Lidt af hvert

DET MÅ KUNNE REGNES UD…

02/11/2006

Jeg har en vest/cardi uden ærmer, jeg har en pæn stak kaffebrun Fonty Angora, der egentlig ligger og venter på at blive til en langærmet cardigan, jeg har en plan!

Jeg har nemlig også set vesten strikket op som trøje med lange slanke ærmer og den fineste udskæring i halsen, det må kunne regnes ud, sådan hvor lidt og hvor meget, der skal slås op, strikkes, tages ind og ud, og lukkes af.
Jeg har vesten, jeg har garnet, og som støttepædagog er der den opskrift, jeg egentlig havde regnet med at strikke efter, der må kunne hentes nogle mål og sådan, det skal prøves…

Men ikke idag, selv om det frister, for jeg skal ikke ha’ gang i en trøje mere, før Blåbær-boblerne er afsluttet, men det kan nu heller ikke vare så længe, den mangler kun ærmerne, der er i ret, det går snapt.
Farvene klæder hinanden mægtigt fint IRL, de er noget mere rolige end her på skærmen!

Jeg har været ude og kigge stof til den nederdel, der skal syes til, jeg har fundet mønster, svigermor er gået på efterløn, jeg kan få den nederdel hurtigere end hurtigt…

Jeg var noget lunken de første 20 cm. af trøjen, men fortsatte, og kan nu mærke, at det var godt; den bliver en af dem, der vil blive brugt flittigt denne vinter, så derfor heller ingen Fonty eksperimenter, inden både Blåbærtrøje og nederdel er klar til brug.Laura og Amanda besøger Sophie, der holder en fridag, de kommer først hjem til sengetid, Torben skal arbejde flere timer endnu, Nugga er luftet, kaffen brygget, der er dømt ærmestrik så det fløjter…

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply ella 02/11/2006 at 18:53

    Wauwwwwww hvor er den flot og smuk og elegant, din blåbærtrøje og hvor ville jeg gerne eje.Tænk hvis jeg kunne strikke det mønster 🙂

    Du er så dygtig Anne 🙂

  • Reply Anne 02/11/2006 at 19:48

    Ja, den bliver fin, Ella, og med tungen lige i munden og lidt koncentration, så kan du såmænd også 🙂

  • Reply nielsenstrik 02/11/2006 at 21:55

    wauhh den ser da lækker ud, den blåbærtrøje. Du kan bare det der med at lave lækre sager, både mad og tøj.
    KH Jane

  • Reply britt 02/11/2006 at 22:41

    Smuk, smuk de blåbærbobler – det bliver et hit!! Og trøjen øverst oppe er ret sød – den vil blive god i den bløde, brune garn…
    🙂 Britt

  • Reply Anne 02/11/2006 at 23:51

    Tak skal du ha’, Jane 🙂

  • Reply Liselotte 02/11/2006 at 23:52

    Jeg er helt vild med trøjen øverst, Anne og jeg er sikker på, at den kunne blive rigtigt smuk i brun.

    Blåbærboblerne bliver man da glad af 🙂

    Håber du får hygget og strikket – og er ved at være frisk og rask igen.

  • Reply Anne 02/11/2006 at 23:52

    Den bliver nemlig bare et hit, Britt!
    Og jeg håber virkelig,at jeg kan kringle den anden, den vil nemlig bare blive så fin i blød brun 🙂

  • Reply Anne 03/11/2006 at 00:04

    Jeg er rask, Liselotte, men ikke frisk, nærmest lidt klatøjet, det har været hårdt at være syg så længe, men det går den rigtige vej!
    Og jeg hygger og stor-strikker 🙂

    Det kan være, at jeg iklæder mig den grønne ting på lørdag, så kan du få lov til at hjælpe med at regne den ud i brun!

  • Reply Karen S 03/11/2006 at 01:12

    Den vest er rigtig flot (hvor er opskriften fra, om man må spørge). Du kan da sagtens finde ud af at give den ærmer (farverne passer da også helt vildt flot sammen)

    Kh Karen

  • Reply Anne 03/11/2006 at 08:46

    Der er desværre ingen opskrift, Karen, det er det der er hele “ulykken”, vesten er købt i NoaNoa.
    Havde der været en opskrift, så havde det ikke været et problem med ærmer, men jeg må kunne regne den ud alligevel, måske ikke i første forsøg, men så må der bare flere til 🙂

  • Reply Mette 03/11/2006 at 10:13

    Ha-ha, den vest har jeg også luret på. Da min elskede og jeg var turister i Odense, tog han et billede af mig foran en NoaNoa butik….. Billedet viste mest butiksvindue! Hvis du knækker koden, er jeg klar! Indtil videre må det projekt vente. k.h. Mette

  • Reply Anne 03/11/2006 at 11:35

    Jeg skal gøre et forsøg,Mette,det skulle være til at klare, men en vis ihærdighed!
    Jeg er SÅ vild med alt det strik NoaNoa har denne vinter, jeg kunne hive hele kollektionen med hjem, og så bagefter lige 5-7 trøjer fra Odd Molly!
    Men så skulle jeg vist sælge bilen, eller løbe ærinder for købmanden fra nu af og til sommeren kommer 😉

  • Leave a Reply to Karen S Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.