Lidt af hvert

2.DECEMBER…

01/12/2006

Dagens julefoto:
Pepperkakemuffins, på dansk må det vel være Brunkagemuffins…

100 G. BLØDT SMØR
2 1/2 DL. FARIN
3 ÆG
1 1/2 DL. GRÆSK YOGHURT ELL. CREME FRAICHE
3 DL. HVEDEMEL
1 SPSK. KANEL
1 TSK. STØDT NELLIKE
1/2 TSK. INGEFÆR
1 TSK. KARDEMOMME
1 TSK. NATRON

Smør og farin røres cremet, æggene kommes i ét ad gangen.
Resten af ingredienserne tilsættes, og der røres godt.

Dejen kommes i muffinforme, denne portion giver 12 store.
Bages ved 200 gr. i ca. 15 min.

For hundredevis af andre skønne muffin-opskrifter, se her!

Og et lille tip: I Føtex kan der købes gode store faste muffinforme i papir, der er presset, så siderne holder sig oppe, og dejen ikke vælter i alle retninger…

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply Helle.W 02/12/2006 at 18:39

    Tak for et super-link og oplysning om papirforme.
    Du som er så erfaren en bager – er det af gammel vane at der altid er brugt stødt ingefør i opskrifter, i dag har man jo frisk ingefær ? Har prøvet med frisk ingefær, men synes ikke at det får så meget ingefærsmag, som jeg gerne vil ha .
    Hilsen Helle

  • Reply Anne 02/12/2006 at 23:37

    Tørrede krydderier er jo ofte meget mere “skarpe” i smagen, end de friske er, det er nok det du oplever med ingefær.
    Jeg kan egentlig ikke li’ smagen af tørret ingefær, men lige her synes jeg, at den har sin berettigelse!
    Frisk ingefær det elsker jeg der imod, i yoghurt, uhmmm 🙂

  • Reply Helle.W 03/12/2006 at 00:21

    Ja- og broccoli lynstegt/dampet med lidt hvidløg, ingefær og sesamolie og lidt salt ! Der er ingefær også forrygende !
    Og på anden, og som te, og i frugtsalat !

  • Leave a Reply to Helle.W Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.