Lidt af hvert

MANDEFALD…

11/11/2006

Torben havde i går sat et lille notat på min huskeseddel til årets julestue-invitation, jeg havde skrevet d.24.12., der ville nok ha’ været en del afbud!
Heldigvis havde jeg ikke skrevet invitationerne, eller endnu værre, klippet og klistret pynt på, fejlen er rettet nu, og invitationerne klar…

Julestuen i år er den fjerde af slagsen her i huset, nærmer sig vel noget man kan kalde en tradition, i alle tilfælde, hvis man spørger pigerne.
Vi holder det den sidste lørdag i november, og deltagerne er pigernes venner og deres mødre, ca.25 ialt.

Jeg havde egentlig mine egne veninder og deres børn i tankerne, da jeg gik og planlagde den første julestue, men er rigtig glad for, at pigerne kom på idéen med deres venner plus mødre; det er dejligt at være sammen med de voksne, i hvis hjem mine piger kommer meget, og vi får altid nogle rigtig gode og hyggelige snakke hen over klippe-klistre-filte-male-modellere-bordet…

Jeg lægger hus og langbord til, resten sørger de inviterede for!
Alle medbringer noget mad til et fælles brunchbord, jeg skriver et ønske på invitationen, og så er der et bredt og godt udvalg af lækkerier.
En medbringer et frugtfad, en anden 25 hjemmebagte boller, en tredie en lækker ost, og sådan i den dur; det er overskueligt for den enkelte, og dejligt for os alle, når bordet bugner.

Alle har også et stykke julepynt med, rettere en proto-type og så en stak materialer, så alle vi andre også kan fremstille et eksemplar, og vi er nået vidt omkring.
Der er lavet sprællemænd, fimo-snemænd og filtet pynt til juletræet, vi har fremstillet julekort, lavet gammeldags papirlanterner og flettet de smukkeste hjerter.

Hele bordet flyder med sakse, lim, flot papir, hvide fjer og tyl, der skabes og snakkes, julebarometeret ryger i vejret.
Vi bager også en stak pebernødder og slutter sidst på eftermiddagen med hyldebær-æble-gløgg og beundring af alle kreationerne.Vi glæder os til om 14 dage…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Mette 11/11/2006 at 17:33

    Det ville jeg også glæde mig til! Er vild med dit udklip til kort. k.h. Mette

  • Reply strikkeforsker 11/11/2006 at 17:54

    Fantastisk ide, det ville jeg nyde at deltage i.

    Ulla

  • Reply Anne 11/11/2006 at 18:15

    I skal være velkomne begge to 🙂

    Mette, udklippet er fra en ægte 60’er tapetrulle, købt for 5.- kr.
    Jeg har bestemt mig for at købe mange flere, for det vil også være super flot at pakke gaver ind i, og så for 5 kroner, det er et fund!!

  • Reply Liselotte 12/11/2006 at 02:46

    Godt Torben opdagede det 😉

    Vi har også “Åbent hus” hvert år med julehygge, men om vi lige når det i år, tvivler jeg på. Traditionen er ellers enormt hyggelig. Naboer, venner og familie falder forbi i løbet af dagen og vi servere løbende – vi elsker det 🙂

  • Reply conny 12/11/2006 at 12:53

    Der er ikke noget så godt som traditioner! Og denne her er da superhyggelig – og en god juletradtion bør ligge i novemember! Selv om jeg ikke har specielt mange juletraditioner, så bliver jeg meget hektisk inden i hovedet i løbet af december måned, så jeg hylder novembers juletraditioner.
    God fornøjelse!

  • Reply Bebiane 12/11/2006 at 13:08

    Hej Anne
    Jeg mangler ord, hvor får du energien fra? du laver altid så mange flotte ting. Det er en god tradition du har lavet og rigtig fint, at den ligger i november. Måske….
    Kh. Bebiane

  • Reply britt 12/11/2006 at 19:57

    Fantastisk tradition – jeg ville nyyyyyde at deltage i din af slagsen…og hugger måske ideen en dag.
    KH Britt

  • Reply ella 12/11/2006 at 23:29

    Det kunne ellers være blevet en hektisk juleaften 😉

    Det er en hyggelig tradition – og en skam der er så langt – nå nej jeg er jo heller ikke barn – mere 😉

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » TRADITIONERNES TID… 24/11/2007 at 13:28

    […] skulle han bare ha’ holdt sin mund, da han sidste år opdagede, at jeg havde skrevet d.24.12. på min kladde til invitationen, så havde han da haft fred til at […]

  • Leave a Reply to Hverken fugl eller fisk … » TRADITIONERNES TID… Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.