er selskrevet og der er også købt fredagsslik.. tidligt i senge- og nattøj – det bliver godt

  • Reply Liselotte 05/10/2007 at 19:11

    Sådan skal en fredag være. Stille og rolig i eget tempo 🙂

    God weekend til dig og dine 🙂

  • Reply Anne 06/10/2007 at 16:01

    Fredag blev akkurat lige så hyggelig og tilbagelænet, som jeg ønskede mig 🙂

  • Reply Hege 06/10/2007 at 22:33

    Har dere også et ekstrabarn? Så er det ikke bare oss. Vi har hatt ekstrabarn i mange år, og nå for tiden er det to små som dukker opp her med jevne mellomrom.

    Ha en fin helg med din.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.