Lidt af hvert

NYE BEBOERE…

19/09/2006

Låget har været åbnet på en af julepyntskasserne i dag, og mine “souveniers” fra Ribe er lagt ned til alt det andet, som jeg om et par måneder skal pynte huset med.

Det holdt hårdt at få figurerne lagt ned, jeg havde mest lyst til at stille dem et sted, hvor jeg kunne smugkigge lidt på dem, indtil det igen blev officiel julepyntnings-tid!
Men nu ligger de der, sammen med andre jule-tosserier, og jeg vil glæde mig til at skulle finde det helt rigtige sted til dem, når vi når dertil…

Det var ikke let at vælge blandt alle de Krinkles, der var i butikken,Madam Splid, jeg var inde flere gange, vendte og drejede de forskellige, vejede for og imod; intet hjalp, jeg var/er håbløst forelsket i rigtigt mange af dem, og måtte til sidst bare gribe et par.

Heldigvis er der plads til flere oppe i julekasserne, så næste gang jeg møder nogle igen, så…

Min kollega, som fik brød og kager i går, har lige været her med nogle Brownies, jeg sendte hende en sms i aftes, hvor jeg begræd mit brownie-hul i maven, og det måtte selvfølgelig fyldes, syntes hun!

Det bliver det så nu, ledsaget af en kop dampende mynte-te og et par pinde på Andefødder, mens jeg lader op til at gå ud og ta’ kampen op mod en alt for stor og langhåret græsplæne…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Mette G. 19/09/2006 at 10:53

    Mums – de ser lækre ud de brownies. God fornøjelse med græsplænen. Fordelen ved en langhåret græsplæne er, at man kan se, hvor langt man når 🙂

    Hilsen
    Mette G.

  • Reply Fríða 19/09/2006 at 10:54

    virkelig södt julepynt, Anne! her i byen har vi også en julebutik, der har åbent hele året, og jeg må rigtig passe på ikke at komme i nærheden for ofte! og dit morgen”kaffe” ser da virkelig mums ud.
    hilsen fra Island
    Frida

  • Reply Maiken 19/09/2006 at 13:00

    Det er da godt nok noget tidligt, at du er ved at komme i julehumør – jeg venter lige et par måneder endnu… Jeg må vist afprøve dine brownies. De ser da for lækre ud. Velbekomme!

  • Reply Anne 19/09/2006 at 13:15

    Jeg er altid i julhumør, Maiken, har små lapper papir rundt omkring, hvor jeg “tegner og fortæller” alle de idéer, jeg støder på gennem året.
    Ikke at jeg går Gertrud Sand-amok, slet ikke, men jeg elsker december 🙂

  • Reply Ditte 19/09/2006 at 13:43

    Hej Anne.
    Skønt med en ligesindet.
    Jeg elsker også julen.
    Elsker at hygge og pynte og hygge og pynte og hygge….
    Af samme årsag får jeg hænder for øjnene når vi møder juleboder og lign. udenfor sæsonen. Min familie forstår mig ikke…. Hulk.
    Men de nyder hele december. Og skønner på at jeg hygger om dem.
    Kh. Ditte

  • Reply Linda 19/09/2006 at 15:31

    Nøj for en lækker julepyntskasse, jeg går ud fra at der er mere end een ;o)
    Kender godt julepyntsmanien, har selv meget, meget pynt. Da vi skulle flytte ind i vores nye hus, sad min mand og skitserede på skrømt hvor møblerne kunne stå. Jeg tænkte på hvor jeg skulle hænge diverse julepynt op ;o)
    kh Linda

  • Reply Anne 19/09/2006 at 18:19

    Altså, Linda, der er kun de to kasser du kan se der!
    Men på loftet står en stor kasse med al pynte til juletræet…

    Jeg har faktisk ikke ret meget pynt, alt for lidt, vil nogen nok mene!
    Men det jeg har, det elsker jeg 🙂

  • Reply Marie-Louise 19/09/2006 at 22:54

    Jeg er vild med de krinkels. Jeg har en fin engel i hvidt, som holder et juletræ i armene. Juletræet er skønt, som en lagkage. Jeg kan fortælle dig, at min engel ikke er gemt væk i en kasse. Hun ligger på en reol og venter på at jeg kommer forbi og beundrer hende:-)
    Marie-Louise

  • Leave a Reply to Marie-Louise Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.