Der var gullasch, der smagte så englene sang, der var ristet brød og kold creme, og bagefter skoldhed kaffe, lavet på de sidste gløder.
Alt blev indtaget ude på græsset med efterårs-duftende brise om ørerne og tæppe under måsen, naboerne sprang over hækken og fik en portion med, og jeg sad der og blev sådan nærmest lykkelig indeni.
Livet er smukt og godt på sådan en dag, hvor vi har tid til at gøre og være, hvor vi husker og mærker alt det gode…
Mette - søndag 30. september 2007 at 19:21
Så var det jeg kunne lugte helt herover
Total velfortjent og lækkert ser det hele ud .. Forsat god aften !!
Deborah - søndag 30. september 2007 at 20:38
Super billeder og det lyder lækkert!
Liselotte - søndag 30. september 2007 at 20:46
Ah… jeg ved lige hvordan du har det, Anne. Lad endelig den følelse følge med ind i ugen, der kommer om et øjeblik og god aften til dig
Sifka - søndag 30. september 2007 at 22:53
Jeg er virkelig imponeret. Sådan en pustalejr i baghaven. Misundelsesværdigt. Wauh!
Marianne S. - mandag 1. oktober 2007 at 12:08
Det ser skisme hyggeligt ud. Her i familien kan vi også godt lide at “spise ude”, men jeg tror da, jeg skal sydøstover og hitte mig en gryde som din. Et rigtig røverkøb!
kh
marianne
Charlotte Illum Larsen - mandag 1. oktober 2007 at 12:41
mmm bålmad efter en god dag – i forstår at nyde livet og hinanden.. hilsner fra hyggeøen
Tora - tirsdag 2. oktober 2007 at 09:34
Ditt liv ser bare så deilig ut..! Og den suppa skulle jeg gjerne smakt! Har du en oppskrift å dele?
Anne - tirsdag 2. oktober 2007 at 16:40
Vi nyder vores ungarske gryde, det er et af vores allerbedste røverkøb, man ville jo nærmest ikke engang kunne købe kæden til at hænge gryden i for de 125 her i DK.
Og hvor er jeg så egentlig glad for, at i minder mig om, at vi faktisk nyder livet her hos os, jeg glemmer selv alt for ofte at sætte pris på det…
Opskrift??? Det må jeg lige tænke lidt over, for det er sådan lidt af det ene og lidt af det andet, og så et drys af det tredie, men måske kan jeg alligeve finde ud af at skrive et eller andet ned…
Mette H. - onsdag 3. oktober 2007 at 17:28
Undskyld Anne. Der var jeg lidt for hurtig på aftrækkeren. Selvfølgelig har jeg da en opskrift. Måske er det noget Altzheimers ligth der kom ind over et øjeblik. Skal ikke ske igen.
Se selv her: http://faxfraenspelsau.blogspot.com/