Lidt af hvert

MIN YNDLINGS…

13/04/2007

Der er vist ikke mange, der er i tvivl om, at min Duckert vase er et af mine kæreste ejer!
Evig og altid propper jeg blomster i, og knipser det ene billede efter det anden, undskyld, jeg kan ikke la’ vær’, jeg ælsker altså bare sådan den vase.

Og hvis vi lige ser bort fra min mand, mine børn, mit helbred, mit hus og i den dur, så er lige præcis denne vase noget af det, jeg er allergladest for.

Min svigermor forærede mig den, da jeg blev færdig på seminariet, hun kender min smag og gør sig umage for at give gaver, der glæder, og hun gør det faktisk ret så ofte.
Garngaver, boggaver, havegaver og andet skønt, men mest af alt giver hun af sig selv til alle os, der er hendes børn, svigerbørn og børnebørn, og det er vi alle taknemmelige for.
Heldigvis er hun med alderen også blevet bedre til at give sig selv noget, både oplevelser og lækkerier, det manglede også bare…

Nu har hun givet mig lækkerier igen, sammen med min svigerfar denne gang, for i disse dage går jeg og venter på et lille opkald, hvor Henriette Duckert gerne skulle være i den anden ende og fortælle mig, at mit fad er klar til afhentning.

Jeg fik et keramikerbesøg i fødselsdagsgave af dem, og skyndte mig ringe på hos Henriette og bede hende lave et fad til frugt og grønt.
Jeg havde en lille skitse med, en idé og et ønske, og efter lidt snakken frem og tilbage nåede vi til enighed, og jeg cyklede glad derfra med en lovning på en fad indenfor halvanden måneds tid.
Den er snart gået, jeg er spændt!

Henriette kunne egentlig rigtig godt li’ min idé med et salatfad, men hun var temmelig uenig i mit valg af kantfarve, og prøvede længe at overtale mig til kongelig blå eller blød lavendel, men nej, lime skulle det være, og det håber jeg så, at det er.

Jeg glæder mig i denne tid…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Losarinas mor 13/04/2007 at 14:57

    Det bliver da sommerens hit!
    Jeg glæder mig til at se det!
    Har du selv helt stoppet med keramikken?

  • Reply Anne 13/04/2007 at 16:04

    Jeg har simpelthen ikke orket, Miri, så jeg har kun været afsted én eneste gang i denne sæson!
    Jeg prøver at lade være med at ærge mig…

  • Reply anne (den anden af slagsen) 13/04/2007 at 16:17

    Åhhh skønne Henriette. Jeg mindes stadigvæk med glæde da jeg tilbrage en ugent aften i hendes kyndige hænder, fik lært at dreje og lave smukke ting. Hun er genial. Jeg må snart aflægge hende et besøg.

  • Reply Irene 13/04/2007 at 16:56

    Lysegrønt, jamen det er da det helt naturlige smukke valg! 😉

  • Reply Vivian 13/04/2007 at 17:38

    Sejt – sejt – og megasejt, det er hvad det bliver!!

    KH Vivian

  • Reply Karin MALLE Jegsen Petersen 13/04/2007 at 17:46

    jamen men det kan da kun passe med en lime grøn farve til den tekst….flot design, anne.

    malle

  • Reply Sifka 13/04/2007 at 17:47

    Jeg har faktisk en kande med teksten vand til vin, som jeg er meget, meget glad for, på trods. Forklaringen om “på trods” kan du få en anden gang. Jeg glæder mig til at se billeder af dit fad.

  • Reply Laila 13/04/2007 at 21:38

    Ihhh.. Der er den vase igen! Bliv endelig ved med, at tage billeder af den! Jeg elsker den også..

    Glæder mig meget til, at se dit fad! Har netop købt en smuk vase i den lokale Røde kors butik… Jeg viser billeder af den liiiige om lidt

  • Leave a Reply to anne (den anden af slagsen) Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.